Biologi

Mælkesyrebakterier? Patogene bakterier?

20. oktober 2017 af Anojan13 - Niveau: C-niveau
Hvad er mælkesyrebakterier, og hvorfor er de gode for tarmen?

Bliver mælkesyrebakterier produceret i kroppen?

Hvordan hjælper mælkesyrebakterier med at dræbe patogene bakterier?

Hjælp hurtigst muligt??

Brugbart svar (1)

Svar #1
21. oktober 2017 af AngelOneOne

Hej,

Mælkesyrebakterier er en gren af bakterier der nedbryder sukkerarter og andre organiske stoffer til mælkesyre, deraf navnet. De har altså som sådan ikke noget direkte med mælk at gøre (men man bruger mælkesyrebakterier til at lave f.eks. yoghurt). De er gode for tarmsystemet fordi de blandt andet stimulerer tarmens bevægelser, stimulerer celledelingen på indersiden af tarmen og regulerer pH-værdien.

Mælkesyrebakterier deler sig i tarmen og holder derved bestanden ved lige. Det vil sige de formerer sig i tarmen, men bliver ikke dannet af tarmen eller af kroppen. De er en del af menneskets naturlige bakterieflora.

Som nævnt ovenover, så regulerer de pH i tarmen (sænker den på grund af mælkesyredannelsen). Mange patogene bakterier og svampe, dræbes eller hæmmes på grund af den lavere pH. Derudover spiser de også meget af det næringsstof, som andre bakterier og svampe skal leve af, og udkonkurrerer dermed også en del af dem. Nåår der er ubalance i tarmfloraen, oplever man det ofte som "dårlig mave", og her kan tilførsel af mælkesyrebakterier man kan købe på f.eks. apoteket som piller, hjælpe med hurtigere at genoprette balancen.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Mælkesyrebakterier? Patogene bakterier?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.