Perspektivering

Download Perspektivering

Når du skriver en opgave, skal den som oftest afsluttes med en perspektivering. Men hvad er en perspektivering egentlig, og hvordan skriver du en god og relevant perspektivering som afslutning på din opgave?

Hvad er en perspektivering?

At perspektivere betyder at sætte noget ind i en større sammenhæng. Når du skriver en perspektivering, handler det altså om at tage det emne/den problemstilling, du har behandlet i din opgave, og placere det i en relevant sammenhæng. En god perspektivering åbner emnet op og peger ud over opgaven selv, så læseren får et indtryk af, at du har et overblik over emnet. Din perspektivering kan enten udgøre et selvstændigt afsnit, eller den kan indgå som en del af din afsluttende diskussion og fortolkning. 

Hvornår skal man lave en perspektivering?

Perspektiveringer vil ofte optræde i analyseopgaver i fx dansk eller engelsk. Nogle gange vil du blive bedt direkte om at lave en perspektivering i din problemformulering, mens det i andre opgaver ikke bliver nævnt. Selvom dette skulle være tilfældet, vil det ofte være en god idé at bruge noget tid og kræfter på at trække nogle mere overordnede linjer fra din opgave og ud til en bredere sammenhæng. 

Hvordan laver man en god perspektivering?

Allerførst er det vigtigt, at din perspektivering er relevant, og at du bruger den til noget. Din læser må altså ikke føle, at perspektiveringen blot er en selvstændig del, som er hægtet bag på din opgave. Derudover er det vigtigt, at der er en sammenhæng mellem selve opgaven og din perspektivering. Når du skriver din perspektivering, skal du altså sørge for at tage udgangspunkt i den analyse og fortolkning, du har foretaget tidligere i opgaven.

Forskellige typer af perspektivering

Når du laver en perspektivering i din opgave, kan du vælge forskellige fremgangsmåder:

  • Litteraturhistorisk perspektivering. Når du analyserer en tekst i fx dansk eller engelsk, vil det ofte være en god idé at perspektivere teksten til den litteraturhistoriske periode, den er skrevet i. Analyserer du fx en novelle af Herman Bang, er det relevant at perspektivere til Det moderne gennembrud, og hvilke træk fra denne periode, som går igen i din tekst.
  • Perspektivering til det øvrige samfund. Din perspektivering kan også sætte din opgave ind i en større samfundsmæssig kontekst. Har du læst en tekst fra Det folkelige gennembrud, vil det måske være relevant at se på livs- og arbejdsvilkår for de laveste klasser i samfundet, og hvordan disse gør sig gældende i teksten, du har analyseret.
  • Perspektivering til andre værker af samme forfatter. Hvis du har lavet en analyse af en tekst i engelsk eller dansk, vil det ofte være en god idé at perspektivere til andre værker af samme forfatter. Her kan du fx undersøge, om nogle af tekstens temaer og budskaber går igen i andre værker, og om forfatteren eventuelt har udviklet sig gennem sit forfatterskab. Analyserer du fx ”Den grimme ælling” af H.C. Andersen, kan du perspektivere det til andre af hans eventyr, som har en lykkelig slutning og morale, fx ”Klokken”. Eller du kan pege på, at Andersen senere i sit forfatterskab vender sig mod romantismen og det splittede i mennesket, som det fx ses i ”Skyggen” eller ”De røde sko”.
  • Tematisk perspektivering. En god måde at brede emnet i din opgave ud er ved at perspektivere til andre værker eller forfattere, der behandler samme tema, som du har arbejdet med i din opgave. Har du analyseret ”Et dukkehjem” af Ibsen, kan du pege på, at så forskellige forfattere som Herman Bang og Vita Andersen ligeledes har arbejdet med emnet om kvindens stilling i samfundet.
  • Perspektivering til nutiden. Har du analyseret en ældre tekst, kan det ofte være relevant at sætte den ind i en nutidig kontekst. Har du fx arbejdet med ”Det forsømte forår”, kan du perspektivere til, hvordan unge mennesker i dag forholder sig til autoriteter og skolegang.