Matematik

R-studio

13. maj 2017 af Sneharusha (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej, er der nogle af jer som kan finde ud af R-studio? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. maj 2017 af Therk

RStudio er blot en interface til R. Men ja, det kan jeg; hvad er dit spørgsmål?


Svar #2
13. maj 2017 af Sneharusha (Slettet)

Jeg har en opgave, hvor jeg skal forstå disse kommandoer:
Skærmbillede 2017-05-13 kl. 09.02.18.png

Vi har nemlig fået givet en opgave, hvor vi har fået angivet alle koderne af en lærer, men synes jeg skriver koderne blind ind på R.


Brugbart svar (1)

Svar #3
13. maj 2017 af Therk

For hvert funktion kan du enten trykke F1, mens du har funktionens navn i markørens fokus, eller alternativt køre ?FUN for at få hjælpen frem. Eksempelvis ?levels. Nu får du lige en forklaring her alligevel. Jeg ved ikke hvor meget R du kender, så bær over med mig, hvis jeg forklarer ting du godt ved, og spørg ind, hvis du stadig er i tvivl

celldata er en liste eller et data.frame. Sådanne objekter kan have navngivne elementer, som kan trækkes ud vha. enten to firkantede parenteser [[ ]] eller dollar-tegnet ($). Dvs. celldata$Cell.number tager elementet Cell.number ud af dit datasæt celldata. Det er det samme som celldata[["Cell.number"]] eller alternativt celldata[[2]], hvis du ved at Cell.number er kolonne 2.

Du kan se hvad strukturen af celldata er ved at køre kommandoen str(celldata).

levels giver dig alle unikke muligheder som en vektor består af, hvis vektoren er af typen factor.

nlevels giver dig antallet af levels.

subset(celldata,Cell.number == "cell1",3) reducerer datasættet celldata til kun at være de observationer, hvor Cell.number er lig med tekst-strengen "cell1". 3-tallet betyder at du kun er interesseret i 3. kolonne. Her ville det have været god kodestil af din underviser i stedet at skrive

subset(x = celldata, subset = Cell.number == "cell1", select = 3)

selvom det er det samme. Så længe sproget ikke er dig/jer naturligt, er det lettere at gennemskue hvad funktionsargumenterne tilhører.


Skriv et svar til: R-studio

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.