Hovedsætninger og ledsætninger

Hvad er hovedsætninger og ledsætninger?

Her skal vi se på, hvordan du kan kende forskel på hovedsætninger og ledsætninger, og hvordan de to sætningstyper spiller sammen. Vi forklarer først kort forskellen på de to, og dernæst viser vi dig kendetegnene for ledsætninger og hovedsætninger. 

En hovedsætning er overordnet i sætningen, en ledsætning er bare et sætningsled

Som hovedregel er hovedsætninger overordnede i helsætningen, mens ledsætninger altid er underordnede. Med det mener vi, at ledsætninger som regel er afhængige af hovedsætningen for at give mening fx:

Vi tager en lur (hovedsætning), hvis det bliver nødvendigt (ledsætning)

Her er hovedsætningen 'vi tager en lur' overordnet 'hvis det bliver nødvendigt', som er en ledsætning. 'hvis det bliver nødvendigt' er afhængig af 'vi tager en lur' for at give mening (uden hovedsætningen er det svært at vide, hvad 'bliver nødvendigt'). Derudover er hele ledsætningen desuden bare ét sætningsled, hvilket du kan se ved at lave en sætningsanalyse, fx:

Vi tager en lur, hvis det bliver nødvendigt
XO--Δ--~~~~~~~~~~~~~~~~~

Her kan du se, at hovedsætningen 'vi tager en lur' har selvstændige led, som du skal analysere, mens ledsætningen 'hvis det bliver nødvendigt' er et samlet adverbialled. Ledsætninger er ikke altid adverbialled, men de udgør altid (eller er en del af) et sætningsled i en større sætning.

Sådan kan du kende en ledsætning

'Ikke' står før det finitte verbum i en ledsætning

Hvis du er i tvivl om noget er en ledsætning, kan du altid bruge ikke-prøven, dvs. du kan...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind