Studievalg og videregående studie

Psykologi - Aarhus eller Odense?

03. juni 2017 af milleulykke (Slettet)

Kære alle, 

jeg er som mange andre i den situation at jeg bliver færdig med 3.g lige om lidt. Jeg regner med at søge ind på psykologi her senest d. 5.juli med henblik på at starte efter sommerferien. 

Jeg er dog i tvivl om, hvilket universitet jeg skal vælge. Jeg har kogt det ned til enten Århus eller Odense (SDU). Den største forskel er nok, at psykologi hører under BSS (School of Business and Social Sciences) i Aarhus, altså det samfundsvidenskabelige fakultet, mens den på SDU hører under det sundhedsfaglige fakultet. Umiddelbart er det sundhedsområdet, der tiltrækker mig mest.

Men jeg ville rigtig gerne høre noget om de to universiteter fra andre, der måske ved noget mere. Jeg har været på SDU en del gange, så kender lidt til universitetet, men ikke meget, hvorimod jeg aldrig har besøgt AU. Er der nogen, der ved, hvordan studiemiljøet er de forskellige steder, både AU og SDU? Og er det en stor forskel mellem at gå på et samfundsvidenskabeligt fakultet vs. et sundhedsvidenskabeligt? Stor forskel på dem, man går sammen med? Har set på studieordninger, læst om unierne etc., men har stadig svært ved at beslutte mig. 

Det vil betyde rigtig meget, hvis nogen kan give mig et par svar og råd. Også, selvom de måske ikke selv går der, men måske kender nogen eller bare ved et eller andet. Alle råd og svar værdsættes :) 

På forhånd tak og rigtig god læseferie, Mille ^_^ 


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. juni 2017 af fatcor (Slettet)

jeg studerer selv på SDU, og kan varmt anbefale det. det sociale liv på syddansk universitet er en af de grunde til jeg i tidernes morgne valgte at gå netop der. at alle uddannelser er under samme tag er så hyggeligt. stort, nydeligt, og fredeligt. 


Svar #2
03. juni 2017 af milleulykke (Slettet)

Tusind tak for dit svar :) 

Når du skriver, at alle uddannelser er under samme tag, mener du så med hensyn til det sundhedsvidenskabelige fakultet? Eller generelt alle uddannelser? Og jeg har hørt at SDU's fakulteter ligger ret spredt, er der noget om det?

Og derudover, hvordan er byen som studieby? :) 


Brugbart svar (1)

Svar #3
04. juni 2017 af fatcor (Slettet)

rigtig fed studieby. odense føles " lille" hvis du kommer fra kbh :D jeg havde det svært i starten, men lærer man byen a kende og får nogle gode studiekammerater, er der meget at lave. 

fakulteterne ligger i den samme hovedbygning :D det er vildt fedt. du skal ikke gå fra den enen bygning til den anden bygning når du skal have undervisning. sådan er det fx på KU, hvor man skal fra den ene bygning til den anden. på sdu ligger lokalerne i den samme bygning. man er på tværs af studierne, hvilket jeg synes er mega fedt. det er rart man ser mennesker på gangene fra andre studier, og ikke bare dem fra sit eget studie eller fakultet.


Svar #4
04. juni 2017 af milleulykke (Slettet)

Okay det er jeg rigtig glad for at høre :) Ja det kan jeg godt forestille mig det må have være hihi :D Hvad var det, der var svært, var det fordi der ikke sker så meget som i KBH, ikke så mange mulligheder og sådan noget? Og tusind tak for dine svar det var dejligt du kunne svare på mit indlæg :) 

Okay det med fakulteterne det lyder rigtig godt, det kan jeg godt forestille mig at det må være rart. :D Og også super at man ikke kun ser dem fra sit eget fakultet, men måske også kan falde i snak med folk der læser noget andet end én selv :) 


Skriv et svar til: Psykologi - Aarhus eller Odense?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.