"
>

Disposition

Dispositionen er til for at sikre, at din opgave indeholder ’den røde tråd’, og at du svarer på din opgaveformulering. En disposition på engelsk hedder en ’outline’, hvilket dækker over ordene ’udkast eller plan’.

Hvad er en disposition?

En dispositions definition er ifølge ordbogen en ’overordnet plan for opbygningen af fx et skriftligt arbejde’. Dispositionen er et værktøj, som du både benytter til mundtlige og skriftlige fremstillinger. Dispositionen skal give dig et overblik over indholdet og rækkefølgen af det, som du skal formulere i din opgave. Det er vigtigt at have en gennemtænkt plan for din opgave, inden du starter med at skrive den, så  sammenhængen og ’den røde tråd’ bevares hele vejen igennem. En disposition vil typisk have et omfang på en side, og den skal inddeles i nogle overordnede afsnit. De overordnede afsnit kan eksempelvis være ”indledning”, ”redegørelse” (link), ”analyse” og ”konklusion”. Antallet og titlerne på dine afsnit afhænger af din opgaveformulering. Du kan klikke her for at se en skabelon på en disposition.

Hvordan laver man en disposition?

En disposition er et godt værktøj, hvad enten du udformer en disposition til historie-eksamen eksempelvis, en disposition til en fremlæggelse eller til et helt andet formål. Udarbejdelsen af en disposition kræver, at du laver et forarbejde. Det første, du skal gøre, er at undersøge, hvilke krav din opgave stiller, for det vil lede dig til nogle afsnit, som du nødvendigvis skal have med i din disposition. Eksempelvis er det et krav til SRP opgaven, at den skal indeholde et abstract, og derfor fordrer det, at din disposition i SRP indeholder et afsnit med titlen ”abstract”. 

Dernæst skal du have den nødvendige baggrundsviden, som din opgaveformulering kræver. Hvis du eksempelvis skal skrive en disposition i fysik om kernekraft, så skal du have læst pensum grundigt om kernekraft og have undersøgt, hvilke forsøg der er relevante i denne sammenhæng. Dispositionen skal altså indeholde alle de afsnit, som er relevante for netop din opgave. Når du har udarbejdet dine afsnit, har du strukturen på din opgave. Din næste opgave bliver da, at du skal have knyttet nogle stikord eller korte sætninger til hvert af dine afsnit. Du skal altså gennemtænke, hvad indholdet af dine afsnit skal være, og det er derfor nødvendigt, at du har din baggrundsviden på plads. Du skal hele tiden huske, at du skal knytte din dispositionen til din opgaveformulering og sikre dig, at du kommer hele vejen omkring den.

Dispositionen kan ændres undervejs

Når du har udarbejdet din disposition, er du klar til at gå i gang med den egentlige opgaveskrivning. Din disposition er ikke hugget i sten, det er derimod blot en foreløbig skabelon/plan. Du vil ofte opleve undervejs, at du skal tilføje nye stikord til din disposition eller måske endda, at du skal lave et helt nyt afsnit. Du skal dog være særligt opmærksom på, om du bevarer ’opgavens røde tråd’ og holder fokusset på din problemstilling, når du afviger fra din disposition. Du kan meget let komme ud på et sidespor, når du skriver din opgave, og her er din disposition en god hjælp til at bevare fokus.

Disposition til mundtlig eksamen

En disposition er et vigtigt værktøj, når du skal til en mundtlig eksamen. Det gælder både for eksaminerne i eksempelvis mundtlig matematik, hvor du har mulighed for at lave dispositionerne i god tid før eksamen. Det gælder også eksaminerne i eksempelvis mundtlig dansk, hvor du først udarbejder dispositionen i tidsrummet efter, at du har trukket en tekst/billede/kortfilm til eksamen.

En disposition til mundtlig eksamen i et fag skal fungere som en plan for det oplæg, du vil holde for din lærer og censor. Du kan vise din lærer og censor, at du har overblik ved at starte din eksamen med at præsentere hovedpunkterne i din disposition. Denne præsentation skal ikke være en uddybning af hvert afsnit i din disposition, men blot en kort gennemgang af, hvad lærer og censor kan forvente af dit oplæg. Dispositionen skaber strukturen på dit mundtlige oplæg, og den er en stor hjælp til dig undervejs, hvis du taber tråden. Det er derfor vigtigt, at der under hvert af dine afsnit i dispositionen kun står stikord, så du hurtigt kan gennemlæse dem og fange tråden igen. Dispositionen til en mundtlig eksamen skal derfor ikke være skrevet med lange og udførlige sætninger, for så kommer du til at kigge for meget ned i dit papir, når du holder dit oplæg.  

Disposition i dansk

Dispositionerne i mundtlig og skriftlig dansk skal tjene til det samme formål, men udformningen af dem sker på to måder, der adskiller sig en smule fra hinanden.

Disposition i mundtlig dansk

Din disposition i mundtlig dansk udarbejdes i forberedelseslokalet til eksamen. Det kan være en stor hjælp, hvis du hjemmefra har udarbejdet nogle grove dispositioner for, hvilke afsnit du skal have med under de forskellige tekstgenrer, som du kan blive eksamineret i. Så er du godt på vej, når du eksempelvis trækker en novelle eller et eventyr. Derefter kan du videreudbygge din disposition, når du har læst eksamensmaterialet. Til den mundtlige eksamen i dansk er det en stor fordel, hvis dine pointer underbygges med citater fra eksamensteksten. Du kan derfor med fordel markere nogle stikord i din disposition med et tal og så gøre det tilsvarende i din tekst, så kan du nemt gå fra en pointe i din disposition til at dokumentere det i teksten. Eksempelvis kan et stikord i din disposition være ”ensom”, som du markerer med tallet ”1”. Derefter finder du det afsnit i din eksamenstekst, der viser, at personen er ensom, og dette afsnit markerer du ligeledes med tallet ”1”.

Disposition i skriftlig dansk

En disposition til en dansk stil behøver ikke at udformes i stikord, men benyt korte sætninger for overskuelighedens skyld. Dispositionens udformning afhænger af den genretype, som du skal skrive indenfor, og derfor skal du altid starte med at undersøge, hvilke krav den stiller. Dernæst skal du være tekstspecifik (/emnespecifik) og koble din tekst (/dit emne) på afsnittene i din disposition. Når det er gjort, er du klar til at skrive din stil. Husk, at du ofte vil opdage nye aspekter eller perspektiver, som du må knytte til din disposition undervejs.

En disposition er et hjælpeværktøj til dig selv, og den skal ikke afleveres sammen med din opgave. På trods af, at din lærer i mange tilfælde ikke kommer til at se din disposition, så afslører din opgave (eller mundtlige fremstilling) tydeligt, om der ligger en velovervejet disposition bag.