Nationalromantikken

Download Romantikken

Efter en bølge med universalromantik følger nationalromantikken, som i Danmark særligt florerer i årene 1807 til 1830. Det er en variant af romantikken, som først ses i Heidelberg i Tyskland i perioden 1804 til 1808. På dette tidspunkt dannes der nationalstater rundt omkring i Europa samtidig med at Napoleonskrigene raser.

Nationalromantikken i Danmark

Tyskland er nu et samlet rige, og derfor forsøger man at skabe en særlig tysk nationalfølelse og bevidsthed. Der skal med andre ord skabes en særlig tysk identitet. Til det har man brug for en tysk historie og kulturarv, som alle tyskere kan relatere til. I forlængelse heraf ses for eksempel brødrene Grimm, som samler gamle folkeeventyr og omskriver dem. Filosoffen J. G. Herder taler på dette tidspunkt om, at alle nationer har en særlig ånd. At der altså findes en særlig tysk ånd, en speciel dansk ånd og en ånd for hver en anden nation. Nationalromantikkens projekt er at finde frem til denne særlige ånd og hylde den i litteraturen, kunsten og filosofien.  

Nationalromantikken kommer i Danmark til at fremstå som en reaktion på danskernes tab i Englandskrigene 1801-1813, hvor København bombaderes i 1807, og den efterfølgende statsbankerot i 1813 samt afståelsen af Norge i 1814. Kort sagt kommer nationalromantikken på et tidspunkt, hvor det går rigtig dårligt i Danmark. Her vinder mottoet, ”hvad udad tabes, skal indad vindes”, frem i Danmark, og det bliver den filosofi, som gør sig gældende i den danske nationalromantik. Der søges væk fra krise og brutal virkelighed og i stedet hen imod en indre ophøjet og bedre virkelighed. Man ser tilbage på tidligere storhedstider for at skabe håb om, at Danmark atter kan rejse sig og blive lige så storslået en nation som tidligere. Danske traditioner og værdier hyldes i stor stil.

Nationalromantiske træk

I nationalromantikken i Danmark ophøjer man alt det smukke og storslåede ved den danske natur og kultur. Man klamrer sig til det ægte danske og forsøger at skabe oprejsning efter en grusom tid, hvor Danmark er i knæ. Det gør man ved at dyrke dansk kultur, natur, historie og det danske sprog. Det er i nationalromantikken, at mange af vores store sange om fædrelandet er skrevet. Det gælder blandt andet ”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger og ”Danmark, mit fædreland” af H.C. Andersen. Der blev sågar i 1818 udskrevet en sangkonkurrence om, hvem der kunne skrive den bedste hyldestsang til Danmark, som skulle bruges som nationalmelodi. Det står ikke helt klart, om ”Der er et yndigt land” var et af buddene i konkurrencen, som for øvrigt var anonym. Den vandt i hvert fald ikke, som man ellers kunne tro, da den i dag har status som nationalmelodi. Det gjorde til gengæld en i dag ukendt sang ”Dannemark, Dannemark, Hellige lyd”, som er skrevet af Juliane Marie Jessen.

Naturens betydning er også et af de centrale træk ved nationalromantikken, hvor man indskriver naturen i landet som noget særligt dansk. Dette gøres i smukke romantiske digte om den danske natur og i guldaldermalerier af bl.a. C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.C. Skovgaard og J. Th. Lundbye.

Flere af de nationalromantiske forfattere tager gammelt stof op og giver det nyt liv. Grundtvig forsker i nordisk mytologi og oversætter Saxos Danmarkskrønike fra latin til dansk. Oehlenschläger bruger temaer fra den nordiske mytologi i sine dramaer og skriver blandt andet digtet ”Guldhornene” om en tabt skat fra fordums tid. På den måde sætter de fokus på dansk identitet, danske værdier og den danske kulturarv.

Det er også i forlængelse af nationalromantikken, at Grundtvig og Christian Kold grundlægger den danske folkehøjskole. Den danske folkehøjskole skal være et sted, hvor landbefolkningen kan komme og blive oplyst. De skal have mulighed for at modtage undervisning i nationalromantiske fag som historie, kristendom, litteratur og gymnastik. Desuden skal de synge sange om den danske kulturarv, hvoraf mange er skrevet af netop Grundtvig, og lære om det ægte danske.

Guldalderen

Guldalderen i Danmark er tæt forbundet med nationalromantikken. I Danmark er der en strømning, vi kalder Guldalder, som løber parallelt med romantikken. I guldalderen dyrkes det nationale og storartede – ligesom i nationalromantikken. Når man taler om dansk guldalder, er det perioden fra 1800-1850, der henvises til, altså samme tidspunkt som romantikken i Danmark. Guldalderen kan med god ret opfattes som en del af den danske nationalromantik.

Inden for litteraturen er det et omdiskuteret spørgsmål, hvorvidt man kan tale om en egentlig litterær guldalder eller ej. Den er svær helt at adskille fra blandt andet biedermeier og de øvrige romantiske strømninger. Inden for malerkunsten taler man dog om egentlige guldaldermalere, som beskrives nærmere i afsnittet om romantikkens kunst