Studievalg og videregående studie

Jura

31. juli 2017 af Derma1998 (Slettet)

Hej, 

Jeg har overvejet at læse Jura på enten AU eller KU. Jeg er stødt ind på nogle spørgsmål efter nærmere undersøgelse af jurastudiet, som jeg håber nogle af jer kunne svare på. 

1. I specifikke fag på udannelsen virker der til at være en høj dumpeprocent og et virkelig lavt karaktergennemsnit f.eks på formueret eller familie- og arveret i Århus. Jeg går ud fra at de fleste har læst grundigt op til eksaminerne, så hvad går galt når omtrent hver tredje studerende dumper i eksammen på f.eks tingsret på KU? For at være mere præcis: Når karaktererne fylder så meget på jurastudiet, hvad skal man som studerende gøre, udover at læse pensummet grundigt, for at få gode karaktere (+7)? Kræver det en specifik tankegang, som enhver ikke kan opnå? 

2.  Jurastudiet handler primært om det danske retssystem, og selvom man senere kan tilvælge flere valg knyttet til EU og resten af verden, hvorvidt kan man så bruge uddannelsen i udlandet? Bør man vælge en anden uddannelse, hvis man en dag ønsker at flytte til et EU land eller et land uden for EU? 

3. Jeg har afsluttet STX. Dette har betydet, at jeg ikke har kunne få fag såsom erhversret, og har dermed ingen kendskab til jura udover hvad jeg har kunne læse på UG, AU, KU. Så er der nogle af jer, der har eksempler på opgaver og pensum liggende, så jeg formentlig kan få afklaret om jura skal være mit endelig valg? 

             3a. Hvor meget fylder korrektur (sprog), retorik og argumentation på jurastudiet - altså skal man konstant kunne skrive fejlfrit dansk til opgaver, eksaminer og som færdiguddanet jurist? (Fylder danskfaget en stor del af studiet)? 

4. Efter at have læst flere artikler om advokater, så skræmmer det mig lidt at hver anden advokat overvejer at skifte branche. (Det er selvfølgelig "kun" en overvejelse, og ikke ensbetydende med at de gør det). Artiklerne beskriver, at det skyldtes et "hektisk arbejdsliv og ønsket om et velfungerende familieliv." Så bør man kun være advokat, hvis man ikke vil have et liv ved siden af arbejdet? Er der tid til fritid, familie, venner osv.? 

Tak på forhånd


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. juli 2017 af Judicature1 (Slettet)

Da jeg er jurastuderende ved Københavns Universitet, skal det tages in mente, at nedenstående ikke nødvendigvis gør sig gældende for de øvrige universiteter. Hvis du har øvrige spørgsmål, skal du være yderst velkommen til at spørge.

1. Det er skam ikke hos manglende forberedelse, at grunden til den høje dumpeprocent skal findes hos de formueretslige fag. Der er endda mange som betaler advokater for at undervise dem, samt deltager i kurser udenfor universitetet, som de selv betaler for. Karaktererne gives ikke som i gymnasiet, i mange fag får du ikke 12 bare fordi du har svaret rigtigt. Struktur, sprog, henvisninger til specifikke domme osv. spiller tillige en rolle i bedømmelsen. Hvis man vil søge job hos de største advokatkontorer, søger de ofte folk med et gennemsnit omkring 9, da dette betegnes som værende et virkelig godt snit. Så for at svare på spørgsmålet; nej, der er ingen hemmelig tankegang, som kun de få forstår at sætte sig ind i, der er bare mange faktorer der spiller ind, og desuden bruges 12-tallet i høj grad som det gamle 13-tal; der skal ofte noget ekstra til for at opnå denne karakter. Dette er noget som skuffer mange nye jurastuderende.

2. Du kan godt arbejde udenfor Danmark med en kadidat i jura, men uddannelsen er som udgangspunkt ikke rettet mod dette. Jeg kender dog en, som har taget en Masters i England, og nu arbejder i London. Dog vil jeg mene, at det klare udgangspunkt er, at uddannelsen retter sig mod, at du arbejde her i landet.

3. "Lærebog i Erstatningsret" af Bo von Eyben, "Juridisk metode" af Peter Blume.

3a. Sprog, korrektur og argumentation fylder en virkelig stor del. Du vil have virkelig svært ved at klare dig godt på studiet, såfremt du ikke mesterer dette. Ja, du skal skrive fejlfrit. Hvis du som advokatfudmægtig indleverer et dokument med bare sproglige fejl i, får du smidt det direkte tilbage på dit skrivebord, såfremt man skal tro en af mine tidligere undervisere fra Lett. Vores produkt er skriftligt, og det er ikke godt nok, hvis dette indeholder fejl som færdiguddannet, og dette gør sig tillige gældende på studiet. Som udgangspunkt skal der i dine eksaminer ikke være sproglige fejl, men da man som regl skriver 8-12 sider på 4 timer kan man lave fejl, men sproglige fejl vil ofte trække ned i bedømmelsen. Hvis din argumentation ikke er god, skal du ikke forvente at få mere end 02-4, argumentationen indenfor jura er ganske essentiel.

4. Det kommer helt an på, hvor du vil arbejde og med hvad. Advokat er som udgangspunkt ikke en 37-timers stilling, og det er korrekt, at man i de større firmaer, specielt men ikke begrænset til, som advokatfuldmægtig kan komme op at arbejde 70 timer om ugen. Der er selvfølgelig også andre som arbejder mindre.Dette varierer selvfølgelig, men du skal som hovedregel regne med, i gennemsnit at arbejde mere end 8 timer om dagen, nok mellem 9 og 10 timer. Om du så kan balancere et familieliv med dette, må du selv vurdere. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
31. juli 2017 af Justitia

1) Forstå pensum samt metodikken. Det kan du gøre ved at lave tidligere eksaminer, øvelsesopgaver mm.

2) Du kan ikke bruge din viden om dansk ret til meget i udlandet. Men der er jo mange fælles regler, som binder de forskellige stater; Internationale traktater mm. "Bør man vælge en anden uddannelse, hvis man en dag ønsker at flytte til et EU land eller et land uden for EU?" Hvad bekymrer dig?

3) Jeg har en masse opgaver, men du får intet ud af at læse dem. De er forbeholdt mennesker med juridiske kompetencer. 

                   3.a) Nej du skal ikke kunne skrive fejlfrit for at opnå karakteren 7, 10 eller 12. Men din underviser samt medstuderende vil pointere dine grammatikfejl, såfremt det er grelt. 

4) Det kan man ikke svare på. Det er forskelligt fra advokat til advokat. Der er STOR forskel på både arbejdstider samt løn. Men som jurastuderendestuderende med et studierelevant job, bruger du ca. 55 timer om ugen på dé to ting. 
 


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. august 2017 af M@ds (Slettet)

1. Nogle fag er sværere end andre. Dertil kommer, at der er stor forskel på at være elev og på at være studerende. Som elev i folkeskolen eller på de gymnasiale uddannelser, er det formelt set lærerens ansvar at lære dig tingene. Som studerende på en videregående uddannelse, er det dit eget ansvar at få lært det, du skal kunne. Underviseren holder dig ikke i ørene, og er ligeglad med om du laver dine opgaver eller læser dit pensum. For nogle studerende tager det noget tid at vænne sig til den form for frihed under ansvar.

Da jeg startede på studiet, fik vi slet ikke forberedelse eller undervisning i hvordan en eksamensbesvarelse skulle se ud eller bygges op. Det var ud på det dybe vand og så prøve sig frem. Selv folk der har klaret sig godt i gymnasiet med gennemsnit i den høje ende, oplever tit at de får middelkarakterer. Mange bliver endda forskrækket over at dumpe et fag eller to. Det er ikke unormalt og sker hele tiden.

Der findes en lille bog der hedder "At tænke juridisk" som er skrevet af Juraprofessor Jens Evald. Den er bestemt værd at læse, hvis man vil sætte sig ind i tankegangen.

2. Den danske jurauddannelse sigter mod at uddanne jurister til dansk ret og til EU-retten. Danske jurister i udlandet arbejder stort set kun for staten, for NGO'er, for myndigheder som EU, FN, osv., og for danske firmaer som opererer meget i udlandet eller udenlandske firmaer der opererer meget med Danmark.

Der findes nogle forskellige retsfamilier, fx civil law, common law, sharia, osv., som igen er opdelt internt. Danmark kører efter en underafdeling af civil law. England, USA og mange af deres kolonier kører efter common law. Der er nogle væsentlige forskelle på retssystemerne, og hvis du som dansker - oplært i civil law - vil det kræve en del efteruddannelse og erfaring at begynde at arbejde med common law. Det er værd at vide, hvis man på forhånd ønsker at arbejde i et bestemt udenlandsk land. Måske vil det være en fordel at tage sin juridiske uddannelse i udlandet.

3. Jeg vil ikke anbefale dig at træffe valg om hvorvidt jura er noget for dig, baseret på tidligere opgaver og pensum. Jeg vil heller ikke anbefale dig at søge ind på jura, hvis du ikke i forvejen er drevet af en eller anden specifik motivation for at læse lige netop jura.

3a. Danskfaget som fag fylder intet på studiet, da det slet ikke eksisterer som fag. Men sproget er naturligvis en væsentlig del af det. Både skriftligt og mundtligt. Der står i de fleste studieordninger noget i stil med dette:

"Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særlig gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder."

I juridiske tekster, som ofte er fyldt med indskudte sætninger, er det ofte minimale nuanceforskelle i sproget som er afgørende for hele resultatet. Det er vitalt at man er i stand til at identificere disse og dernæst udlede essensen. Når du så har døjet med det i 5 år, kan du være heldig at få udleveret en sekretær på din arbejdsplads, som alligevel er skrappere til retskrivning end du selv nogensinde bliver.

Bogen "retorik i retten" af Janus Beyer er super god, hvis man vil vide mere om retorik og argumentation i retten.

4. Der er mange forskellige grunde til at advokater overvejer at droppe advokatgerningen. Presset med debiterbare timer, dårlige oplevelser med klienter, ønsket om at stifte familie - eller bare få mere tid sammen med dem, dårlige karriere-udsigter, osv. Der er kæmpe forskelle på om du arbejder i københavn eller provinsen. I en lille firma med en håndfuld jurister eller et firma med 100+ jurister. Ikke mindst i hvad firmaets forventninger til dig som ansat er.

Der er ingen der siger at man skal være advokat hele livet. Du kan jo nøjes med at gøre det i en årrække, og så skifte karrierespor til en anden gren af juraen; dommer, anklager, embedsmand, hus-jurist i et firma eller en organisation. Selv uden for den juridiske verden er der mange karrieremuligheder indenfor eks. politik, ledelse eller HR.


Skriv et svar til: Jura

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.