Kartoffelchips er brændbare

Grundlæggende kan næsten alt der ikke allere er oxider brænde.

Chips indeholder fedt (brænder fint)  og stivelse (indeholder kulstof) brænder fint. 

Yderligere kan man sige at brændbare væsker ( fedt på flydende form, eller olie ) antændes lettest ved tilstedeværelse af en væge. Dette fordi i vægen afledes varmen fra forbrændingen langsommere, og fordi det at væsken opsuges i vægen øger overflade pr. volumen forholdet, således at væsken lettere iltes.

Fx vil det være meget svært at tænde et stearinlys uden væge.

I kartoffelchippen udgøres vægen af stivelsen i chippen.

Jo lettere væsker fordamper jo lettere kan de antændes. Det betyder også at det går bedre hvis man varmer dem op. En væge øger væskens overflade og hjælper også til fordampningen og det vægen gør er at bremse og regulere tilførslen af væsken til den varme flamme så fordampningen sker reguleret.

Selv væsker man anser som meget brændbare kan være vanskelige at antænde hvis de ikke bliver fordampet, fx ved at give dem tid til at fordampe eller ved at blive varmet op. Grundlæggende skal væsken i dampform før den kan antændes. 

Støv kan også antændes, fx støv fra behandling af materialer. Et eksempel er mel som hvis det forstyrres så det danner en sky ( kastes op i luften) kan det eksplodere hvis der er en tændkilde. Mel er ellers ret svært at antændes men overfladen som bliver tilgængelig til ilten i luften bliver enorm stor når et pulver spredes i luften i tilstrækkelig mængde.  

P.S. som et kuriosum diskutere min fysiklærer dette emne med Niels Bohr og de andre fysikere den gang han arbejdede på Niels Bohrs institut. Det tog dem nogen tid at komme frem til fysikken i denne proces.