Kalkulationsrente
En kalkulationsrente er den fastsættelse af minimumskrav til forrentningen af en given investering, når virksomheder står i en investeringssituation. Denne kalkulationsrente anvendes til at tilbagediskontere investeringens ind- og udbetalinger til en nutidsværdi.
Virksomheder vil i forbindelse med forskellige investeringsforslag kunne vælge forskellige kalkulationsrenter. Dette skyldes, at de forventninger, virksomheden har til forrentningen af investeringsforslaget, kan påvirkes af adskillige faktorer.
Først og fremmest vil kalkulationsrenten kunne fastsættes efter hhv. den lånerente eller markedsrente, som den givne virksomhed står overfor.
Hvis investeringsforslaget skal finansieres gennem optagelse af et lån, vil kalkulationsrenten som minimum skulle sættes til det niveau, som virksomheden kommer til at betale i rentesats på lånet. Hvis investeringsforslaget og lånet som sådan ikke har nogen direkte sammenhæng, bør kalkulationsrenten som minimum sættes til samme renteniveau som det dyreste lån, virksomheden ligger inde med på det pågældende tidspunkt.
Hvis investeringsforslaget skal finansieres udelukkende af egenkapitalen, vil kalkulationsrenten som minimum skulle sættes til at være lig med markedsrenten, hvilket skyldes, at det er den forrentning, der som minimum forventes opnået på egenkapitalen.
Herudover bliver valget af kalkulationsrenter også påvirket af det, der kaldes alternativrenten. Oftest vil det være sådan, at en virksomhed sjældent har mulighed for at finansiere alle deres investeringsforslag på samme tid, hvilket giver et forrentningsniveau, der ligger over markedsrenten.
Dét at vælge ét investeringsforslag sker som oftest på bekostning af andre investeringsforslag, fordi kapitalen til at starte de forskellige forslag som regel er begrænset. Kravet til kalkulationsrenten for det udvalgte investeringsforslag vil herigennem være baseret på den højeste kalkulationsrente, der kan findes blandt alle de forskellige investeringsforslag, som virksomheden ligger inde med.
Ligeledes vælger virksomheder ofte også forskellige kalkulationsrenter til deres investeringsforslag på baggrund af risikoniveauet samt usikkerheden ved forslaget. Hvis der forekommer stor usikkerhed omkring forslagets fremtid, vil der være tilbøjelighed til at sætte kalkulationsrenten højt. Kalkulationsrenten er også baseret på tid, således at jo længere tid investeringsforslagets ind- og udbetalinger strækker sig over, des mere usikkerhed følger der, og des højere en kalkulationsrente bør der fastsættes.
Slutteligt vil inflation også kunne påvirke valget af kalkulationsrenten. Jo højere inflationen i et land er, des højere bliver markedsrenten, hvilket oftest vil medføre en højere kalkulationsrente. Dette er dog primært gældende, hvis virksomheden benytter sin egenkapital til finansiering af investeringsforslaget.