Globalisering

Globaliseringen er et begreb, som er blevet allemandseje de seneste 20-30 år. Hvorfor er der så meget om globaliseringen i medierne, og hvad er betydningen af globaliseringen?

Hvad er globalisering? 

Globaliseringen har rent faktisk allerede eksisteret i flere hundrede år. De første tegn derpå var handel på Silkevejen, der påbegyndtes i 14- og 1500-tallet. Det var dog først efter den industrielle revolution, at globaliseringen for alvor tog fart, og verden blev knyttet tættere sammen.

Med internettet og anden moderne kommunikation har globaliseringen siden begyndelsen af 1990’erne nået et helt nyt niveau.

Definition på globalisering

Globaliseringen beskriver den gradvise internationale integration mellem lande og andre nationale og internationale aktører. Kort sagt at landene og dets borgere lever i en global verden i stedet for et begrænset geografisk område. Globalisering er udtryk for udveksling af information og kultur via øget turisme, øget handel (import/export) og forbedret kommunikation. 

Glolbaliserings konsekvenser er, at 'verden bliver mindre', fordi kommunikationen kan foregå nemt og effektivt, på trods af store geografiske afstande. Internettet har derfor kæmpestor betydning for udbredelse af globaliseringen.

Man kan inddele globalisering i forskellige kategorier afhængigt af hvad og hvordan, den påvirker. Globaliseringen har betydning på utroligt mange forhold men har især tydelig indflydelse på følgende punkter:

• Politik
• Kunst og kultur
• Økonomi
• Handel og arbejde

Herunder vil de forskellige områder blive skitseret med fokus på de fordele og ulemper, som de indebærer for Danmark og for verdenssamfundet som helhed.

Globalisering i Danmark

Globaliseringens præmis gør, at det er svært at beskrive globaliseringen i Danmark uden også at beskrive den tilhørende udvikling i andre lande. Essensen af globalisering er netop at alle lande er stærkt forbundet og især et lille land som Danmark påvirkes af den generelle udvikling i verdenssamfundet, da vi som et lille land er meget afhængige af udlandet. Under de forskellige kategorier vil der bilve trukket paralleller til Danmark, når det er aktuelt.

Politik

Globaliseringens betydning for politik handler om, hvordan lande laver internationale aftaler, forbund, organisationer, institutioner og fælles retningslinjer for at forbedre det internationale samfund. Et godt eksempel på dette er EU og de regler, der gælder inden for EU som eksempelvis det indre marked og den fri bevægelighed af både varer, kapital, arbejdskraft og tjenesteydelser. Danmark er medlem af EU men står uden for dele af det europæiske samarbejde. Det skyldes en række forbehold, som vi fik indført i forbindelse med Maastricht-traktaten i 1992.

En anden meget betydningsfuld international organisation og alliance er FN (De Forenede Nationer), der i dag består af 193 medlemslande. FNs primære mål er at opretholde fred, sikkerhed, menneskerettigheder og udvikling, og for at sikre opfyldelsen af disse mål benytter FN eksempelvis Den Internationale Domstol i Haag, der skal sørge for, at de internationale love bliver fulgt og efterlevet, og at overtrædere bliver straffet. Danmark var et af de stiftende medlemslande, da FN blev dannet efter 2. Verdenskrig.

Danmark er også medlem af NATO (North Atlantic Treaty Organisation), som er en forsvarsalliance med 28 europæiske og nordamerikanske lande. NATOs grundidé er, at et angreb på et NATO-land er et angreb på hele NATO-alliancen. Derfor har medlemslandene en sikkerhed i, at eventuelle angreb på et enkelt land vil blive mødt med hele alliancens modsvar. Dermed kan angreb forhindres, da modsvaret er massivt. NATO og lignende politiske og sikkerhedsmæssige alliancer reducerer antallet af internationale krige og knytter de samarbejdende lande tættere sammen.

Fordele

Verdens lande er for de flestes vedkommende knyttet sammen via handelsaftaler, og da disse landes befolkninger forlanger det udvalg af varer og goder, som de til dagligt har, er konsekvenserne ved krige anderledes, end hvad de tidligere var. Legitimiteten i befolkningen til at føre en krig er derfor ikke til stede, da dette vil betyde mangel på de goder, som man anser som selvfølgelige. Supermagterne USA og Kina har tætte handelsforbindelser, og de vil derfor være meget tøvende med at gå i krig med hinanden eller med andre allierede.

Jo mere afhængige lande er af hinanden, desto mindre tilbøjelige vil de være til at gå i krig med hinanden, da man ikke vil risikere at miste handelspartnere. Med organisationer og forsvarsalliancer som FN og NATO får krige større betydning, fordi flere parter involveres, og derfor bliver dét at føre krig mindre sandsynligt.

Sådanne internationale aftaler er også med til at beskytte menneskerettigheder og forhindrer eksempelvis brugen af uetiske masseødelæggelsesvåben som kemiske våben. Samtidig kan internationale aftaler forene landene til sammen at tackle internationale miljø-udfordringer som for eksempel global opvarmning og meget andet.

Ulemper

Ulemperne ved at politik er blevet påvirket af globaliseringen kan være restriktioner på import/eksport; restriktioner der oprindeligt var lavet for at balancere økonomien. Landes tætte samarbejde og tilknytning kan også være en ulempe, fordi landene i højere grad påvirker hinanden. Dette blev især tydeligt i forbindelse med finanskrisen i 2008.

Der er også utroligt mange hensyn, der skal tages i international politik. Man skal på den ene side åbne sine grænser og tillade grænseoverskridende handel men på den anden side også hjælpe nationale virksomheder med at klare sig i konkurrencen med udlandet. Samtidigt skal man opfordre til vækst i u-landene og tilskynde gode arbejdsforhold i disse lande men også bevare arbejdspladser i i-landene. Der er mange hensyn, der skal tages på én gang.

USA har deres helt egen samfundsmodel for skatter og offentlige serviceydelser i forhold til, hvad mange andre i-lande har. Derfor kan det være vanskeligt at finde løsninger som passer til alle lande og dermed undgå eller begrænse skaderne ved eventuelle fremtidige finanskriser.

Kunst og kultur

Globaliseringens store påvirkning på kunst og kultur er især synlig gennem den påvirkning, som amerikansk kultur har haft på den nordiske kultur. Denne påvirkning har blandt andet ført til en dansk hiphop- og rapkultur og senest den elektroniske musiks indtog i Danmark. Derudover er dansk kultur og kunst under kraftig påvirkning af ‘trends’ inden for mode, mad, film, kunst og meget andet.

Fordele

Den øgede indvandring og mere åbenhed landene imellem betyder også, at kulturforskellene gradvist bliver mindre og mindre. De fleste er meget åbne for denne påvirkning, som de fremmede kulturer bringer. De fleste oplever det som en udvidelse af deres kultur i modsætning til en indskrænkning af det nationale. Inden for madkulturen har globaliseringen eksempelvis ført til ændrede madvaner som pizza i Australien og tacos og kebab i Danmark.  

Det betyder også, at nye genrer opstår, da forskellige grene og traditioner inden for kunst og kultur fra forskellige lande blandes sammen. Derfor medfører globaliseringen en konstant udvikling, som er umulig at bremse.

Ulempe

Når de nye kulturers påvirkning bliver større og større, føler nogle lande og indbyggere, at de gradvist mister deres egen identitet. Nogle er bange for at miste deres nationalfølelse og deres traditioner og ender i nogle tilfælde med at gøre modstand mod denne indblanding af andre kulturer.

I Danmark kom det til udtryk ved oprettelsen af Dansk Folkeparti, der midt i 1990’erne profilerede sig som det parti, der ville opretholde de typisk danske værdier. Partiet opstod blandt andet for at gøre modstand mod den indvandring fra ‘fremmede kulturer’, som ifølge partiet undergravede den danske kultur og de danske traditioner.    

Økonomi

Økonomi og politik hænger ligeledes sammen i form af den fælles valuta, euroen, i EU, eller med de handelsafgifter og –tariffer, som skal kontrollere import og eksport mellem EU og andre lande.

Afgifter og begrænsninger sættes i værk for at forsøge at kontrollere en nations økonomi. Globaliseringens påvirkning på økonomien har også resulteret i WTO (World Trade Organisation), hvis mål er at åbne endnu mere op for international handel og fjerne begrænsninger og afgifter lande imellem.

Derudover kan kapital og investeringer frit krydse landegrænserne. Dermed er finansielle transaktioner en anden afgørende drivkraft, der er stærkt medvirkende til globaliseringens voksende betydning.

Som bekendt er Danmark ikke medlem af eurozonen, da euro-samarbejdet er ét af de 4 områder som Danmark har valgt at stå udenfor grundet EU-forbeholdene. Men reelt er den danske valuta, kronen, knyttet tæt sammen med euroen. Den Danske Nationalbank arbejder tæt sammen med den Europæiske Centralbank, så derfor påvirkes den danske krone også, når euroen påvirkes.

Fordele:

Den fælles valuta - euroen - mellem de fleste EU-lande har medført, at man har opnået en højere grad af prisstabilitet, og dette bidrager eksempelvis til at begrænse inflation. Derudover er det meget nemmere at sammenligne priser på tværs af landegrænser, når alle lande har samme valuta. Hermed øges konkurrencen på markedet i kraft af, at forbrugerne kan finde det billigste alternativ. Samtidigt er afgifterne ved en valuta-omveksling blevet mindre.

Globaliseringen har ført til en drastisk økonomisk vækst for mange u-lande, og har blandt andet bidraget til at reducere fattigdommen i mange af disse lande.

Ulemper:

Ulempen ved en fælles valuta og dermed en indirekte påvirkning af globaliseringen kom stærkt til udtryk under finanskrisen i 2008. Alle lande i Europa blev påvirket i større eller mindre grad. Dette skyldtes blandt andet den fælles valuta og den omfangsrige handel mellem landene. Dette viser, at afhængighedsgraden mellem landene er vokset betragteligt.

Ligeledes er udbredelsen af store multinationale selskaber vokset, og disse udkonkurrerer mange mindre virksomheder både i i-lande og u-lande. Som et modsvar til dette er nye bevægelser som eksempelvis Fair Trade opstået. De kæmper for bedre og mere retfærdige forhold for de mindre og lokale virksomheder. Disse bevægelser halter fortsat efter deres multinationale konkurrenter, men deres indvirkning ser ud til at blive større og større, jo mere bevidste forbrugerne bliver.

Handel og arbejde

Handel og arbejde har, lige siden globaliseringen tog sin begyndelse med Silkevejen, været én af de primære drivkræfter i verdenssamfundet. Fra handel over industrialisering og til den nuværende teknologiske udvikling har globaliseringen medført, at handlen øges år for år. I dag repræsenterer teknologiudvikling en enorm industri, som har knyttet verden endnu tættere sammen. 

Fordele

Globalisering og udvikling inden for teknologi har gjort det muligt for hvem som helst i Danmark at bestille hvad som helst fra stort set hvor som helst. Det betyder naturligvis, at international handel har haft en enorm fremgang, og at udvalget af varer i de forskellige lande er blevet forøget væsentligt.

I dag kan du købe næsten alt, hvad du kan forestille dig, i en butik tæt på hvor du bor. Hvis du ikke kan finde netop den vare, du leder efter, kan du bestille den på nettet, og så bliver den leveret til dit dørtrin. Produkter, der tidligere var meget dyre eller sjældne - eksempelvis appelsiner og andre tropiske frugter -, er blevet allemandseje.

Virksomheder som Amazon og Paypal har gjort det muligt for enhver med en computer at bestille hvad som helst fra hvor som helst. Med indførelsen af netbank og betalingskort har man fået en helt anden kontrol og flere handlemuligheder med sine penge, end hvad man havde før. Pengestrømmene på tværs af landegrænser har en meget stor effekt på verdensøkonomien og er en direkte konsekvens af globaliseringen. Kun 6 % af den nominelle pengemængde i Danmark er fysiske sedler og mønter. Procentdelen af transaktioner med fysiske penge er derfor meget lille.

Den øgede indvandring er til dels en konsekvens af arbejdstagernes frie bevægelighed, dvs. personer der flytter fra ét land til et andet for at arbejde.  Mange af disse mennesker sender penge hjem til familien i hjemlandet. Flere sparer også penge op, som de tager med hjem, når ansættelsen ophører. De kan arbejde til en meget lavere timeløn og er derfor mere attraktive for arbejdsgivere samtidig med, at deres familie i hjemlandet øger sin levestandard i kraft af disse pengeoverførsler.

Ulemper

De negative konsekvenser ved handel kan være alt lige fra øget klimaforurening til større arbejdsløshed i i-landene på grund af outsourcing til u-lande. Outsourcing betyder, at produktionen af varer og produkter flyttes til et andet land, hvor de kan produceres billigere. Hermed betyder det også, at landene, som der outsources til, bliver ‘fyldt op’ med forurenende fabrikker. Ofte er kravene til en ansvarlig miljøpolitik mindre i disse lande. Konsekvensen er, at fabrikkerne forurener mere, end hvis de var blevet opført i et i-land. Ofte har arbejderne meget dårligere arbejdsvilkår her, end de ville have haft i et i-land. Når en virksomhed outsourcer, mister de oprindelige arbejdstagere deres job, og dette medfører øget arbejdsløshed.

En anden ulempe er, at klasseforskellene i de fattige u-lande vokser. Nogle firmaer i disse lande kan følge med udviklingen og presser derfor de mindre virksomheder, der ikke i samme grad er gearet til forandringerne. Det betyder, at de jobs, der skabes i u-landene, når en virksomhed outsourcer, bliver varetaget af nogle få dominerende selskaber, der kan producere det ønskede produkt og til en given standard, der kan kontrolleres. De små virksomheder bliver derfor presset, og det hæmmer den samlede vækst i det land, der outsources til.

Øget forurening er ligeledes en følge af den eksplosive forøgelse af global transport. Det gælder både transporten via fly, tog og ikke mindst skibsfart. Omkring 90 % af verdens handelsvarer fragtes via skibe. De resterende 10 % fragtes via fly, tog og lastbiler. Alle disse transportmetoder påvirker miljøet negativt, og jo mere international handel der er, desto større bliver konsekvenserne for klimaet.

Globaliseringens konsekvsenser

Der findes både mange positive og mange negative konsekvenser ved globaliseringen. Det er en igangværende proces, som vi alle er en del af. Det er vanskeligt at sige præcist, hvordan globaliseringen vil udvikle sig. Men verden kommer efter al sandsynlighed til at blive ved med at ‘krympe’, så længe den teknologiske udvikling fortsætter med sin nuværende hastighed. Nye transportmidler udvikles og forbedres konstant, og fly og skibe bliver hele tiden større, hurtigere og mere effektive. Betalingsmidler er også under udvikling og handel og arbejde på tværs af grænserne ser ud til at kunne blive endnu mere smidig og tilgængelig.

Eftersom udviklingen ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke, og verdenssamfundet bliver mere og mere integreret, er det spændende at se hvilke nye løsninger, der dukker op. Vi er fanget midt i processen, og vi må bare vente og se, hvor globaliseringen fører os hen.

Nøgleord i globaliseringsdebatten

• Information og kommunikation: Via mere avancerede telefoner, computere og internet
• Teknologiske fremskridt: Videreudviklingen af eksempelvis kommunikationsteknologi, transportmuligheder og energityper
• International handel: Mere og mere udbredt som følge af den teknologiske udvikling og den større integration i det internationale samfund
• Internationale organisationer: FN, NATO, WTO, EU m.fl.
• Outsourcing af produktion
• Udveksling af kultur
• Klimaforandringer og miljøområdet som globale udfordringer