"
>

Det moderne gennembrud

Download Det moderne gennembrud

Det moderne gennembruds kendetegn vil i dette kompendie blive præsenteret. De vigtigste tendenser fra perioden vil blive forklaret, og de mest betydningsfulde personer i det moderne gennembrud vil blive introduceret.

Hvad er det moderne gennembrud?

Det moderne gennembrud er en skandinavisk strømning inden for kunst, litteratur, åndsliv og politik, som skydes i gang, da Georg Brandes holder sin berømte tale på Københavns Universitet d. 3. november 1871. Hans primære pointe i denne tale er, at problemer skal sættes under debat i kunsten. Med det mener han, at litteraturen og kunsten ikke skal være pæn og ufarlig, den skal tvært imod tage fat i de emner, der er kontroversielle. Samfundets sociale og politiske problemer skal tages op og diskuteres. Det samme skal de ting, der foregår i intimsfæren. Alt, hvad der foregår indenfor hjemmets fire vægge, skal også fortælles og diskuteres. Dette fører blandt andet til en ophedet sædelighedsfejde og en debat om de sociale forhold i Danmark.

Dette kommer som en reaktion på romantikken, hvor alting skulle synes harmonisk og idyllisk. Denne idylliske overflade skal pakkes væk, og frem i lyset skal alle de virkelige ting, som trænger til at blive diskuteret. I romantikken ses også en orientering mod det indre, mod fantasien og det uvirkelige. I det moderne gennembrud rettes fokus nu mod virkeligheden og de konflikter, som udspiller sig der.

De sociale forhold

Det moderne gennembrud opstår i en tid, hvor Danmark ligesom resten af de europæiske lande ændrer karakter, blandt andet på grund af industrialisering. Med industrialiseringen kommer en masse fabrikker, som skaber nye arbejdspladser for en voksende gruppe mennesker, der senere bliver kendt som proletariatet eller arbejdere. De arbejder på fabrikkerne i det, der snart kan betegnes som storbyer. I storbyen bor der, udover arbejderne, også de rigere folk, som ejer fabrikkerne og står bag den fremvoksende industri. Der bliver et stort økonomisk skel mellem de hårdtarbejdende fabriksarbejdere, som bor i dårlige boliger, og de fabriksejere, der lever et liv i luksus. Som følge af de nu tydeligere sociale klasseskel opstår der spændinger imellem klasserne, hvilket leder til debat omkring de sociale forhold i pressen og i litteraturen. Debatten føres først og fremmest af en gruppe intellektuelle mennesker fra kulturlivet, som for alvor får problemerne frem i lyset og sat dem under debat. Læs mere om litteraturen og teksterne i det moderne gennembrud.

Demokrati, erhverv og oplysning

En anden betydelig begivenhed, som har betydning for Det moderne gennembrud, er indførelsen af den demokratiske grundlov i Danmark i 1848. Med den oprettes et tokammersystem i Danmark, der skal vedtage love og varetage danske interesser. Det består af et landsting, hvor pladserne er besat af det gamle adelige borgerskab, og et folketing, hvor der nu er repræsentanter fra bondemiljøet, de erhvervsdrivende og arbejderklassen. I grundloven findes også loven om trykkefrihed. Den betyder, at enhver må sige, mene, skrive, som han vil, hvilket gør det nemmere at give sin utilfredshed med eksempelvis magthavere til kende.

Efter første halvdel af 1800-tallet, hvor Danmark har befundet sig i en dyb økonomisk krise, sker der en betydelig opblomstring i erhvervslivet under den såkaldte provisoriepolitik. Denne indebærer, at regeringsleder, godsejer Estrup, ikke vil gå af til trods for, at han har et flertal imod sig og ikke kan få nogen af sine lovforslag igennem. Derfor indfører han i perioden konstant midlertidige love, som forsøger at skabe gode forhold for erhvervslivet i Danmark. De midlertidige love kaldes også provisorielove.

Samtidig med, at det går godt for fabriksejere og andre erhvervsdrivende, går det også godt for bønderne i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. I denne periode ses det, hvordan tankerne og idealerne om demokrati breder sig, så det ikke kun er relevant for, hvordan et land skal styres. Den demokratiske idé dyrkes og tages i brug i det danske bondesamfund. Således ses det over alt i Danmark, at bønderne går sammen om at starte andelsmejerier og andelsslagterier. De fungerer på den måde, at alle landmænd, som er med i foretagendet, har noget at skulle have sagt i forhold til driften af selskabet. Alle landmænd, som eksempelvis er med i et andelsmejeri, har i beslutningsprocesser én stemme hver. På den måde er hver mand lige, modsat tidligere hvor graden af indflydelse afhang af, hvor mange stykker kvæg landmanden havde. Jo flere stykker kvæg, jo mere medbestemmelse. De nye andelsselskaber er med til at skabe grobund for moderniseringer og mere indtjening for de danske bønder, som i det hele taget bliver en befolkningsgruppe, der får mere indflydelse politik og i lokalsamfundene.

Men det er ikke kun i forretningssammenhæng, at bønderne tager moderne idéer til sig. Også Grundtvigs tanker om dannelse og viden for alle bliver optaget ude på landet, hvor folkehøjskoler skyder op over alt. Her skal landbefolkningen dannes og modtage undervisning i historie, idræt, litteratur og meget andet.