OSO

KBU/Klinisk basisuddannelse?

15. december 2019 af ttuttelu

Hej!

Jeg sidder og læser lidt om KBU og det er simpelthen noget jeg ikke helt kan forstå.

Er KBU noget man SKAL tage som læge, eller er det kun hvis man vil videreuddanne sig?

Kan man godt få job efter bare 6 år på medicinstudiet?


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. februar 2020 af DrNielsen

Efter man er uddannet fra universitetet aflægger man lægeløftet. Herefter er man autoriseret læge. For at opnå autorisation til selvstændigt virke skal man igennem en 1-årig KBU. Den består af 6 måneder på hospital og 6 måneder i psykiatrien eller almen praksis. Herefter har man ret til selvstændigt virke. I princippet er det ikke obligatorisk, men vil man arbejde som læge skal man igennem den.

Dernæst vil jeg tilføje at alle læger videreuddanner sig. I praksis foregår det på den måde, at man er ansat i uddannelsesstillinger. Man skal ikke til flere eksaminer dog. Speciallægeuddannelsen(omtalte uddannelsesstilling) er en sikring af kompetencer hvor man har en logbog med forskellige kompetencer der skal opfyldes. Eksempelvis kunne tage imod og initiere behandling af en kritisk syg patient, have udført et givent antal operationer af en speciel type osv.

Fra KBU og fremadrettet får man løn. Vær opmærksom på at (næsten) alle læger får speciale. Praktiserende læge er også et speciale.


Skriv et svar til: KBU/Klinisk basisuddannelse?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.