Balance (regnskab)

Balance og resultatopgørelse er de to helt grundlæggende bestanddele i en virksomheds regnskab.

Balancen belyser hhv. virksomhedens aktiver (ejendele) og passiver (finansiering) på en bestemt dato. Aktiver og passiver vil altid være lige store for en virksomhed. Dette skyldes, at den kapital, som virksomheden har anskaffet sig, bliver brugt på den ene eller den anden måde, hvorigennem regnskabs-balancen vil stemme.

Aktiver i regnskabets balance

Aktiverne i balancen i et regnskab for en virksomhed viser værdien af de ejendele, som virksomheden ligger inde med på den sidste dag i regnskabsåret. Aktiverne kan også forstås som de investeringer, virksomhedens ledelse har foretaget til brug i driften. Her vil der typisk være tale om biler, driftsmateriel og inventar, varelageret, tilgodehavende fra salg, kassebeholdningen og bankindestående.

Disse forskellige områder kan inddeles yderligere i anlægsaktiver og omsætningsaktiver.

Anlægsaktiverne er biler samt driftsmateriel og inventar, da der her er tale om ejendele, som virksomheden bruger i sin daglige drift og herved ikke vil kunne sælge.

Omsætningsaktiverne er derimod aktiver, som virksomheden typisk forventer at have realiseret, videresolgt eller forbrugt inden for det nærmeste år, hvilket også ligger til grund for, at der her er indeholdt poster som varelager, kassebeholdning og tilgodehavende fra salg.

Passiver i regnskabets balance

Passiverne i balancen i et regnskab viser værdien af virksomhedens forpligtelser til enten ejerne eller eksterne långivere som f.eks. banker og kreditinstitutter.

Passiverne inddeles typisk i to kategorier: egenkapital og gældsforpligtelser.

Egenkapitalen vil indeholde virksomhedens selskabskapital, hensatte forpligtelser, reserver og lignende, der som sådan belyser den værdi, virksomhedens ejere har investeret i virksomheden og det akkumulerede overskud, som virksomheden har opnået over tid men endnu ikke har betalt ud til ejerne.

I forhold til gældsforpligtelserne vil der være tale om både kort- og langfristede gældsforpligtelser:

Langfristede gældsforpligtelser vil normalt skulle tilbagebetales over en længere årrække og en sådan gæld vil typisk kunne optages hos enten banker eller andre kreditinstitutter.

Kortfristede gældsforpligtelser karakteriseres som de forpligtelser, der har udløb inden for det nærmeste år. Her vil der oftest være tale om kassekreditter, gæld til leverandører eller selskabsskat.