Kemi

Metoder - kromatografi

18. juni kl. 18:07 af MetteWNo - Niveau: A-niveau

Hej!

Er der en, der kan forklare mig, hvornår man bruger henholdsvis HPLC, TLC eller gaskromatografi? Altså hvornår er den ene mere fordelagtig end den anden. :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. juni kl. 18:42 af AngelOneOne

Hej,

HPLC kan anvendes på alle flydende stoffer og benytter sig af stoffers forskellige vandringshastigheder igennem en kolonne, baseret på molekylernes størrelse. HPLC er kvantitativ (hvor meget af stoffet er der til stede).

TLC - eller væskekromatografi, kan anvendes på ikke flygtige flydende stoffer. Det anvendes bl.a. til at illustrere hvilke individuelle farvestoffer et givent farvestof består af - f.eks. orange der består af et gult og et rødt farvestof. Igen benyttes molekylestørrelsen til at bestemme hvor langt (hurtigt) de forskellige bestanddele vandrer. TLC er som oftest kvalitativ (stoffet er til stede) og ikke kvantitativ.

Gaskromatografi kan anvendes på alle stoffer der kan bringes på gasform. Igen benyttes en kolonne til adskillelse af de bæregassen og de forskellige indholdsstoffer i prøven, men på baggrund af deres flygtighed (hovedsageligt). Analyser der udføres med GC, begrænses af at stofmolekylerne der analyseres ikke må være for store eller for polære. GC er kvantitativ.

/Angel


Svar #2
19. juni kl. 12:34 af MetteWNo

Super! Hvad vil du sige, at "på ikke flygtige flydende stoffer"?


Brugbart svar (0)

Svar #3
19. juni kl. 13:16 af AngelOneOne

Hej,

Ikke flygtige flydende stoffer, er flydende stoffer der ikke let fordamper, det vil sige stoffer der ikke meget let overgår til gasform ved stuetemperatur.

/Angel


Svar #4
19. juni kl. 13:33 af MetteWNo

Du skriver, at GC er kvantitativ. Er det fordi, arealerne under de peaks, der kommer kan måles? Ligesom ved HPLC.


Brugbart svar (0)

Svar #5
19. juni kl. 15:29 af AngelOneOne

Hej,

Ja. GC og HPLC er meget lig hinanden. Begge gør brug af en kolonne til adskillelse. Den ene er til gasser (GC) og den anden til flydende stoffer (HPLC).

/Angel


Skriv et svar til: Metoder - kromatografi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.