Berettermodellen

Download Berettermodellen

Berettermodellen

Berettermodellen er en analysemodel, der kan anvendes i forbindelse med analyse af romaner, noveller og film. Modellen er også kendt som Hollywoodmodellen eller the Hollywood model, men den betegnelse, som anvendes her, er altså berettermodellen.

Modellen kan være en god hjælp til at få overblik over en tekst eller en films hændelsesforløb. Den gør det lettere at analysere strukturen i det værk, som skal analyseres, hvad end det er tekst eller film.

Modellen er spændt ud mellem to akser; spændingsaksen og tidsaksen. Mellem dem er der vist en kurve, som skrider fremad i handling på tidsaksen, og som går op og ned på spændingsaksen. Det betyder, at spændingen varierer i løbet af handlingen. Derudover er kurven inddelt i syv faser, der svarer til de syv dele, som filmen eller tekstens handling kan inddeles i ifølge berettermodellen.

Berettermodellens faser

Anslaget:

I anslaget sker noget, som introducerer modtageren for, hvad man kan forvente sig af resten af filmen eller teksten. Det er her, modtagerens interesse vækkes.

Præsentation

I denne fase præsenteres de vigtigste personer, og der gives oplysninger om personernes indbyrdes forhold. Derudover sker der en præsentation af det miljø, handlingen udspiller sig i. I præsentationen vil der også ofte være de første tegn på det, som bliver handlingens primære konflikt. Temaet vil ofte komme til syne i denne fase.

Uddybning

I uddybningen gives der flere detaljer om, hvad det er, konflikten drejer sig om. Modtageren får bedre kendskab til alle de primære personer og dermed også deres forskellige standpunkter i forhold til konflikten. Deres motiver bliver med andre ord tydeligere. Det er også i denne fase, modtageren får mulighed for at identificere sig med en eller flere af personerne og evt. tage parti i forhold til konflikten.

Point of no return

Point of no return er her, hvor spændingen første gang mærkbart stiger. Der er et foreløbigt højdepunkt og et vendepunkt for handlingen. Her sker noget, som får konsekvenser for resten af handlingen. Det ses ofte, at hovedpersonen i denne fase skal træffe nogle vigtige og skæbnesvangre beslutninger. I denne fase er konflikten så godt belyst, at modtageren kender hele dens omfang og mulige konsekvenser.

Konfliktoptrapning

I konfliktoptrapningen afdækkes alle detaljer om konflikten. Der er ikke længere skjulte motiver, som modtageren ikke kender til. I denne fase vil modstanderne ofte mødes og konfronteres med hinanden. Det er stadig ikke klart, hvordan udfaldet af konflikten vil være. Spændingen er nu høj, hvilket også ses på spændingskurven.

Klimaks

Klimaks er der, hvor spændingen er på sit højeste. Det er her, hvor konflikten kommer til en form for løsning eller afklaring. 

Udtoning

I udtoningen går spændingen nedad igen, og den store forløsning har fundet sted. Efter konflikten er løst, har modtageren mulighed for at revurdere personerne og eventuelt ændre mål for identifikation. I udtoningen står det klart, hvilke konsekvenser konflikten har medfødt. Når spændingskurven når nul igen, er der ro, og personerne må leve med de konsekvenser, konfliktløsningen har medført.

At bruge berettermodellen

Når man skal bruge berettermodellen til analyse, skal man kunne genkende de faser, modellen foreslår i ens tekst eller film. Man skal for hver fase i berettermodellen finde det tilsvarende sted i teksten eller filmen og undersøge, om værkets struktur svarer til den, som foreslås af modellen. På den måde får man indblik i, hvordan det analyserede værk er opbygget og struktureret. Ved at finde for eksempel point of no return og klimaks bliver man også klogere på, hvilke steder i handlingen det vil være relevant at gå i dybden med i analysen. 

Berettermodellen er en analysemodel, man anvender på noveller, romaner og film. Modellen er en god måde at få styr på, hvordan spændingen i et normalt handlingsforløb er bygget op omkring hændelser. Videoen gennemgår de syv punkter (hændelser), man særligt skal fokusere på i sin analyse. Berettermodellen er ofte det første, du beskæftiger dig med i din analyse, da den bygger fundamentet for den videre analyse.