Metafor - Metaforer

Download Metafor - Metaforer

En metafor er et sprogligt billede, hvor man ikke taler bogstaveligt, men i overført betydning. Man kan forstå metaforer som sammenligninger bare uden ordet ”som”. Nogle vil mene, at metaforer opstår, fordi vi mangler ord for noget og derfor må udtrykke os billedligt. Lad os tage nogle eksempler:

  • "Der gik et lys op for ham" er en metafor for, at han fik en god idé.

  • "Ungerne er hundesultne" er en metafor, hvor hundenes dyriske trang til mad sammenlignes med menneskes sult.

Rent teknisk fungerer en metafor sådan, at den fremstiller noget (målområdet), som om det var noget andet (kildeområdet). På den måde overfører man betydning fra kildeområdet til målområdet. Ofte taler vi fx metaforisk om samfundet. Vi siger fx:

  • ”Vi må holde samfundets hjul i gang”.

Her er målområdet ’samfundet’, fordi det er det, man siger noget om (det er målet). Kildeområdet er ’maskinen’, fordi man netop holder hjul i gang i en maskine. Betydningen som overføres fra maskinen til samfundet er, at samfundet ligesom en maskine består af en masse små dele, som alle skal holdes i gang for at helheden (maskinen/samfundet) fungerer.  

Typer af metaforer

Der findes forskellige slags metaforer som vi vil gennemgå nu.

Besjæling

Besjæling bruges ofte i lyriske tekster hvor ikkelevende ting (f. eks. en stol) bliver levende eller får menneskelige egenskaber som følelser og tanker. Forfatteren giver simpelthen en fysisk ting liv ved at besjæle det med sproget. Lad os tage et eksempel på besjæling:

  • ”Vækkeuret skriger mig ind i hovedet om morgenen”.

Her gøres vækkeuret til noget levende, som kan skrige, hvilket det jo ikke kan i bogstavelig forstand. Mere teknisk kan vi sige, at der i denne metafor overføres betydning fra noget levende (mennesker, som skriger) og til noget dødt (vækkeuret). En besjæling er altså en metafor, hvor der overføres betydning fra noget levende (kilde) til noget dødt (mål).
H.C. Andersen brugte ofte besjæling i sine eventyr, og besjæling er et typisk kendetegn ved romantikkens forfattere.

Personifikation

Når abstrakte begreber (som fx kærlighed) får personlige egenskaber og kvaliteter, kaldes det personifikation. I besjælingen er det altså en død ting, som gøres levende, mens personifikationen fremstiller et begreb, som om det har menneskelige egenskaber. Eksempel:

  • ”Jeg kan ikke overhøre kærlighedens stemme”.

Her personificeres kærligheden, idet den fremstilles som om den har en stemme, hvilket er nogen, mennesker normalt har.

Død metafor er en metafor hvor det sproglige billede ikke fanger modtagerens eller afsenderens interesse længere, hvilket betyder, at det billedelige budskab går tabt.

Aktiv metafor betyder at metaforen stadig ”lever” dvs. danner billeder hos personen, der hører metaforen.

Kompleks metafor vil sige at en metafor bygger videre på en anden metafor.

Løs metafor betyder at metaforen kan være et sprogligt billede på mange forskellige ting.

”Dvælende” metafor er en metafor, der er så velkendt, at overraskelsesmomentet er fjernet.

Sammensat metafor er en metafor, der består af flere dele, typisk flere metaforer.

Orienteringsmetafor (kognitiv metafor) er en metafor som indeholder betydninger med oppe-nede, foran-bagved, nær-fjern, inde-ude (beholder) eller kilde-vej-mål. De spiller på den måde, vi normalt orienterer os i verden og bruger dette som kildeområde. Fx: ”Han var i højt humør i morges” (oppe-nede).

Metaforer kan inddeles i endnu flere kategorier:

Substantivisk metafor (navneords-metafor)

Adjektivisk metafor (tillægsords-metafor)

Verbalmetafor

Genitiv- eller ejefaldsmetafor