Kemi

Hvordan kan jeg vide at min ring er af rustfrit stål?

11. juli 2017 af Lundberg12 (Slettet) - Niveau: 8. klasse
Hej, jeg har købt en ring til 4,5€ som jeg er i tvivl om faktisk er lavet af rustfrit stål. Hvordan kan jeg teste om den er det, jeg har tænkt mig at lægge den i vand men er der nogle bedre muligheder end det?
Vedhæftet fil: image.jpg

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. juli 2017 af JulieW99

Jeg vil gætte på den skal have metalglans. Se om du kan få den til at ruste - hvis den kan ruste, så er den jo ikke af rustfrit stål.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. juli 2017 af Skaljeglavedinelektier

Godt spørgsmål. Der findes flere forskellige typer af rustfrit stål, så jeg tænker, at det umiddelbart kan være svært at teste i hjemmet. F.eks. er noget rustfrit stål magnetisk (martensitisk og ferritisk), mens andet rustfrit stål (austenitisk) er umagnetisk. 

Prøv evt. at søg lidt rundt på google. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. juli 2017 af SuneChr

Jeg vil, på dine vegne, være mere bekymret, om ringen kan give anledning til nikkelallergi.
Men det er jo et helt andet spørgsmål.
Rustfri-stål-testen har jeg ikke noget bud på.


Brugbart svar (0)

Svar #4
11. juli 2017 af mathon

Google:

En magnetprøve vil kunne afsløre hvilke gruppe et stykke stål tilhører, men ikke hvilke kvalitet indenfor denne gruppe.
Der er i dagligdagen mange navne/betegnelser for "rustfri stål", men mere korrekt skulle de egentlig kaldes "rustfast stål"!

Rustbestandigheden opnåes ved tilsætning af krom og nikkel, og alt efter sammensætning og struktur deles "stålet" i følgende grupper:

Ferritisk stål: som er ren kromstål med over 12%  krom (CR) og meget lavt kulstofindhold. - det er den billige type!
Bestandigheden i vejrliget er god pga. den beskyttende kromoxidhinde, der dannes på overfladen, men bestandigheden er mindre god mod saltopløsning. Med 25-30% Cr bruges stålet som ildfast støbegods. - STÅLET ER MEGET MAGNETISK!

Perlitisk/martenitisk stål: har som regel 12-14% krom (Cr) plus 0,2-0,4% kulstof (C). De kan hærdes, men bliver ikke så hårde som alm. værktøjstål. Disse stål bruges som rustfast knivstål, men skal poleres for at være tilfredstillende korrosionsbestandige. (disse ståltyper bruges også i sejhærdet tilstand til aksler, turbineskovle og lign. maskindele) Korrosionsbestandigheden er omtrent som Ferritisk stål.
STÅLENE ER MAGNETISKE!

Austenitiske stål: ved tilsætning af større mængde nikkel, foruden krom, får stålene "austenitisk struktur"; de bliver sejere, får bedre korrosionbestandighed, et smukkere udseende og bliver lettere at svejse! Den alm. sammensætning er 18% krom (Cr) og 8% nikkel (Ni), hvorfor de kaldes "18/8-stål".
DE AUSTENITISKE STÅL ER U-MAGNETISKE!

De austenitiske materialer anvendes ofte til bla. boltevarer, og kaldes der ofte "V2A" el. "V4A", ofte blandt kendere, kaldet "rustfast" el. "syrefast" og har normalt gode rustbeskyttende egenskaber.
Det er derimod nødvendigt at kende sammensætningen for ET MAGNETISK RUSTFAST STÅL, for at bedømme rustbestandigheden af dette.
 


Svar #5
11. juli 2017 af Lundberg12 (Slettet)

Det en derfor jeg spørger Sune. Rustfrit stål udleder nemlig så lidt nikkel at folk som mig der ikke har nikkelallergi får det

Brugbart svar (0)

Svar #6
12. juli 2017 af hesch (Slettet)

"Normalt" analyseres metallegeringer i et metallaboratorium ved bestråling af legeringen med røntgenstråling. Sammensætningen af den reflekterede stråling måles og analyseres. Anvendes fx til bestemmelse af kobbers indhold af jern og andre "forurenende" metaller.


Skriv et svar til: Hvordan kan jeg vide at min ring er af rustfrit stål?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.