"
>

Sproglige og stilistiske virkemidler

Download Sproglige og stilistiske virkemidler

Sidder du med spørgsmål som: Hvad er stilistiske virkemidler? Hvad er sproglige virkemidler? Læs da dette kompendie. Her er samlet en oversigt over de mest typiske sproglige og stilistiske virkemidler. Guiden kan bruges både i dansk og engelsk og i analyse af danske og engelske tekster.

Når man analyserer en tekst, er det altid en god idé at se nærmere på de sproglige og stilistiske virkemidler. Dette gør sig gældende både i analysen af litterære tekster (fx novelle, lyrik, digte, roman) af sagprosa (fx kronik, artikel, tale) og af film. Sproglige og stilistiske virkemidler er også vigtige, når det gælder retorisk analyse af fx taler eller artikler.

I en analyse af sproglige og stilistiske virkemidler er det vigtigt, at disse ikke blot opremses, men at der redegøres for, både hvilken betydning de har for teksten, samt hvilken effekt de har på læseren.

Sproglige og stilistiske virkemidler (i alfabetiske rækkefølge)

Allegori: En allegori er en gennemgående brug af symboler i en tekst, der bevirker, at teksten – udover det bogstavelige plan - kan forstås på et mere overordnet, symbolsk plan. Fx kan den lille fugl i Martin A. Hansens novelle ”Agerhønen” læses allegorisk som en Jesus-figur, og på den måde bliver hele teksten en fortælling om kristendommens frelse.

Allitteration: Her anvendes den samme konsonant-lyd i flere ord, som følger efter hinanden. Bruges til at skabe rytme i sproget. Også kaldet konsonantrim. Fx: ”trompeternes trutten og bassens buldren”.

Anafor: En anafor er en art gentagelse. Ved brug af anafor gentages det eller de første ord i flere sætninger i den samme tekst. Det mest kendte eksempel er Martin Luther King, som brugte ordene ”I have a Dream” ikke mindre end otte gange i sin berømte tale.   

Assonans: Her anvendes den samme vokal-lyd i flere på hinanden følgende ord med henblik på at skabe rytme i sproget. Også kaldet vokalrim. Fx: ”de spildte ikke tiden”.   

Annonce litterær artikel

Synes du at sproglig- og stilistisk analyse er svært?

  • - Lær at finde sproglige- og stilistiske virkemidler i teksten
  • - Få helt styr på virkemidlernes effekt på læseren
  • - Bliv klar til eksamen
Læs vejledningen nu

Besjæling: Når naturen eller døde ting tillægges menneskelige egenskaber. Anvendes ofte i digtning. Fx ”træerne hviskede i vinden” eller ”bilen gav et støn fra sig og gik så i stå”.

Gentagelse: Gentagelse er et virkemiddel, der som regel bruges til at understrege noget i en tekst og forstærke budskabet.

Ironi: Når der siges ét, men menes noget andet - ofte det helt modsatte. Fx ”Det var godt nok et spændende foredrag!” (i betydningen ”det var dødssygt!”)

Kliché: En kliché er en sproglig vending eller metafor, som er blevet brugt så meget, at det er blevet slidt op. Fx ”det er det indre, der tæller” eller ”at træde ind i de voksnes rækker”.

Metafor: En metafor er et sprogligt billede, hvor en konkret ting (realplan) beskrives vha. et billede (billedplan), fx ”hendes mund er en rose”. Her knyttes realplanet (mund) sammen med et billedplan (en rose), som giver modtageren associationer til noget smukt, blomstrende og sødt.

Modsætninger/kontraster: Bruges til at understrege konflikter eller kontraster i en tekst.

Overdrivelse: Bruges til at forstærke udtrykket i det, der skrives eller siges. Kaldes også hyperbel. Fx ”jeg var ved at dø af grin” eller ”hun laver verdens bedste lasagne”.

Parodi: At efterligne en anden kunstner eller genre på en humoristisk og ofte lidt nedladende måde.

Personifikation: Når abstrakte begreber får menneskelige egenskaber. Fx ”tiden slæbte sig af sted” eller ”lovens lange arm”.

Retorisk spørgsmål: Et spørgsmål, som man ikke forventer svar på, eller som kun kan besvares på én måde. Fx ”hvor svært kan det være?” eller ”hvad regner hun egentlig med?”

Sammenligning: Ligner meget en metafor, men forbindelsen mellem det konkrete plan og billedplanet markeres altid med et ’som’. Fx ”hendes mund er som en rose”.

Sarkasme: Ligesom ironien siger man ét, selvom man mener noget andet. Sarkasmen er dog mere skarp end ironien og bruges ofte til at latterliggøre eller håne andre. Fx ”du ser da godt nok smart ud med den hat”.

Symbol: Symbolet adskiller sig fra metaforen ved at være en fast forbindelse, der altid repræsenterer det samme. Fx er duen et symbol for fred, liljen et symbol på uskyld, rosen et symbol på kærlighed osv.

Synonym: En måde at sige det samme, men med et andet ord. Bruges til at skabe dynamik og variation i en tekst. Fx kan en bil også kaldes ”øsen”, ”vognen”, ”kareten”, ”skrotbunken” osv.

Underdrivelse: En underdrivelse bruges ofte til at skabe en humoristisk og lun effekt, fx at sige ”det er ikke så ringe endda” om noget, der er meget godt. Kaldes også en litote.