Toulmins argumentationsmodel

Toulmins model er helt central i en argumentationsanalyse. Men det er også en svær model at mestre, da nogle af elementerne kan være lidt tricky at finde i en konkret tekst.  Med masser af eksempler giver vi dig en overskuelig præsentation af modellens elementer, så du er godt rustet til at analysere de argumenter, som du skal arbejde med.

Først kan du få et overblik over, hvordan modellen ser ud i sin grundlæggende form. Herefter kan du læse mere detaljeret om de tre elementer påstand, belæg og hjemmel

Efter at have set på grundelementerne beskriver vi Toulmins udvidede model, hvor der også indgår styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning, og til sidst kan du læse lidt om, hvordan man vurderer holdbarheden af at argument.

Uddrag

Her kan du se et uddrag fra sektionen om styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning:

Gendrivelse

Gendrivelse betyder, at man bevidst inkluderer en overvejelse af et potentielt modargument i sit eget argument.

Her er et eksempel, hvor vi har markeret gendrivelsen: 

“Det stærkt stigende antal psykiatriske diagnoser blandt unge kan være tegn på, at der er noget helt galt med nutidens ungdomskultur. Det stigende antal diagnoser kan dog også skyldes, at unge er blevet bedre til at søge professionel hjælp, når de har problemer.”

En gendrivelse er altså en slags anerkendelse af, at der kunne være andre forklaringer eller muligheder end dén, som man egentlig argumenterer for. 

I nogle tilfælde kan det være en bevidst retorisk strategi, at man tager en gendrivelse med i sit argument. Det kan måske lyde som en dårlig idé at gengive modstanderens argument, men der kan faktisk være flere gode grunde til, at afsendere bruger denne taktik, når de argumenterer.

For det første kan det hjælpe afsenderen med at komme eventuelle modargumenter i forkøbet. Ved at inddrage gendrivelse kan man altså signalere, at man allerede er forberedt på et bestemt modargument - og måske endda følge op med en afvisning af det pågældende modargument. Selv hvis man ikke afviser modargumentet direkte, vil det desuden i sig selv tage noget af styrken fra det, hvis man har nævnt, at man allerede er opmærksom på det...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind