Fysik

Forsøg er udført, men hvad er formålet?

21. april 2017 af Boriths7 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Har lavet et forsøg i fysik, hvor vi lader en bold rulle ned af en rampe, hvorefter den bliver skudt ud og falder til jorden (nogenlunde ligesom et skihop, vedhæftet fil viser dette på et billede). Til eksamensprojektet gælder det, at vores rapport skal omfatte noget både inden og uden for vores pensum.

Nu har vi udført forsøget og plottet boldens bane ind i programmet Tracker, således at vi har data for bl.a. kuglens hastighed, mm. for kuglens bane. 

Oprindeligt tænke vi at formålet med opgaven var at undersøge sammenhængen mellem kinetisk og potentiel energi for bolden i løbet af dennes bane. Men for at gå ud over pensum måtte noget med "intertimoment" også indgå. Vores lærer havde sagt godt for, at det godt kunne indgå i rapporten. Desuden snakkede læren også om, at man kunne kigge på banen efter bolden flyver af rampen (noget i stil med det skrå kast). 

Men hvordan skal det skrå kast og inertimoment inddrages i rapporten? Hvis disse ting også skal indgå, hvad kan man så sige er hele formålet med opgaven? Det er ikke nødvendigvis svært at regne på, men hvad kan man sige at der i det hele taget skal påvises med dette forsøg og disse resultater?

På forhånd tak :)

Vedhæftet fil: rampe.PNG

Brugbart svar (0)

Svar #1
21. april 2017 af hesch (Slettet)

Ad:  Oprindeligt tænke vi at formålet med opgaven var at undersøge sammenhængen mellem kinetisk og potentiel energi for bolden i løbet af dennes bane.

Jamen det kan stadig være formålet. Blot medregner I den kinetiske energi, som bolden opnår grundet rotation. Denne "rotationsenergi" = ½*J*ω2 , hvor J er boldens inertimoment.

Jeg ved ikke om I alternativt kan lade en isterning rutche ned ad rampen ( uden rotation ). I bør så - hvis gnidningskoefficienten er tilstrækkelig lille - kunne påvise at skudlængden med isterningen bliver størst, fordi al den potentielle energi omdannes til translatorisk energi = ½*m*v2.

Med bolden bliver den potentielle energi omdannet til  ½*m*v2 + ½*J*ω2.  Dvs. v må blive mindre her.


Skriv et svar til: Forsøg er udført, men hvad er formålet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.