Samfundsfag
Hvornår er man selviscenesættende?
Hej allesammen.
Jeg begyndte at undre mig over, hvornår man egentligt er iscenesættende? Hvor er grænsen som adskiller mellem at være og at ikke være iscenesættende? Jeg ser det som noget der hele tiden er der og i alle (hvis jeg kan tillade mig at sige sådan). At finde ud af hvem man er, er en lang proces i livet, som på en eller anden måde må indebærer at man på et eller andet tidspunkt vælger at udtrykke en selv ude i offentligheden. Am I right? Håber at der er nogen som har lidt input til dette.
Svar #1
21. april 2017 af Jicksen (Slettet)
Jeg mener selv, at når man begynder at snakke om selviscenesættelse, så er det vigtigt at tage hensyn til hvordan forskellige mennesker ser på det. Nogle mener at selviscenesættelse, er når man skaber et billede af hvordan andre skal opfatte en, imens andre mener at selviscenesættelse er noget der omhandler hvordan man også kan ændre sin egen selvopfattelse, og dermed få det bedre med en selv. Jeg mener dog med hensyn til dit spørgsmål, at man kan sætte en grænse, mellem om det er bevidst(selviscenesættelse) eller om det er ubevidst, idet man prøver enten at ændre sin egen selvopfattelse eller ens "image".
Det er ellers et meget godt spørgsmål, har selv lidt svært ved at kunne definere det.
Svar #2
22. april 2017 af Admin005 (Slettet)
Tak for svaret. Synes at dit perspektiv på om det er (u)bevidstheden, som sætter grænsen er god og vækker endnu mere interesse i mig indenfor emnet. Jeg må indrømme at mit spørgsmål er lidt abstrakt, da mennesker som du selv siger det, ser forskelligt på det.
Svar #3
22. april 2017 af Smut1
Selviscenesættelse er:
”En persons bevidste formning af omgivelsernes oplevelse af vedkommende”
Men det gør vi mennesker konstant, i det vi indgår i relationer til andre, så i princippet kan man kun tale om grader af selviscenesættelse
Jeg tror derfor, at det er vigtigt at se på intentionen: Hvis man som rockstjerne gør opmærksom på sig selv for at samle penge ind til Afrika, er der ikke nødvendigvis tale om iboende selviscenesættelse. Her kommer det an på, om intentionen er at hjælpe børn i Afrika, eller det er at blive kendt og skabe egen profit. Og så fremdeles i relationen til vore medmennesker: Elsker man for at blive elsket, eller for at gøre den anden godt?
Svar #4
24. april 2017 af Stygotius
Selviscenesætelse er det som rappere og stand-upkomikere og andre infantile sjæle hele tiden dyrker når de, efter at have affyret en såkaldt vittighed, venter på at folk skal klappe ad dem så de rigtig kan sole sig i beundringen. Bag selviscenesættelse ligger altid en enorm barnlig selvglæde og selvtilfredshed.
Kodeordet for selviscenessættelse er: "Kan alle se mig, -kan alle høre mig?"
Skriv et svar til: Hvornår er man selviscenesættende?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.