Grundstoffer

se https://da.wikipedia.org/wiki/Grundstof

Det kommer an på grundstoffet. De kemiske egenskaber er vidt forskellige

se https://da.wikipedia.org/wiki/Ilt

#2 Man kan idetificere grundstofferne ud fra deres spektre. Der er enkelte grundstoffer, hvor den første identifikation er sket spektografisk. F.eks. blev helium opdaget på grund af spektrallinier i sollyset. For hafniums vedkommend havde man teoretisk fundet frem til, at det måtte eksistere, og man havde beregnet nogle karakteristiske spektrallinier. Disse linier blev fundet i spektret af en zirconmineralprøve.

Hej,

Et grundstof, er et stof der udelukkende består af atomer med det samme antal protoner, som også er antallet der angiver stoffets atomnummer. Grundstoffer har forskellige isotoper, hvor antallet af neutroner varierer, men antallet af protoner er altid det samme for samme grundstof. Hvis atomer med forskelligt antal protoner går sammen, er der tale om en kemisk forbindelse af den ene eller anden art.

/Angel

"Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen)"

Isotoper er atomer med samme antal protoner men forskelligt antal neutroner i kernen. De er atomer at samme grundstof, da det er protonantallet, der identificerer grundstoffet.

#8 - Præcis som jeg skrev:

Grundstoffer har forskellige isotoper, hvor antallet af neutroner varierer, men antallet af protoner er altid det samme for samme grundstof.

/Angel

Stoffer, der befinder sig i en rækkefølge, hvor enten yderste s-orbital eller yderste p-orbital er under opfyldning samtidig med at alle d-orbitaler eller f-orbitaler indenfor enten ikke er påbegyndt eller helt opfyldte, kaldes hovedgruppestoffer. Alle andre grundstoffer har konstante s-orbitaler og p-orbitaler medens d-orbitaler og f-orbitaler varierer (er under opfyldning)  og kaldes undergruppestoffer. Undergruppestofferne har principielt altid 2 s-elektroner  i yderste skal, idet man dog finder eksempler på, at en s-orbital afgiver 1 eller 2 elektronmer til den nærmerste, indre d-orbital (se numrene 24, 29, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 77,77,78 og 79).

Det har vist sig, at stoffer med ens opbygning i yderste elektronskal har fælles kemiske egenskaber. De kemiske egenskaber afhænger for hovedgruppestoffernes vedkommende næsten udelukkende af elektronsystemet i yderste skal. De stoffer, der knyttes sammen på grund af ensartethed i elektron-opbygningen, er også snævert knyttet sammen gennem deres kemiske egenskaber.

Undergruppestoffer har principielt yderste s-orbital opfyldt, selvom det hyppigt ses, at én eller begge s-elektroner "hopper" ind til den indenfor liggende skals d-orbital, der er under opfyldning. Ofte vil undergruppestoffer have oxidationstrin, der er højere end deres gruppenummer. De må altså kunne afgive flere elektroner, end de har i yderste skal (højst 2). Dette betyder, at undergruppestoffernes valenselektroner kan findes blandt de to yderste niveauers elektroner.
Årsagen hertil er, at elektronernes energiforhold i disse stoffer hyppigt er temmelig ens i yderste skals s-orbital og i næstyderste skals d-orbital. Dette kan forklare, at der ved undergruppestofferne ofte optræder stærkt farvede ioner, der er paramagnetiske, let skifter oxidationstrin og viser stor tendens til kompleksdannelse, idet elektroner uden større hindring kan skifte fra den ene orbital til den anden selvom disse orbitaler tilhører forskelligt niveau.
Hovedgruppestofferne danner som hovedregel diamagnetiske  forbindelser, der er farveløse.

Alle undergruppestofferne er ægte metaller. De danner positive ioner, men kan grundet deres store evne til kompleksdannelse, danne centralatom i komplekse syrerester. Dette er især i de højeste oxidationstrin.