Markedsøkonomi

Begrebet markedsøkonomi refererer til en bestemt form for politisk-økonomisk system, hvormed samfundsøkonomien primært reguleres af udbud og efterspørgsel på varer og ydelser på det økonomiske marked.

Hvad er markedsøkonomi?

I samfund som baserer deres økonomiske systemer på markedsøkonomi, er det virksomheder og privatpersoner som bestemmer, hvad og hvor meget der skal produceres af alle samfundets varer. Det sker helt automatisk gennem købernes efterspørgsel på fabrikanternes udbud af produkter, som dagligt sættes til salg på det økonomiske marked. Hvis efterspørgslen er stor, er prisen høj, og hvis efterspørgslen er lav, er prisen lav.

Markedsøkonomi er den direkte modsætning til planøkonomi, hvor staten nøje vurderer og fastlægger priserne på samfundets varer. Gennem tiden er markedsøkonomi og planøkonomi begge blevet afprøvet som økonomiske modeller i forskellige lande verden over. I dag er de fleste landes samfundsøkonomier, særligt i Vesten, dog baseret på markedsøkonomiske modeller.

Markedsøkonomi i praksis

Et eksempel på markedsøkonomi i praksis er produktionen af koldskål i Danmark. Dette produkt forbinder de fleste danskere nok med varme sommerdage, og derfor er efterspørgslen på koldskål meget lavere om vinteren end om sommeren. I et markedsøkonomisk system bliver der derfor ikke produceret ret meget koldskål i vintermånederne, fordi køberne ikke efterspørger det. Om sommeren derimod skruer mejerierne kraftigt op for koldskålsproduktionen – og udbyder det således som produkt på det økonomiske marked – for at imødekomme efterspørgslen fra de interesserede købere.

Den markedsøkonomiske samfundsmodel

Markedsøkonomiske samfundsmodeller karakteriseres ved følgende egenskaber:

• Fri prisdannelse, hvor priser fastsættes af udbud og efterspørgsel
• Fri konkurrence, hvor virksomheder konkurrerer om at sælge de bedste, fleste eller største varer til forbrugerne til den laveste pris
• Privat ejendomsret, hvor privatpersoner eller private selskaber ejer samfundets virksomheder og får overskuddet eller må gå konkurs, hvis virksomheden ikke klarer sig i konkurrencen.

Der findes ikke et samfund i verden, som har tilsluttet sig ren, fri markedsøkonomi, men USA og England kan siges at repræsentere de reneste former, hvor offentlige reguleringer og restriktioner er færrest.

Markedsfejl og statslig regulering

I modsætning til planøkonomiske samfund, hvor beslutningsprocesserne er meget centraliserede, er markedsøkonomiske samfund hovedsageligt decentraliserede. Det vil sige, at staten som udgangspunkt sjældent blander sig i produktionen af varer og ydelser. I praksis er der dog på de fleste økonomiske markeder forskellige former for markedsfejl, som hæmmer det frie flow af udbud og efterspørgsel. Sådanne markedsfejl inkluderer blandt andet skæv markedsmagt (i form af monopoler og karteller), overudnyttelse af ressourcer (f.eks. forurening), utilstrækkelige offentlige goder og pludselige økonomiske kriser. Derfor griber staten ofte ind i forsøg på at regulere de forskellige økonomiske områder. Derudover kan staten finde på at gribe ind i økonomien for at indfri politiske ønsker om at ændre på fordelingen af samfundets ressourcer. Af den grund ses fuldstændig uregulerede markedsøkonomier meget sjældent i praksis.

I samfund hvor der på samme tid gøres plads til privatejede virksomheder, statslig produktion af visse ydelser og offentlig regulering af rammerne for økonomien tager man derfor og blander elementer fra den markedsøkonomiske og planøkonomiske model. Et sådant system betegnes af den årsag som en blandingsøkonomi. Langt de fleste samfund i verden er i denne forstand blandingsøkonomier.

Markedsøkonomi i Danmark

I Danmark er der bred politisk opbakning til fri markedsøkonomi – så længe den på visse områder styres og reguleres af staten for at undgå økonomiske kriser og uacceptabel ulighed mellem mennesker. De fleste folketingspolitikere er enige om fordelene ved markedsøkonomi i Danmark – uenigheden mellem politikerne går derimod på graden af den statslige regulering og indblanding i økonomien. Derfor er de fleste partier eksempelvis uenige om, hvordan finanskrisen som ramte Danmark i 2008 bedst overkommes. Overordnet set er den danske økonomi baseret på en blandingsøkonomisk model, da den både tillader fri prisdannelse, fri konkurrence og privat ejendomsret samt offentlige reguleringer på visse områder.

Som eksempel på offentlig regulering kan nævnes Finanstilsynet, der blev oprettet af den danske stat i 1988. Finanstilsynet, som er en offentlig institution under Økonomi- og Erhvervsministeriet, overvåger alle de væsentlige typer af finansielle virksomheder i Danmark, herunder banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser m.fl.