"
>

Oplysningstiden

Download Oplysningstiden

Dette kompendie giver en beskrivelse af, hvad der kendetegner oplysningstiden som periode, primært med fokus på den litterære del af periode. Kompendiet indeholder en præsentation af nogle af de største tendenser i perioden, samt en beskrivelse af nogle af de centrale personer i den danske oplysningstid.

Oplysningstiden er en periode, som var synlig i forskellig grad over hele Europa. Den tog sin begyndelse i Frankrig, og derfra spredte oplysningsideerne sig til resten af Europa. Her i kompendiet er der dog fokus på oplysningstiden i Danmark.

Oplysningstiden i Danmark

I Danmark tidsfæstes oplysningstiden ofte til perioden fra 1720 til 1802.

I Danmark er oplysningstiden først og fremmest en periode, der er synlig i den del af samfundet, som kaldes borgerskabet. Borgerskabet tager i denne periode oplysningstidens tanker til sig om rationalisme, fornuft og også liberalisme. Idealet for borgerskabet bliver at være oplyst og rationel. Vejen til at blive og tænke rationelt og fornuftigt går gennem oplysning. Deraf kommer navnet oplysningstid. Det handler om at gennemgå oplysning for at blive et oplyst og rationelt tænkende menneske.

For at blive oplyst var det nødvendigt at have adgang til viden. Derfor blev der også i oplysningstiden sat fokus på udvikling af videnskab og skole- og universitetssystemet. Borgerskabets børns skoler blev omstruktureret, så børnene fik egentlige fag, som minder om dem, der stadig er på skoleskemaet i dag. Universiteterne gennemgik ligeledes store forandringer i perioden.

Netop på grund af den fokus på viden og oplysning blev oplysningstiden en opgangsperiode særligt for naturvidenskaben. Det førte til, at naturvidenskabens verdenssyn begyndte at udfordre det verdenssyn, som ellers hidtil havde været det dominerende - nemlig det religiøse. Det religiøse og det rationelle og vidensbaserede livssyn kom til at stå som to poler overfor hinanden.

Borgerlig offentlighed er også et begreb, der blev udbredt i oplysningstiden. Borgerskabet begyndte at oprette saloner og klubber, hvor man kunne mødes, i offentligheden, og diskutere emner som politik, religion, litteratur, kunst, historie og filosofi. Offentligheden skulle nu være et sted, hvor man kunne dele sine tanker med andre.

Personlige holdninger og ideer var ikke længere noget, der hørte den hjemlige sfære til - det skulle deles med ens medborgere. Det var blandt andet i den sammenhæng, at liberalistiske ideer blev spredt så meget i offentligheden, at det var netop disse ideer om eksempelvis frihed, lighed og fri ejendomsret, der kom til at danne grundlag for grundloven i midten af 1800-tallet.

Oplysningstidens litteratur

I litteraturen i oplysningstiden afspejles de tendenser, som er beskrevet ovenfor. Her var der ligeledes fokus på det rationelle frem for eksempelvis store følelser, som ellers er karakteristisk for både barokken, der ligger før oplysningstiden og for romantikken, som efterfølger oplysningstiden. Fornuften er i centrum i oplysningstidens litteratur.  

Ludvig Holberg var en dansk forfatter, der levede fra 1684 til 1754. Han er en af de vigtigste skikkelser, i forhold til at udbredelsen af oplysningstankerne i Danmark, og han havde stor betydning for litteraturen i oplysningstiden. Ludvig Holberg var nemlig ikke kun forfatter, men også historiker og essayist. Han havde en karriere på universitetet som professor, hvor han beskæftigede sig med filosofi, metafysik, latin og til sidst historie. Han skrev politiske skrifter om eksempelvis kvinders stilling i samfundet, religion og forholdet til det danske sprog.

Men i dag er det først og fremmest sit litterære virke, han er kendt for. Der sker mange ting og udviklinger, da Holberg begynder sit forfattervirke. Han er en væsentlig faktor for, at oplysningen kommer til og udbredes i Danmark. Dernæst er det også med ham, at dramagenren for alvor opstår på dansk grund.

Holberg er i dag først og fremmest kendt for sine komedier og dramaer, som han skrev hele 25 af på blot fem år, og som blev opført på det første private teater i Danmark ved navn Den Danske Skueplads. De er i høj grad inspireret af den franske Moliére og klassicismen, der er præget af rationalismen og enkelheden. Af disse er ”Erasmus Montanus” og ”Jeppe på bjerget” nogle af de kendteste.

Kendetegnet for Holbergs komedier er, at der er en klar hovedperson, som gør sig selv til grin og har nogle helt særlige karaktertræk samt en snert af vanvid over sig. Den type komedie kendes også som en karakterkomedie. Hvor karaktererne i komedierne er meget aparte og specielle, er miljøerne i Holbergs komedier til gengæld hverdagsagtige og genkendelige. De foregår i en dansk 1700-tals verden, som publikum kunne relatere til. Det er også ofte lavere sociale lag, der er udgangspunktet for Holbergs komedier.

I dramaet ”Jeppe på bjerget” beskrives fornuften i et samfunds struktur, ved at illustrere hvad der sker, når man flytter den dorske fæstebonde Jeppe fra sin lave stilling i samfundet, og gør ham til baron. I stykkets begyndelse møder man Jeppe. Han er taget til byen i et ærinde for sin dominerende kone Nille, som for øvrigt gør Jeppe til grin ved at ligge i med degnen, og i stedet for at bruge de medbragte penge på sæbe, drikker han dem op og bliver fundet i en mødding. Længere ned kan han ikke komme.

Efterfølgende vågner han i en fin bolig nu som baron. Godsejeren, eller baronen, har besluttet sig for at lave et eksperiment. Han vil se, hvad der sker, hvis man sætter en simpel fæstebonde på baronens plads. Denne nye position udnytter Jeppe. Han bliver grådig, udskejende og tyrannisk. Dermed viser dramaet, hvordan et overhoved, der tidligere har været undersåt, ikke kan administrere at have magt og ansvar. Det viser på den måde, at der er en vis fornuft i at have forskellige sociale lag og opdelinger i et samfund, ligesom det viser, hvordan dårskab fører til ulykke og forfald og peger på mådehold som den rette filosofi at følge i livet.

Generelt var Holberg fortaler for et mådeholdent liv, hvor man så vidt muligt skulle undgå alkohol og andre stimulanser.

Oplysningstidens kunst

I oplysningstiden er stilarten kaldet Rokoko stor både indenfor kunst og arkitektur. Rokoko opstod som en reaktion på den runge og bombastiske barok, og den havde sin storhedstid i perioden 1720 til omkring 1780. Rokoko er en stilart, der dyrker slyngende linjer og ofte også en asymmetrisk komposition. Stilen i kunsten forsøger at skabe et luksuriøst udtryk, dog uden at det bliver prangende. Møblerne var bygget med eksempelvis spinkle ben på borde og stole.

Rokokomalerier er ofte lyse og idylliske. De viser motiver, som hører borgerskabets selskabsliv til. Det kan være legende, sorgløse situationer, hvor mennesker muntrer sig på forskellig men altid kultiveret vis.

Rokokostilen spredte sig fra arkitekturen også til litteraturen, hvor den kom til udtryk som digte fyldt med sorgløse og sangbare strofer. Det blev efterhånden til en genre, der sigtede efter underholdning. Med stilen blomstrede genrer som drikkeviser frem. Så rokokostilen spænder i litteraturen over så forskellige genrer som drikkeviser, arier, hyrdedigte og salmer.

Videogennemgang af oplysningstiden

Videoen gennemgår de vigtigste karakteristika for oplysningstiden i Danmark, herunder begreberne fornuft, rationalisme og deisme. Derudover en gennemgang af nogle af Ludvig Holbergs værker, som et eksempel på de tendenser der fandtes i litteraturen i oplysningstiden.