"
>

Romantikkens kunst – Guldalderen

Download Romantikken

I romantikkens billedkunst er særligt landskabsmaleriet udbredt. Det er denne type romantisk maleri, som er fælles for de europæiske landes billedkunst i perioden. Men det er ikke landsskabsmalerier, der blot forsøger at gengive landskabet præcist, som det ser ud. Landskabet tillægges derimod i denne periode en dybere betydning, da man forsøger at afbilde sindsstemninger og følelser gennem fremstillinger af naturen. Ofte ses i romantikken malerier, der forsøger at vise den særlige ånd i naturen, som den romantiske organismetanke og nationalromantikken sværmer om.

I den danske romantiske billedkunst finder vi også den strømning, vi kalder Guldalder. I den forbindelse taler man om guldaldermalerne. Guldalderen i Danmark bliver til efter en periode i billedkunsten, hvor historiemaleriet, som gerne indeholder religiøse, mytiske og historiske motiver, er dominerende. I 1820’erne sker der dog en vending væk fra de historiske malerier til det, der senere er blevet kaldt Guldalder. På kunstakademiet i København underviser maleren og professoren C.W. Eckersberg. Han tager sine elever med ud i naturen og lader dem studere deres motiver grundigt. Dette er blot én af årsagerne til, at landsskabsmalerier får stor betydning for 1800-tallets kunst. Også professoren N.L. Høyen underviser på kunstakademiet, og hans hjertesag er det nationale. På dette tidspunkt er Danmark i konflikt med Slesvig-Holsten, hvilket giver anledning og incitament til at fremhæve de positive sider ved det danske land og den danske natur. Netop det nationale præg og det danske landskab som motiv er noget af det, der senere er blevet til kendetegn for den danske guldalder.  

Det nationalromantiske maleri

I første del af 1800-tallet går det, som før nævnt, ikke godt for Danmark, der både mister Norge, taber krige og går statsbankerot. Derfor forsøger malerne at klamre sig til det Danmark, der er godt og idyllisk. Danmarks storhed, skønhed og positive kvaliteter skal vises frem, og det gør guldaldermalerne.

De nationalromantiske billeder forsøger at tolke de følelser, som er knyttet til den økonomiske og politiske krise, Danmark på dette tidspunkt befinder sig i. Motivet for de romantiske billeder er det danske landskab, som det tager sig bedst ud. De forsøger ikke nødvendigvis at fremstille det danske landsskab så realistisk som muligt. I stedet viser de Danmark fra sin skønneste side ved på forskellig vis at fremhæve det smukke i landskabet. Ofte kunne deres landskabsmalerier være sammensat af forskellige motiver fra flere friluftsstudier. Således kunne en forhistorisk gravhøj måske blive tilføjet et landskab, hvor der ikke i realiteten var en gravhøj at finde. På den måde kunne man få flere objekter, der symboliserer det særligt danske, i et og samme billede.

En af de væsentligste nationalromantiske malere er P.C. Skovgaard, som både maler nationalromantiske malerier og nogle mere realistiske, hvor motiverne er hentet omkring Skovgaards hjemegn på det nordlige Sjælland. Han maler endvidere en række malerier, som minder om de romantiske kunstværker, der bliver malet i det øvrige Europa. Et af de brugte motiver er måneskinsbilleder. På dem ses naturen i måneskin om aftenen eller natten. Skovgaards Skovsø i måneskin er et eksempel på denne tendens. Her ses naturen omkring en skovsø i måneskin, hvor der næsten er en guddommelig ro og harmoni at spore. Malerier af denne type tolkes ofte, sådan at de afspejler en nationalromantisk tankegang samt et indre, harmonisk følelsesliv. I Europa ses noget tilsvarende hos eksempelvis tyskeren Caspar David Friedrich. 

Det dansk landskab og J. Th. Lundbye

Det danske landskab får stor betydning for malerkunsten i guldalderen. Det bliver afbildet på mange forskellige måder, tidpunkter på døgnet og med og uden mennesker. Hvor personer og figurer tidligere var ”hovedroller” i maleriet, får landskabet nu den største betydning og indtager ”hovedrollen” i malerierne. Det er nu landskabet, og ikke personerne, der skal ses og portrætteres.  

En af de mest centrale landskabsmalere fra denne periode er Johan Thomas Lundbye. Han er ligesom Skovgaard uddannet på kunstakademiet i København og er dyremaler og landsskabsmaler. Han maler det, der kaldes poetisk naturalisme. Den poetiske realisme indebærer, at man tager forskellige elementer fra naturen, som ikke i virkeligheden findes på det samme sted. Disse sætter man sammen i ét maleri, så koncentrationen af smukke danske naturfænomener bliver større end i virkeligheden. Dog malede han også realistiske naturskildringer. Blandt andet tilbragte han flere somre med vennen Skovgaard, hvor de malede motiver fra Nordsjælland.

Lundbye er kendt for sine meget detaljerede gengivelser af naturen. I sine landsskabsmaleriet er der fokus på det, som er typisk for dansk natur, og han maler især mange malerier, der viser den sjællandske natur.