Historie

Vikingernes religion

10. september kl. 19:40 af HFNU - Niveau: B-niveau

Er der nogle som kan hjælpe mig i forhold til vikingernes religion. Jeg har læst at deres religion ikke var asatro, som mange ellers tror. 

Det her er taget udefra et link som fortæller om asatro og vikingerne i norden:


En Gode. Foto: Jonina K. Berg

"Asatro er dyrkelsen af de gamle nordiske guder. Troen handler dog ikke kun om guder, men også om dyrkelsen af jætter og forfædre. Asatro er en nyere betegnelse, der vandt frem i det 19. århundrede."
Vikingerne havde ikke et navn for deres religion, da de mødte kristendommen. Derfor kaldte de deres religion for ”den gamle skik” (Forn Sidr) modsat kristendommen, der var den nye skik.

Er der nogle som kan henvise mig til andre links hvor jeg kan læse mere om vikingernes religion, eller som med sikkerhed kan svarer på hvilken religion vikingerne dyrkede, når det hverken var : asatro, nordisk mytologi eller kristendommen...Håber der er nogle som vil hjælpe. Tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. september kl. 19:47 af AngelOneOne

Hej,

Nej, du har ret i at asatro ikke er den samme region som vikingerne havde. Asatroen er en genoplivning og genfortolkning af vikingernes religion, men faktisk er der beviser på, at de nordiske guder allerede blev tilbedt i jernalderen, der kom før vikingetiden. Du kan læse lidt mere om vikingernes religion mv. på Nationalmuseets side her: http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/den-gamle-tro/

/Angel


Svar #2
11. september kl. 12:17 af HFNU

Hej AngelOneOne

Tak fordi du lige gad at kigge på mit oplslag. Det er utrolig sødt af dig.Ja je havde også læst at ; Asatroen var noget man kendte til før vikingetiden. Jeg tror jeg søger mere viden om ; "Den gamle skik", Forn sidr, som tilhører vikingernes religion. Jeg har læst lidt om asatroen på netop den internet side du omgiver. Nationalmuseets.


Brugbart svar (0)

Svar #3
12. september kl. 16:55 af AngelOneOne

Hej,

Prøv eventuelt også at kigge på denne artikel på Wikipedia. Der er en masse information omkring de nordiske guder, troen, ritualerne, heltene, sagnene og så videre. Der er også en del henvisninger til andre artikler og eksterne kilder. Måske det kan bringe dig lidt videre. https://da.wikipedia.org/wiki/Nordisk_mytologi

Som du jo sikkert også har konstateret giver en søgning på "Forn sidr", stortset kun henvisninger til Asa- og vanetroende i Danmark, og det er jo ikke så brugbart i din situation.

/Angel


Svar #4
12. september kl. 19:01 af HFNU

Ej tak for linket. Jo jeg synes alligevel jeg har lært en smule nyt . F.eks. det her;

"Som led i en international nyhedensk strømning, er der i de senere år opstået forskellige grupper, der forsøger at genskabe en religion (Asetro) baseret på den nordiske mytologi".

Har du evt. tid og lyst til at hjælpe med noget andet om vikingerne


Svar #5
12. september kl. 19:48 af HFNU

Spørgsmålet er: Hvorfor vikingerne fra at være krigerkult til at blive et kristent kongedømme?

Hvis du kan hjælpe vil det være rigtig dejligt, ellers er links osv. også til stor hjælp og tak 


Brugbart svar (0)

Svar #6
12. september kl. 20:19 af AngelOneOne

Hej,

Tjo. Synes du skal læse om Harald 1. Blåtand, da det jo er ham der får æren for at have "gjort danerne kristne". I denne wiki-artikel https://da.wikipedia.org/wiki/Harald_Bl%C3%A5tand står der blandt andet, at han overværede et mirakel udført af missionæren og præsten Poppo. Der er også beskrevet den mere sandsynlige årsag, nemlig at Harald og Danmark, oplevede et stigende pres fra togter udført af den tyske konge Otto den Store (der var kristen). Harald anså sandsynligvis det at lade sig kristne, som en sikkerhed for at den tyske konge ville indstille togterne op i Jylland, og at Danmark kunne komme under kirkens beskyttelse.

Mere generelt, kan det også siges, at vikingerne var små samlinger af folk og landområder (i sammenligning med de langt større samlede folkeslag mod syd) og efterhånden som de øvrige folkeslag i Europa begyndte at samle sig til egentlige riger med en centralmagt, kunne vikingerne ikke længere udføre de voldsomme togter de er så kendt for, uden at disse fremmede magter begyndte gengældelsesangreb. Dertil kommer så også den kristne tros bevægelse op igennem Europa, hvor kirken pålagde fyrster og konger at sørge for kristendommens (katolicismens) udbredelse. Konger og fyrster kunne også tænkes at ville vinde gunst ved kirken, hvis de kunne omvende hedninge til den kristne tro og her var vikingerne jo et oplagt mål.

/Angel


Svar #7
12. september kl. 21:05 af HFNU

Rigti mange tak  for svar:). Jeg har læst : "Widukind om Harald Blåtands omvendelse fra 956", samt kilden: "Adam Bremen om Harald Blåtands omvendelse mellem 960 965. Men jeg tror ikke helt jeg forstår fordelene ved at blive kristen for vikingerne. 

Men jeg kan godt forstå hvis det var at vikingerne fik en særlig form for beskyttelse fra kirken. Men hvad mener du helt præcis med det sidste du skrive i 1 spalte: " Som en sikkerhed for den tyske konge ville indstille togterne op i Jylland, og at Danmark kunne komme under kirkens beskyttelse


Brugbart svar (0)

Svar #8
13. september kl. 09:59 af AngelOneOne

Hej,

Harald kunne have tænkt, at den tyske konge, ville indstille sine togter mod Danmark, hvis Danmark blev kristent. Det kan tænkes at den tyske konge mente det var legitimt at angribe Danmark og sende togter op gennem Jylland, da Danmark jo var befolket af hedninge.

Hvis Harald gjorde Danmark kristent, ville han kunne sende besked til kirken og bede om, at de ville bede den tyske konge om at indstille sine togter, såfremt de fortsatte.

/Angel


Svar #9
13. september kl. 13:21 af HFNU

Hej igen. Fedt at du hjælper så meget tak for det. Så hvis Harald Blåtand gjorder danerne kristen ville han kunne stoppe den tyske konge fra at angribe Danmark, og tage landet fra dem? Jeg håber jeg har forstået det korrekt nu.

Brugbart svar (0)

Svar #10
13. september kl. 15:20 af AngelOneOne

Hej,

Nej. Det Harald sandsynligvis ønskede var, at den tyske konge standsede sine togter op igennem Jylland (som Harald jo var konge over). Han var ikke selv i besiddelse af en hær, der kunne stoppe tyskerne. Derfor kunne en årsag til, at han valgte at lade sig omvende til kristendemmen være, at han så på den måde kunne standse tyskernes togter. Enten fordi den tyske konge angreb Danmark fordi vi var hedninge, eller ved at bede kirken "beordre" den tyske konge til at indstille togterne.

Altså - Harald var ikke "lige i den sag" interesseret i mere land, men i at beholde det han havde allerede.

/Angel


Svar #11
13. september kl. 18:24 af HFNU

Hej 

Igen TAK for svar. Jeg tror jeg er ved at forstå det fuldstændig nu. Det jeg mente var at Harald Blåtand ville gøre danskerne kristne så han kunne beholde Danmark, altså at den tyske konge på grund af at Danmark nu var et kristent land ikke ville  på fører krigtogt mod Harald Blåtand og Danmark, og tage det danske land fra Harald.

Jeg tror jeg kom til at formuler mig lidt  forkert. 


Svar #12
13. september kl. 18:27 af HFNU

Jeg har nu endnu et spørgsmål :)...men jeg prøver lige lidt selv. Jeg vil gerne sige 1000 1000 tak


Brugbart svar (0)

Svar #13
13. september kl. 18:29 af AngelOneOne

Hej,

Ja ok. Sådan kan man godt forestille sig at Harald har tænkt. I den periode hvor Harald levede, var der meget stor politisk ustabilitet, så hvis man kunne fjerne truslen fra en ekstern magt (her den tyske konge), kunne man bruge mere energi på at skabe politisk stabilitet og alliancer internt.

/Angel


Svar #14
13. september kl. 19:39 af HFNU

Hej 

Ok ja. Jeg har lige prøvet at læse lidt om hvorfor kong Harald frygtede at den tyske konge ville gå i krigstogt mod Danmark,foruden at Harald Blåtand sandsynligvis ville miste Danmark.  På siden:

http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/overgang-til-kristendommen/

Står der noget med at Danmark følte at syd - det tysk romerske rige udover at ville tvangskristne danerne, også ville blande sig i de danske forhold. Jeg ved ikke lige hvad der menes med de danske forhold, men måske er det de politiske beslutninger, derfor var det politisk klogest for Harald Blåtand at blive kristen, og dermed undgå krig med det tysk romerske kejserrige.


Svar #15
13. september kl. 19:47 af HFNU

Men må jeg godt spørger hvorfor betød det at kong Harald blev kristen en styrkelse af kongemagten? 


Brugbart svar (0)

Svar #16
13. september kl. 20:09 af AngelOneOne

#14 - Det kan meget vel have været en del af tankegangen for Harald. Det er jo en klar styrelse af kongemagten, hvis man kan forhindre udefrakommende indblanding i interne anliggender.

#15 - Udover det jeg skriver herover, er det jo også en klar styrkelse af kongemagten, hvis Harald kunne sikre fred med sine naboer. Set med befolkningens øjne, er en konge der kan skabe fred og fremgang, langt bedre end en der fører krig. Befolkningen er med andre ord, mere tilfredse med en konge der skaber fred end en der fører krig. Samtidig betyder en fred med naboerne, at kogen kan koncentrere sig om rigets indre anliggender, som jeg også har skrevet tidligere.

/Angel


Svar #17
13. september kl. 20:22 af HFNU

Ja ok. Jeg er helt med nu. Tak for svar til begge spørgsmål. Har du læst de 2 kilder: "Widukind om Harald Blåtand omvendelse 956" og Adam Bremen om Harald Blåtands omvendelse mellem 960 -965?

Jeg vil nemlig gerne spørger til kilderne hvis det er du havde læst dem :)


Brugbart svar (0)

Svar #18
13. september kl. 20:57 af AngelOneOne

Nej. Jeg har ikke læst de to kilder. Det eneste jeg kender til dem, der de korte uddrag der er af dem på de hjemmesideartikler jeg har linket til.

/Angel


Svar #19
13. september kl. 21:59 af HFNU

Det er selvfølgelig helt i orden tak igen for hjælp. Det var virkelig til stor hjælp at jeg lige kunne skrive om det jeg var i tvivl om, og du hjælpe mig derfra.

Rigtig mange tak


Brugbart svar (0)

Svar #20
13. september kl. 23:16 af AngelOneOne

Så lidt :o)

/Angel


Forrige 1 2 Næste

Der er 34 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.