Studievejledning

Skifte fra EUD til gym, muligt?

24. juni 2017 af milladam (Slettet)
Hej derude,
Jeg skal starte på en EUD her efter sommerferien. Det er 1 år med almindelig gymnasiel undervisning, dog med mere fokus på erhverv og økonomi. Og så er det 2 år i lærerplads. Det første halve år af første semester, er et år man skal tage ellers kan man aldrig vende tilbage til EUD uddannelse. Mit dilemma er at jeg flytter til Aalborg næste pr, efter 1 år med EUD, og så vil jeg gerne gå på katten der, helt almindelig stx. Kan jeg godt skifte fra en erhvervsuddannelse og komme ind på stx i 2g? Ellers kan jeg skifte efter det første halve år, så jeg kan komme ind lige efter deres grundforløb så de kun lige er blevet delt ind i deres rigtige klasser? Eller skal jeg gå et halv pr med EUD og så skifte til almindeligt gymnasium herhjemme, og så derefter starte på katten i Aalborg efter det halve år på et andet gym. Kender i nogle regler medhensyn til hvordan jeg kan få det til at gå op, nogle ideer? Uanset hvad jeg jeg ihvertfald flytte til Aalborg om et halvt år eller et år.
Jeg forestiller mig et år med EUD, og så pause med den uddannelse, og videre med 2 års stx, hvor jeg kommer ind i 2g. Og så fortsætter jeg derefter med 2 årig lærerplads. Så jeg på 5 år har en gymnasiel uddannelse og en erhvervsuddannelse. Er det muligt at springe 1g over til fordel for en 1g på en anden uddannelse?

Brugbart svar (0)

Svar #1
24. juni 2017 af sjls

Jeg er ikke just studievejleder, men jeg er ret sikker på, at det ikke er muligt, da man på STX har nogle andre fag i grundforløbet, for eksempel AP og NV, som er en del af studentereksamen, og dem skulle jeg ikke mene, man bare kan springe over. Herudover skal man også i 1.g skrive DHO, hvor man så vidt jeg ved ikke kan komme videre i 2.g, hvis ikke man har afleveret den. 

Så, jeg tror ikke du skal regne med at få lov at starte direkte i 2.g efter 1 års EUD, men måske kan du, hvis du er heldig, få lov at starte i 1.g efter et halvt år (husk dog på den nye reform, der betyder at grundforløbet allerede slutter op til efterårsferien) - du skal nok bare regne med, at du skal tage grundforløbsfagene sideløbende med de andre fag eller i starten af 2.g.

Men jeg råder dig helt sikkert at kontakte en studievejleder (helst på et STX gymnasium) om dette.


Brugbart svar (0)

Svar #2
28. juli 2017 af CC12345

Du kan vel få merit for de fag, du har taget på din EUX-uddannelse?


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. august 2017 af M@ds (Slettet)

Du lader til at blande nogle begreber sammen. EUD er en "erhvervsuddannelse". Det du taler om er en EUX. (Det er en sammentrækning af to uddannelse; EU = erhvervsuddannelse og X = gymnasial eksamen).

Hvis du går på en EUD er det kun selve erhvervsuddannelsen, du får. Hvis du går på EUX, får du både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse i et.

Du skriver også "Det første halve år af første semester...", hvilket ikke giver mening. Et semester er et halvt år i forvejen, så du kan ikke tage et halvt år af et semester. Halvdelen af et semester er 3 måneder.

Jeg vil anbefale dig at tage en snak med studievejlederen på din skole om EUX. De vil kunne fortæle dig om muligheden for både at tage en EUX, en EUD, at skifte til en anden erhvervsskole eller at skifte til en anden gymnasial uddannelse.


Skriv et svar til: Skifte fra EUD til gym, muligt?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.