Studievalg og videregående studie

Molekylær biomedicin?

18. september 2017 af grahamcracker (Slettet)

Hej!

Jeg læser lige nu medicin på KU (3. semester) men overvejer stærkt at skifte til Molekylær Biomedicin, da jeg er kommet rigtig meget i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet har lyst til at være læge. Ærlig talt er jeg bare ikke rigtig glad på studiet. Jeg tænker på, om der er nogen der læser MB der har noget at fortælle om studiet til inspiration? Eventuelt folk der også har prøvet at skifte over?

En af de ting jeg er meget nervøs ved, er det der med at man bliver uddannet til at være 'forsker', sådan lidt diffust. Jeg har været glad for at medicin har været meget professionsmålrettet mod det at være 'læge', og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke rigtig ved hvad det indebærer at være 'forsker'...

Så: hvad kan man bruge det til? hvad vil det sige at være forsker? og er studiet mere hen af det kemiske, eller 'biologiske' på medicin? Jeg er selv meget interesseret i celle/vævsmikroskopi, og har været draget mod patologi-specialet. Er det et område man kan arbejde med inden for MB?

På forhånd tak,

En træt medicinstuderende


Svar #1
18. september 2017 af grahamcracker (Slettet)

Ekstra spørgsmål: er det muligt at blive gymnasieunderviser med en kandidat i molekylær biomedicin?


Svar #2
18. september 2017 af grahamcracker (Slettet)

Ingen?


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. september 2017 af Mathias7878

Er det ikke sådan noget her man kan snakke med en studievejleder om?

- - -

 

 


Svar #4
18. september 2017 af grahamcracker (Slettet)

#3

Er det ikke sådan noget her man kan snakke med en studievejleder om?

Det er det da helt sikkert, og det skal jeg også. Nu er jeg bare også interesseret i at høre de studerendes egne tanker, da de nogen gange har helt andre tanker om tingene end AC vejlederne :) Her tænker jeg særligt på overgangen mellem Medicin og MB hvis nogen har prøvet dette.


Brugbart svar (0)

Svar #5
24. september 2017 af EnStuderende

Hej :)
Jeg kan ikke lige hjælpe med selve overgangen, men jeg læser selv molekylær medicin i Aarhus. Indtil videre synes jeg at fagene har været ret spændende, især anatomi. Molekylær medicin er hovedsageligt rettet mod den biologiske (humane) del, og det er jo netop det mikroskopiske og fysiologien, man går mere i dybden med, også mere end medicinerne, da de jo er mere interesserede i en mere generel forståelse for, hvilke sygdomme, der findes, og især hvordan man behandler dem med nuværende behandlingsmetoder. Du kan godt blive forsker som læge, men man kan sige man går mere i dybden med det cellebiologiske og de fysiologiske processer på molekylær (bio)medicin, og især hvordan man kan finde helt nye eller forbedre nuværende behandlingsmetoder. Du har i starten kemi på studiet i forskellige afskygninger, men det er udelukkende for at få den nødvendige viden for at forstå de processer, som sker i kroppen. pH er f.eks. vigtig i forhold til homeostase, hydrogenbindinger er vigtigt i forhold til DNA osv. Man kan sige, at kemien er mere praktisk orienteret. Kemien er mere i centrum på studier som medicinalkemi, hvor de går i dybden med kemiem ("hvorfor reagerer disse molekyler f.eks., og hvad sker der, hvis symmetrien ændres?" (dvs de også har flere fysiske støttefag), da de jo er fokuseret på produktionen/udviklingen af lægemidler. På molekylær (bio)medicin går man knap så meget i dybden med lægemidler og farmakologi (jo lidt, men ikke så meget som medicinerne/medicinalkemikerne), her er det måske mere genterapi, man er interesseret i, og hvordan cellerne og kroppen opfører sig på et mikroskopisk niveau under sygdom. Der er jo uendeligt mange muligheder. Kræft er et af de store emner, ligesom diabetes og infektionssygdomme. Selv er jeg meget interesseret i nervesystemet og sygdomme som f.eks. demens, Parkinsons osv., men der er virkelig mange ting at gå i dybden med. Du kommer til at arbejde med flere forskellige teknikker, også lysmikroskopi og elektronmikroskopi. Jeg har hørt at nogle af mine tutorer har været oppe til eksamen i et fag, hvor de fik et præparat og ud fra mikroskopet skulle kunne genkende, at det f.eks. var fra milten og så en forklaring på hvorfor.
Jeg var selv i starten bange for det med, at man ikke fik en bestemt titel når man var færdig, og jeg syntes også, at det hele var lidt diffust. Sagen er jo, at du kan ende op mange forskellige steder, da det er dine kompetencer, du bliver ansat ud fra, og ikke din uddannelsestitel. Jeg synes selv at det er blevet lidt mere betryggende jo mere jeg har undersøgt området, men kan self. ikke sige noget om jobmarkedet endnu, og jeg er også stadig kun selv på første år. Jeg vil nævne to ting der primært er gået igen som typiske jobs, men for virkelig at få en fornemmelse er det bliver man nødt til selv at undersøge det. Det jeg gjorde var, at jeg læste jobtitler på nettet, skrev til forskere og hørte, og så er resten kommet ved at være startet på studiet - der bliver nemlig afholdt temaaftener af diverse uniforeninger, som afholder oplæg om "hvad kan jeg blive bagefter", og jeg tror især de lidt ældre studerende i slutningen på studiet får mere at vide. Men to typiske eksempler jeg har opfanget, ud over at forskertitlen, er at man kan komme til at arbejde med f.eks. kvalitetssikring af medicin i industrien, og så analyse af vævsprøver fra patienter på sygehuse bl.a. Molekylær (bio)medicinere fungerer jo som et led mellem molekylærbiologer/kemikere/biologer og lægerne.

Brugbart svar (0)

Svar #6
24. september 2017 af EnStuderende

Beklager stavefejl, er lige på mobil og orker ikke at rette :P

Brugbart svar (0)

Svar #7
11. oktober 2017 af guzbak

De er SÅ dygtige hos studievejledningen på SCIENCE. Meget kompetente og noget helt andet end dem på SUND (hvis du spørger mig). Book en tid i dag og få en god snak med dem.

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #8
14. januar 2018 af lokpæø (Slettet)

Jeg har læst biomedicin i et studieår i Odense. Uddannelsen er næsten den samme som molekylær biomedicin i KU. Så vidt jeg har forstået det er du ikke "forsker" efter din kandidat. Du kan først blive forsker hvis du eks. tager en phd. inden for området.

Grunden til at jeg fravalgte studiet var:
a) Ville meget hellere læse medicin, men mit snit var ikke nok, så tænkte at biomedicin ville give gode points ift. kvote 2. I forhold til mit studie ville - i hvert fald - over halvdelen læse medicin.

b) Job. Der er gode jobmulighder inden for molekylær biomedicin, men jobmuligheder inden for hvad? Jeg tænkte nemlig selv at det endelig job handlede om fremstille og videreudvidle medikamenter. Men lærte i det første studieår, at sådan en process kan tage flere år - faktisk helt op til +15 år, hvor ens idé virkelig skal igennem nåleøjet. Ud af mange, mange idéer (for at udvikle ny medicin) er det ganske få der bliver godkendt. Da jeg læste var der én, der fortalte at havde brugt flere år af sit liv på at udvikle en medcin med sit team, hvor teamet blot fik få mio. til forskningen. Disse penge går knap til forskning. Løn var der slet ikke tale om i denne periode. Han fortalte også at det meget få der vælger at udvikle medicin, men de fleste vælger at arbejde i fx Novo Nordisk. 

Jeg havde, som sagt kun læst et et enkelt år, så jeg ved ikke så meget. 
Men du kan evt. undersøge om du med en bachelor i medicin kan tage kandidat-delen molekylær biomedicin. Jeg er nemlig meget sikker på, at man omvendt ikke kan tage en bachelor i molekylær-biomedicin og dernæst kandidat i medicin - i tilfælde af at man ombestemmer sig. :D

Tænk dig godt om før du skifter :)
 


Skriv et svar til: Molekylær biomedicin?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.