Fysik

HJÆLP SKAL TIL FYSIK EKSAMEN I MORGEN! TYCHO BRAHE? PARALLAKSEBEGREBET?

25. juni 2018 af Ay77 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hey SP

Jeg skal til fysik eksamen C i morgen. En af de spørgsmål jeg kan trække, omhandler Tycho Brahe og parallaksebegrebet, men jeg har svært ved at forstå hvad det går ud på. Jeg har tjekket alle mine fysikbøger igennem og kan ikke finde noget som helst om det og synes det er svært at finde hjemmesider der forklarer dette på et 'let sprog'. 

Hvem er Tycho Brahe og hvad er parallaksebegrebet for noget?

Please hjælp og hvis I har andre råd ift. fysik eksamen, så kom gerne med dem. Det vil jeg sætte utrolig meget pris på! :-)

Tak på forhånd:)))


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. juni 2018 af Eksperimentalfysikeren

Hvis du kører med toget på en lige strækning, kan du se f.eks. et træ, der i starten er foran toget. Der er en spids vinkel mellem kørselsretningen og sigtelinien til træet. Lidt efter er toget kommet et lille stykke forbi træet. Så vil vinklen være stump. Det er dette fænomen, der kaldes parallakse. Det observeres normalt ved at man flytter sig, men der kan også være tale om to iagttagere, der står forskellige steder og derfor finder forskellige retninger til træet. Forskellen mellem vinklerne afhænger dels af den afstand, der er mellem de to observationspunkter, dels af retningen af forbindelseslinien mellem observationspunkterne og dels af afstanden til det betragtede, her træet.

Tycho Brahe målte vinklerne mellem sigtelinier til stjerne. Nogle af disse vinkler ændrede sig i løbet af året. Det skyldes, at jorden bevæger sig rundt om solen. Derved ændres retningen af sigtelinierne, men ikke lige meget for alle stjernerne, fordi de ikke er lige langt væk. Jo tættere en stjerne er på jorden, des mere ændres retningen til den i årets løb.

I dag benyttes bl.a. måleenheden 1 parsec, der er den afstand, en stjerne er i, hvis ændringen i sigteretningen til den i løbet af året er 1 buesekund.


Skriv et svar til: HJÆLP SKAL TIL FYSIK EKSAMEN I MORGEN! TYCHO BRAHE? PARALLAKSEBEGREBET?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.