Samfundsfag

Hjælp til det politiske landskab - mundtlig samfundsfag

18. juni kl. 23:29 af marihebi - Niveau: 9. klasse

Hej alle

Jeg skal op i mundtlig samfundsfag her snart og jeg er helt vildt nervøs, selvom at jeg har læst op i to dage straight nu. Jeg ved det hvad jeg skal vide nu, men jeg føler bare ikke at der er nok.

Nogen tips til hvad der er meget vigtigt at vide inden for politiske partier og ideologier?

Nogen tips til hvordan jeg nemmere kan huske hvilke partier der står hvor i det politiske landskab?

Og sidste spørgsål. Har fået at vide at min censor går meget op i ens kildekritik og generalt i mine kilder. Skal jeg bare fortælle hvor mine forskellige ikke-fakta kilder er fra når jeg snakker om noget nyt eller hvad mener en censor med kilder?

Håber at jeg får nogen svar på disse spørgsmål, da jeg snart ikke kan læse mere op og derfor har brug for nogen generale tips.

Tak på forhånd!


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. juni kl. 04:44 af NicolaiSamf

Hej :-) 

Først og fremmest, ro på - Du skal nok klare dig fint, det er helt naturligt og være nervøs :-) 

Det politiske 'landskab' kan nemmest huske ved og gengive partierne i to venstre/højre-skala. Den første akse, den fordelings politiske akse, handler om hvordan partierne vil fordele landets goder. Jo længere mod venstre man kommer, desto mere socialistisk/kommunistisk bliver partierne i deres ideologi. Jo længere mod højre man kommer, desto mere liberale bliver partierne i deres ideologi. Den anden akse,den værdipolitiske akse, handler om partiernes værdi syn på spørgsmål om miljø, udlændninge og lignende. Jo længere mod venstre man kommer her, desto 'blødere' er værdierne. Jo længere mod højre man kommer, desto 'hårdere' er værdierne. 

Alttinget har lavet et kompas, hvor de to akser er kombineret, hvilket jeg tror vil gøre det nemt for dig og huske vedhjælp af billedet, så det får du lige et link til. 

http://www.altinget.dk/artikel/det-nye-politiske-kompas

Og ellers, vil jeg tro, det kan være en god ide og kigge lidt på partiernes kampsager og måske lidt i deres historie, sådan i brede termer. Altså, for at finde ud af, hvilke emner er vigtigst for dem.

Angående kilder, så handler det nok mere om at være kildekritisk. Altså, kunne sætte sig ind i, at aviser og andre kilder ligeledes kan have en ideologisk baggrund og kan være skrevet i en tid eller af nogle personer, der måske ikke har haft hele historien med, af den ene eller anden årsag. Enten af politiske årsager eller som regel grundet tiden, det er blevet sagt eller skrevet i. Af avisernes ideologier kan nævnes, at Berlingske er en borgerlig (centrum højre) avis, Jyllandsposten er national konservativ (centrum højre) avis, imens Politikken og Dagbladet Information har karater af, at være social demokratiske (centrum venstre) aviser.

Hvis du får nogle citater eller tekst der dattere langt tilbage i tiden, kan det måske også være en god ide og kigge på, om det er en første hånds beretninger, eller om det kommer fra sekundære kilder. Altså, folk der viderfortæller historien. 

I sagens natur, handler kildekritik egentlig bare om, at stille spørgsmålet til sig selv "Hvorfor sagde han/hun dog det?"

Jeg vil dog sige, at du først og fremmest skal til en samfundfags eksamen, så læg din vægt på det i har gennemgået i timerne, og som er direkte relateret til faget. Hvis censor går meget op i kilder, skal censor eller din lære nok spørge ind til det i sine spørgsmål. Så medmindre det er en kilde der af den ene eller anden årsag gør sig særligt bemærket, ville jeg nok gemme denne del til spørgsmålsrunden. 

Og så ellers prøv og se, om du kan slappe så meget af som muligt, når du er derinde. De har fuld forståelse for, at du er i en eksamenssituation og du er lidt ekstra presset imens du er derinde. Bare tag dig tid og plads til, at gøre det hjemvant og afslappet som muligt. En god ide er at forklare det til dem, som om det var din bedste ven eller kammerat, du skulle forklare det til. Jo mere overskud du kan vise du har, desto bedre er det. For dem er det også klart sjovere og give en fed karater, end noget der skuffer, så i sidste ende er de der for at hjælpe dig.

Også igen.. Du skal nok klare det!! Tro på det, også skal det nok gå !

Slå endelig på tråden, hvis der er noget angående politik du skal have svar på - Jeg læser til dagligt statskundskab på universitetet, og kender derfor store dele af dansk politik, som var det min egen lomme.

Vh. Nicolai    


Svar #2
19. juni kl. 11:41 af marihebi

Hej Nicolai

Tusinde tak for svaret! Det har hjulpet mig helt vildt meget. Jeg kommer nok til at skrive igen senere idag, da jeg hele tiden stiller nye spørgsmål til mig selv...

Vh. Mara :-)


Svar #3
19. juni kl. 14:50 af marihebi

Jeg har lige to spørgsmål som jeg undrer mig over.

Venstre er et liberalt parti, så hvor kommer de liberalistiske ideologier mest til udtryk?

''Df er konservative når det kommer til deres værdipolitik og socialdemokratiske når det gælder fordelingspolitikken'' Kan det passe?

Og sidste spørgsmål, jeg har diskuteret lidt med min veninde om hvilken ideologi Dansk Folkeparti rent faktisk høre til. Vi startede med at tro de var socialistiske, men så læste jeg et andet sted at de var socialkonservative og nationalkonservative. Kan df være alle tre, eller hvordan skal jeg forklare det inde til eksamen.

Vh. Mara


Brugbart svar (0)

Svar #4
19. juni kl. 16:49 af NicolaiSamf

Først og fremmest, så husk på, det bare er tillægsord, vi tilknytter partierne - Dermed kan partierne godt være mere end en ting. Ligeledes må du ikke glemme, at politik har med mennesker og meninger og gøre, så partiernes ståsted er sådan set hele tiden i bevægelse :-) 

Hvis vi starter med Venstre spørgsmålet, så er Venstre er et socialliberalt parti (altså på en fordelingspolitisk akse, vil man placerer dem tilnærmelsesvis nær midten af skalaen), men kalder sig "Danmarks liberale parti" mest af alt på grund af deres historie, der knytter sig til en frigørelse af bønderne i sin tid. Grunden til at jeg kalder dem socialliberale (hvilket er ret normalt begreb) er, at de i mange sager, går ind for en liberalisering af forskellige sager, men de vil langt fra afskaffe det social system vi har i dag. Så altså konkret, vil de godt sænke bestemte skatter og afgifter, men vil beholde sundhedssystemet og langt henad vejen også de skatteprocenter vi har i dag. Fælles for regeringspartierne i V, LA, K regeringen er, at de alle er borgerlige partier. 

Generelt ses deres liberale ideologi tilgang dog gennem deres regeringsdannelse, hvor Liberal Alliance og de Konservative er støttepartier til Venstre. Altså Venstre har fundet deres parlimentariske grundlag (med andre ord, fundet støttepartier til regeringen) ved og kigge på, hvem de kan blive enige med flest sager omkring, for at maksimere deres magt.

Angående magt, skal det dog nævnes, at vi i Danmark typisk får mindretals regeringer. Altså regeringer, der skal ud og forhandle med partierne uden for regeringen, for at finde et flertal omkring de sager de beskæftiger sig med. Dette giver en 'svag' regeringsmagt, hvor man ved og stå udenfor regeringen faktisk nogle gange, kan få større indflydelse end ved og stå indenfor regeringen. Dette er også tilfældet for den siddende regering, som bliver nød til enten og handle med DF, de Radikale, Socialdemokraterne eller andre partier der står udenfor regeringen, hvilket gør at regeringen må nedforhandle nogle af deres egne forslag. Dette giver dog stabilitet i landet, da der ikke hvert 4. år ændres på sindsygt mange love, ved et regeringsskifte i modsætning til eksempelvis USA.

Vedrørende DF, har de en ideologisk mudret historie, da det er et relativt nyt parti, der er opstået fra et brud med Fremskridtspartiet, der i sig selv også var et relativt nyt parti, men dog fælles for begge er, at de altid primært har haft fokus rettet mod det værdipolitiske. Ideologisk set, ville man nok kalde dem nationalistiske. Det er dog rigtig nok, at DF vil placere sig som konservative/nationalistiske (eller i hvert fald højrefløjsparti enden) på den værdipolitiske akse, imens de nok vil tangere til og være en blanding mellem socialdemokratiske og socialliberale (i hvert fald også ikke alt for langt fra midten) af den fordelingspolitiske akse. Dette skyldes primært, at de ligger meget vægt på en opprioritering af den offentlige sektor, hvoraf primært sygevæsnet og ældreområdet har prioritering. De kan kaldes alle tre, men jeg vil nok hellere forklare det ved "Df er konservative når det kommer til deres værdipolitik og socialdemokratiske når det gælder fordelingspolitikken"

Igennem det seneste års tid, er der sket den ændring, at Socialdemokratiet og DF er begyndt og ligne mere og mere hinanden. Primært fordi de ved og ligne hinanden, kan vælger maksimerer (altså, få endnu flere stemmer til næste valg) og ligeledes går de, og flirter lidt med hinanden med et henblik på samarbejde, der måske kunne ske indenfor en Socialdemokratisk regering. Socialdemokraterne har igennem meget langt tid ligeledes været socialliberale mht. til fordelingspolitiken, og er igennem de seneste par år, gået længere og længere ud mod højre på den værdipolitiske akse, imens det modsatte er sket for DF.

Jeg håber det gav lidt svar :-)

Mvh. Nicolai     

  


Skriv et svar til: Hjælp til det politiske landskab - mundtlig samfundsfag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.