Alfa-, beta- og gammastråling

De omtalte "pinde" er sandsynligvis nogle mere end 20 år gamle Risøkilder.
Alfakilden indeholder Americium 241. Hvis du stiller dig op ved en isotoptavle og følger dens videre skæbne, vil du opdage, at farvekoden ved tredje henfald skifter til beta-minus. Hvis lærer og censor er med på ideen, kan du jo fortsætte, indtil du når en stabil isotop. Det tager tid, men det er en forholdsvis nem måde at score gode point på, og tiden går så godt med det, hvis man lige har luret fidusen. Husk, at masse- og ladningstal er konstante. Americium 241 har massetallet 241 og ladningstallet 95. Alfapartiklen har massetallet 4 og ladningstallet 2. Datterkernen må da have ladningstallet 237 og ladningstallet 93. Vi har da at gøre med Neptunium 237. Er du med?
De andre Risøkilder er beta-minus og gamma. Beta-minuskilden består af Strontium 90/Yttrium 90. Gammakilden består af Cæsium 137. Husk at kigge godt på halveringstiderne for de enkelte isotoper. Loven om massens konstans holder kun, når vi regner i hele units. Ellers må du i gang med Einsteins relativitetsteori. Jeg kan ikke lige gennemskue, om du går i folkeskolen eller i gymnasiet. Hvis det sidste er tilfældet, må du huske at inddrage teorien om eksponentielt aftagende funktioner. Det er dem, man benytter både ved bestemmelse af halveringstid, og når man skal gøre rede for, hvordan impulstallet forandres ved passage gennem luft, papir og metal. Visse folkeskolelærere har i tidens løb bildt deres elever ind, at de skal bruge afstandskvadratreglen. Det er det rene sludder. Hvis skolen råder over et følsomt Geiger-Müller-rør, kan man få meget sjov ud af at måle på kaffe eller tobak. Her er det sandsynligvis Kalium 40, der leverer den ioniserende stråling. Er du også opmærksom på beta-plus og K-indfang? Der er flere typer af henfald, end man sædvanligvis ser omtalt i lærebøgerne.