Fysik

HJÆLP!!!

29. maj 2017 af kjensen312 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

hejsa... har et stort problem! jeg ved ikke hvilke gundstoffer der skal være i jorden for at få et godt udbytte ud af grøntager el. lign.

på forhånd tak. :D


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. maj 2017 af AngelOneOne

Hej,

Fra haveselskabets side:

Planter har brug for 17 forskellige grundstoffer. Kulstof, ilt og brint får de fra kuldioxid fra luften og vand. De 14 andre grundstoffer optager de fra jorden. Det er dem, vi kalder næringsstoffer. Planterne bruger næringsstoffer til at opbygge planteceller, til fotosyntesen og andre livsfunktioner lige fra såning til høst.

De vigtigste næringsstoffer er N, P og K:

Kvælstof (N)
Kvælstof er det stof, som planterne bruger mest af. Det er vigtigt for bladenes og stilkenes vækst. Mangler planten kvælstof giver det sig udslag i lyse/gule blade og unormal vækst. 

For meget kvælstof resulterer i, at planten vokser for hurtigt, den bliver ranglet, og blomstringen reduceres. Kvælstof kan både fordampe fra jorden og udvaskes, hvis det ikke optages af planterne, hvilket kan skade natur og miljø.

Fosfor (P)
Fosfor har især betydning for, hvordan plantens udvikler sine rødder, skud og blomster. Mangel på fosfor vil give små planter med violet anstrøg og gøre rodnettet svagt. 

For meget fosfor giver generelt dårligere vækst. Det er dog sjældent, man ser overdosering af fosfor. 

Danske jorde har normalt et passende indhold af fosfor, hvorfor indholdet af fosfor er lavere i NPK-gødninger.

Kalium (K)
Kalium spiller en vigtig rolle for plantens fotosyntese og vandbalance.

Mangel på kalium minder derfor om symptomerne på vandmangel, det vil sige, at planten er mindre saftspændt og får et pjusket udseende. Planterne får svage stængler og rødder, og ældre planter får brune pletter ved bladspidser og mellem nerverne. Ved stor mangel på kalium får bladene visne rande og ruller indad. 

Andre næringsstoffer
Udover N, P og K har planterne også brug andre næringsstoffer, blot i mindre mængder. Man deler dem op i makro- og mikronæringsstoffer. 

Makronæringsstofferne er dem, som optages i størst mængde af planterne. Foruden N, P og K er det kalcium (Ca), svovl (S) og magnesium (Mg). 

Mikronæringsstofferne er alle de andre, herunder jern (Fe), mangan (Mn) og zink (Zn). Selvom de bruges i forskellig mængde er de alle vigtige, for hvis blot et af næringsstofferne mangler, så trives planterne ikke. 

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Svar #2
30. maj 2017 af kjensen312 (Slettet)

1000-tak... har ledt over alt men har bare ikke kunne finde noget brugbart. det som du har skrevet er meget brugbart 1000-tak skal du have :D :D 


Skriv et svar til: HJÆLP!!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.