Elektronegativitet

Elektronegativitet er en egenskab, som beskriver et atoms evne til at tiltrække elektroner.

Hvert grundstof har et nummer, betegnet med symbolet χ, som er grundstoffets elektronegativitet. Jo højere elektronegativitet nummer et grundstof har, desto mere tiltrækker det elektroner.

Elektronegativitetsnummeret χ beregnes ud fra en række af grundstoffets egenskaber og kan ikke direkte måles. χ har ikke nogen enheder, men fungerer som en skala. Den mest brugte metode til at udregne elektronegativitet blev opfundet af den amerikanske kemiker Linus Pauling, og på den placeres hvert grundstof på en elektronegativitetsskala fra 0,7 til 3,98, kaldet Pauling skalaen.

Selvom hvert grundstof tilknyttes en elektronegativitet værdi, gør elektronegativitet kun forskel i forhold til kemiske bindinger. Når to atomer binder sig sammen, afhænger den måde, de binder sig på af forskellen i elektronegativitet for de to atomer.

Hvis der er en stor forskel mellem to atomers elektronegativitet, kan de binde sig som en ionbinding (link). I en ionbinding afgiver det mindst elektronegative atom en elektron til det mest elektronegative atom, og det bindes på grund af forskellen i ladning.

Hvis forskellen er mindre end 2 på Pauling skalaen, vil atomerne danne en kovalent binding(link), hvor atomerne deler elektroner. Er forskellen på under 0,5 vil den kovalente binding være upolær, men er den over vil den være polær, hvilket vil sige at elektronerne forskydes mod det mest elektronegative atom.

Man kan også tale om den modsatte egenskab elektropositivitet, som er evnen til at afgive elektroner.

Man viser grundstoffernes elektronegativitet i et elektronegativitetsskema, som er opbygget ligesom det periodiske system.

Eksempel

Et eksempel på en ionbinding er almindelig køkkensalt, som består af grundstofferne natrium og klor. Natrium har en elektronegativitet på 0.93, og klor har en elektronegativitet på 3.16. Der er altså en forskel i elektronegativitet på 2,23, hvilket passer med ionbindingen.

Når de to atomer mødes, vil kloren tiltrække en elektron fra natrium, hvilket gør klor negativt ladet og natrium positivt ladet.