Konkurrenceformer

Konkurrenceformer bestemmes ud fra graden af præference, som forbrugerne har for et givent produkt, kombineret med konkurrenternes størrelser og antallet af dem. Herved fremkommer de forskellige konkurrenceformer, som en virksomhed kan tilhøre.

Som virksomhed søger man altså at identificere, hvilke konkurrenter man har på markedet, og hvilke præferencer kunderne har i forhold til et givent produkt, hvilket kan hjælpe virksomheden med at identificere den samlede konkurrenceform, der fremkommer på markedet.

Identificering af konkurrenceformer

Man vil typisk benytte identificeringen af konkurrenceformer i forbindelse med en konkurrentanalyse. Man finder igennem identificeringen af konkurrenceformer frem til, hvor mange konkurrenter der fremkommer på markedet, og hvilken størrelse disse har. Konkurrenceformerne benyttes sammen med skydeskivemodellen som det første trin i konkurrentanalysen.

I henhold til opgavespørgsmål omkring konkurrenceformer, vil disse kunne være som følgende:

• ”Beskriv hvilken konkurrenceform virksomheden er tilhørende”
• ”Udarbejd en konkurrentanalyse for en given virksomhed”

Ved det sidste eksempel, vil identificeringen af konkurrenceformerne som sagt kun være en del af en mere gennemgående analyse. 

Modellens opbygning

Modellen til identificering af konkurrenceformer er delt op efter præferencegrader og antallet af konkurrenter samt deres størrelse. I det følgende vil der blive gennemgået, hvad de to elementer indebærer samt eksempler på de forskellige konkurrenceformer, som der kan forekomme på markedet.

Præferencegraden er delt op i to funktioner, som viser om kunderne enten er ”ligeglade” med hvilket mærke af et givent produkt, de vælger frem for et andet, hvilket kan betegnes som det homogene marked, eller kunderne har præferencer for forskellige produkter eller forskellige udbydere, hvilket kaldes det heterogene marked.

Det er meget svært at placere produkter i det homogene marked i dag, men typisk ville man sige, at produkter som råvarer ikke har nogen præferencegrad for kunderne. De fleste forbrugere tager altså ingen hensyn til hvilken type af jernmalm man kan købe, eller hvilken type af korn der er brugt i forskellige produkter eller som man decideret går ud og køber. Med hensyn til mere almindelige dagligvarer til den private forbruger vil det altså være MEGET svært at finde produkter, hvor forbrugeren ingen præferencer har overhovedet. Førhen har man altid sagt, at de fleste grøntsager (kartofler, agurker, tomater, o.l.) også hørte ind under det homogene marked – men sådan kan man ikke helt placere dem i dag. Eftersom økologien er blevet mere og mere udbredt, vil forbrugeren kunne have præferencer for disse frem for almindelige produkter, og samme situation gælder for udenlandske produkter frem for indenlandske.

Hvis forbrugerne har en form for præferencer til en produktgruppe, vil man kalde dette for et heterogent marked. Her tænker kunderne over hvilket produktmærke de vælger, inden de køber det, og dette er som sagt tilfældet med de fleste produkter i dag. Præferencer kan forekomme både med hensyn til et produkt frem for et andet, men også med hensyn til en udbyder frem for en anden. De forskellige udbydere forsøger altså at differentiere sig på produktet, for at skille sig ud fra konkurrenterne. Dette kan gøres blandt andet ved navnet på produktet, kvaliteten og udseendet af produkter samt hvilket serviceniveau virksomhederne tilbyder forbrugerne. 

Antallet af udbydere er i modellen delt op efter henholdsvis en stor spiller på markedet, to lige store konkurrenter, en stor udbyder samt en hel række af små konkurrenter, få store konkurrenter og generelt bare mange konkurrenter på markedet.