"
>

Eventyranalyse

Download Eventyranalyse

Denne model til eventyranalyse giver en række bud på, hvad man kan komme ind på i en analyse af eventyr. Du kan også bruge denne analysemodel, hvis du selv skal skrive et eventyr.

Opbygning af eventyr

Første punkt i denne analysemodel til eventyr er opbygning, da opbygningen af eventyr ofte er fast og bemærkelsesværdig. Ofte følger de en struktur, som kaldes hjemme-ude-hjemme. Her befinder helten sig indledningsvis hjemme i trygge rammer, hvorefter han skal væk fra hjemmet for at gennemgå en række prøvelser, inden han til slut atter kan vende hjem. Man kan også kalde strukturen harmoni-disharmoni-harmoni, fordi eventyret går fra ro og orden til en konflikt for til slut at ende med genoprettet harmoni. Se eventuelt kontraktmodellen for at få mere at vide om opbygning.

Genretræk i eventyr

Der er en række karakteristiske kendetegn eller genretræk, man kan komme ind på i en eventyranalyse. I en analysemodel for eventyr er det en vigtig del med disse eventyr-træk. Måske indledes eventyret med der var engang, som er en klassisk begyndelse på eventyr.

Modsætninger

Et andet kendetegn ved eventyr-genren er modsætninger. Der vil ofte være parter, som står i kontrast til hinanden og repræsenterer nogle forskellige værdier. Det kan være modsætninger som helten og dennes fjende, der står for god/ond. Andre modsætninger i eventyr kan være barn/voksen, harmoni/disharmoni, rig/fattig osv. Forsøg at finde modsætninger og se nærmere på, hvad de kan fortælle om eventyret.

Ydre og indre konflikter

Et andet genretræk er, at ydre konflikter ofte kan afspejle nogle indre spændinger. Måske skal hovedpersonen gennemgå en række fysiske prøvelser eller på en fysisk rejse, der i virkeligheden afspejler en indre udvikling. Der vil ofte være en sådan sammenhæng i eventyr. Derfor er det værd at overveje, hvad de ydre konflikter og prøvelser kan være udtryk for.

Annonce litterær artikel

Synes du, at eventyranalyse er svært?

  • - Lær hvordan du skal opbygge din analyse
  • - Få hjælp til at analysere tema, budskab og genre
  • - Brug vores tjekliste til at forbedre din opgave
Læs vejledningen nu

Symboler i eventyr

I en eventyranalyse kan man forsøge at finde symboler. Der forekommer ofte symboler af forskellige slags i eventyr. Nogle klassiske eksempler på symboler i eventyr kan være:

  • Guld: symboliserer kærlighed, lykke og visdom
  •  At finde guldet: kan betyde at finde frem til det inderste i mennesket, finde ens styrker.
  • Bjerget: kan symbolisere noget uoverkommeligt
  • Vand: kan symbolisere det dybe og ukendte i mennesket. Det kan være et symbol for menneskets psyke. 
  • Skoven: kan være et symbol for det dunkle og det ubevidste i mennesket. Det er her mennesket ofte er bange for at bevæge sig ind.
  • Ild: kan symbolisere livskraft og kærlighed.
  • Hesten: Heste kan symbolisere noget tilsvarende ild, altså livskraft og kærlighed. Det kan også være et symbol på seksualitet og drifter hos mennesket.
  • Brønden: En brønd er endnu et symbol for det ubevidste og dunkle i mennesket.
  • Spinderokken eller tråden: Disse kan være symbol for livets gang eller skæbnen.
  • Sværdet: kan være symbol for manddom og mandlige kræfter.
  • Glaskisten: kan være et symbol for noget uigennemtrængeligt og måske noget jomfrueligt. Glas er ofte i sig selv symbol på en form for forhindring.

Disse er blot eksempler, og der kan findes en lang række andre symboler i eventyr.

Eventyr og tal

I eventyr er der ofte gentagelser og antal, som er karakteristiske for eventyr. Ofte er tallene 1, 3, 7, 9 og 10 at finde i eventyr. Det kan være, der er én helt, tre søstre eller syv dværge. Det kan også være, helten skal igennem tre prøvelser, eller der er tre gode feer.

Personer og aktanter i eventyr

I eventyr kan personerne være det, der hedder en aktant. Det er en person, som har en bestemt rolle i forhold til eventyrets konflikt og løsningen af denne. Udover personer, kan der også være dyr og overnaturlige væsener, der fungerer som aktanter i eventyret. Aktanter kan også være en genstand, som har betydning for handlingen. 

Aktantmodellen og eventyr

Grunden til, at man taler om aktanter i eventyr, er blandt andet, at de kan indsættes i den model, der hedder aktantmodellen. Aktantmodellen giver et overblik over, hvad forholdet er mellem de forskellige aktanter (roller i eventyret). Disse relationer vises på de tre akser; projektaksenkonfliktaksen og kommunikationsaksen. Projektaksen illustrerer forholdet mellem subjektet og objektet, konfliktaksen viser forholdet mellem subjekt, hjælper og modstander, og på kommunikationsaksen finder man forbindelsen mellem giver, objekt og modtager.

Brug aktantmodellen til at få styr på, hvilken rolle eventyrets personer og figurer spiller i handlingen. Derudover kan man med modellen analysere, om eventyret følger denne typiske eventyrstruktur eller ej.

De forskellige aktanter

Der er en række forskellige aktanter, som typisk er til stede i eventyr. Den første er subjektet, som oftest svarer til hovedpersonen. Subjektet i eventyr har et mål, og forsøget på at nå dette mål er ofte det, der sætter handlingen i gang. Derfor er helten i eventyr normalt aktanten subjektet. Den aktant, subjektet gerne vil vinde, kaldes objektet. Det kan være en person eller en ting. Måske er det prinsessen, et kongerige eller noget tredje, subjektet gerne vil opnå. Subjektet kan sjældent klare sit projekt alene. Derfor er der ofte en eller flere hjælpere, som er en anden type aktant. De kan også både være personer eller ting, der på den ene eller anden måde hjælper subjektet. I eventyr er der typisk også en eller flere, som forsøger at forhindre subjektet i at nå sit mål. De aktanter kaldes modstandere.

Til sidst er der de to aktanter som kaldes giver og modtager. Giver er den, der giver objektet bort. Hvis objektet er en prinsesse, kan giver være kongen, som giver sin datter væk. Modtager er den, der får objektet, og er derfor ofte den samme som subjektet. Én person kan altså godt være flere aktanter i eventyr.