"
>

Digtanalyse | Analysemodel til digte

Download Digtanalyse | Analysemodel til digte

Digtanalyse i dansk er umådeligt vigtigt, og det er derfor en disciplin som alle bør opprioritere. Digtanalyse handler om at finde frem til det budskab, den holdning eller følelse som digteren har forsøgt at formidle via sit digt.

Når du skal analysere et digt i dansk, er der en række ting, det kan være relevant at kigge nærmere på digttypen, kompositionen, tiden, billedsproget osv. Eksempelvis kan du læse om rim i digte, i afsnittet om komposition i digtet og metaforer i digtet kan du blive klogere på i afsnittet sprog og stil.

I danskundervisningen kaldes digte også for ’lyrik’. Derfor kan du også bruge denne digtanalysemodel som en analysemodel til lyrik.

Det er en god idé først at læse digtet grundigt igennem og dernæst gøre dig nogle tanker om, hvilke elementer det er værd at bruge mest krudt på i din analyse af digtet.

I analysemodellen nedenfor kan du læse mere om, hvordan du anvender de hyppigste analysepunkter til at lave en god og sikker digtanalyse.

Husk på, at det ikke er nok blot at komme omkring alle punkterne i digtanalysen. Du skal også skrive det hele sammen til en sammenhængende analyse og fortolkning.

Analysemodel til digte

Handling

Hvad drejer digtet sig om?

Det kan være en god idé at starte med at beskrive situationen eller handlingsforløbet i digtet med dine egne ord. Overvej, om digtet har et tydelig handlingsforløb, eller om det i højere grad beskriver en (følelsesmæssig) situation. 

Genre

Hvilken type digt er der tale om?

Når du laver en digtanalyse, skal du være opmærksom på, at der findes forskellige genrer eller digttyper:

  • Episk digt: Skildrer et handlingsforløb og er derfor primært fortællende (fx Iliaden eller Odysseen)
  • Dramatisk digt: Skildrer også en historie, men indeholder replikker, tanker, følelser etc., så digtet bliver mere dramatisk.
  • Lyrisk digt: Skildrer hovedsageligt følelser og stemninger. Det lyriske digt er typisk meget personligt og handler tit om jegets oplevelse i nuet.
  • Knækprosa: Skildrer ofte hverdagssituationer. Sproget er typisk mere prosaisk (som i noveller og romaner), og digtet benytter sig sjældent af rim eller en fast rytme, ligesom tegnsætningen ofte er udeladt. Knækprosa er nærmest bare almindelig prosatekst sat op i digtform.

Annonce litterær artikel

Vil du lære mere om digtanalyse?

  • - Få hjælp til at komme igang med digtanalyse
  • - Bliv bedre til at strukturere din analyse
  • - Giv dig selv de bedste muligheder for en god karakter
Læs vejledningen nu

Komposition/form

Hvordan er digtet opbygget? 

Når du skal beskrive kompositionen i digtet, kan du med fordel kigge på:

  • Den ydre komposition (formen):
    • Hvor mange strofer består digtet af (hvis det består af strofer)?
    • Hvor mange vers består hver strofe af?
    • Er der en fast, metrisk rytme i digtet, eller er rytmen mere fri?
    • Benytter digtet parrim, krydsrim eller bogstavrim?
    • Hvordan er digtet sat op rent grafisk?
  • Den indre komposition (forløb og opbygning):
    • Består digtet af en begyndelse, midte og slutning?
    • Benytter det flashbacks, eller er forløbet lineært (fx fra dag til nat) eller måske cyklisk (fx fra nat til nat).
    • Tip: Det kan være en god idé at inddele digtet i afsnit, så du får et bedre overblik over forløbet.

Husk at få dine overvejelser over kompositionen i digtet til at hænge sammen med resten af din digtanalyse. Hvis der fx pludselig sker et skift i digtets rytme, hænger det ofte sammen med et vendepunkt i digtets indhold. 

Miljø

Hvor finder digtet sted?

Miljø kan dække over flere forskellige ting, fx:

  • Hvor foregår digtet (geografisk og socialt miljø)?
  • Er det et indre miljø (følelser og tanker) eller et ydre miljø (det fysiske rum), der beskrives i digtet?
  • Er der naturbeskrivelser (typisk for især lyriske digte)? 

Efter du har beskrevet miljøet, kan det være en god idé at undersøge, hvilken rolle miljøet spiller for personerne.

Personer

Indgår der personer i digtet, og hvem er fortælleren? 

Der indgår ikke altid personer i digte, men hvis der gør, skal du give en karakteristik af dem. I personkarakteristikken kan du fx kigge på:

  • Hvilke personer, der indgår i digtet.
  • Hvem jeget/hovedpersonen er, hvordan personen agerer/tænker i digtet og hvorfor. 
  • Hvordan forholdet mellem personerne er – er de fx modsætninger? Eller er der en indbygget konflikt i forholdet?

Ligesom i noveller og romaner findes der i digte desuden to grundlæggende fortællertyper:

  • Førstepersonsfortælleren (jeg-fortælleren) giver adgang til fortællerens egne tanker og følelser, fx ”Hvor alt her dog er koldt og stille” (bemærk, at førstepersonsfortælleren i digte ikke nødvendigvis bruger jeg-form).
    Et lyrisk digt benytter sig typisk af denne type fortæller, idet det netop er det personlige (følelser, tanker og stemninger), digtet fokuserer på.
  • Tredjepersonsfortælleren beskriver alle personerne i digtet i tredjeperson, fx ”Hun gik langsomt ud i vandet”.
    Vær desuden opmærksom på, om tredjepersonsfortælleren er alvidende fortæller (dvs. har adgang til alle personernes tanker og følelser) eller personbundet (dvs. kun har adgang til én persons tanker og følelser).

Tid

Hvor lang tid strækker digtet sig over?

I en digtanalyse er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over tiden. Det mest relevante spørgsmål i den forbindelse er, hvor lang tid digtet strækker sig over.

Er der tale om en øjebliksoplevelse (hvor tiden er ophævet) eller et forløb over tid?

Derudover kan du også kigge nærmere på, hvilken historisk tid digtet foregår i.

Sprog og stil

Hvordan formidles fortællingen/situationen i digtet?

Da digte typisk er korte, er ordvalget og sproget vigtigt. Tænk fx over:

  • Hvilken tid udsagnsordene står i (nutid eller datid?), hvilke typer af ord digtet bruger (fx dialekt, eller slang), og om stilen er dagligdags eller mere ”fin”. Se mere om sproglige og stilistiske virkemidler.
    Husk altid at binde betragtningerne sammen med din analyse. Hvad betyder et moderne, let sprog fx for forståelsen af digtet?
  • Gør digtet brug af billedsprog (det gør de fleste digte), fx metaforer, sammenligninger, symboler, besjælinger og personificeringer. Hvilken funktion har billedsproget i digtet?

Tema og budskab

Hvad handler digtet egentlig om?

Når du analyserer et digt, skal du altid komme med et bud på digtets centrale tema/temaer (fx forelskelse, sorg, ensomhed etc.).

Husk at underbygge temaet undervejs i din analyse og fortolkning.

Til sidst skal du også komme ind på digtets budskab (hvis der er et). Tænk over: Hvad prøver forfatteren at fortælle gennem digtet/hvad er hensigten med digtet? Hvad betyder digtet i forhold til temaet?

Perspektivering

Relaterer digtet til noget uden for sig selv?  

Digtet kan perspektiveres på flere forskellige måder:

  • Til litteraturhistorien – Er digtet typisk for perioden, den er skrevet i? Hvilke elementer i digtet er typisk for denne tid?
  • Til forfatterskabet – Er fx digtets tema, komposition eller stil typisk for forfatterskabet? 
  • Til andre tekster – Har du læst andre digte (noveller eller romaner), der behandler samme temaer?