Udsagnsord

Udsagnsordene er dem, der viser, hvad der sker i sætningerne. Udsagnsordene er derfor utrolig vigtige. Udover handling så beskriver de også tiden, de hjælper os med at holde styr på, hvornår noget foregår. Er der tale om lige nu, i går eller i  morgen.

Udsagnsordene kan du ofte finde ved at sætte jeg foran dem.

Udsagnsord kan:

  • Stå som ordets stamme (løb, skriv, hop, dans)
  • Stå i navneform ( at løbe, at skrive, at hoppe, at danse)
  • Bøjes i tid (Jeg løber, jeg løb, jeg vil løbe)
  • Bruges i to tillægsformer - lidt ligesom tillægsord (En løbende mand, han kom løbende, En meget set film)
  • Stå aktivt eller passivt (Manden løber en tur = aktiv, Turen løbes af manden = passiv)

Pas på de ca. 100 uregelmæssige udsagnsord, der ikke bøjes som de regelmæssige, fx:

  • drikke, drak, har drukket
  • bære, bar, har båret
  • glide, gled, er gledet