Fysik
Hydraulisk kraft
Hvis jeg har en 10 Hk motor som trækker en hydraulikpumpe, hvor stor en motor kan denne pumpe så trække.
Svar #1
27. juni 2022 af ringstedLC
Der sker altid et energitab når energiformen som her skifter fra rotation af motorens drivaksel til et flow/tryk af hydraulikolien. Tabet udtrykkes som nyttevirkning af pumpen og den er mindre end "1" el. mindre end 100%.
En motor er en indretning, der omdanner en energiform, ofte el. eller brændstof til en anden, - normalt mekanisk energiform. Dét som hydraulikken trækker kan derfor ikke være en motor.
Men olien kan fx trække et værktøj eller en maskine (rot.-energi), der ligeledes har en nyttevirkning mindre end "1". Den maksimale effekt af værktøjet:
Den tabte effekt bliver til lyd og varme.
Svar #2
27. juni 2022 af Lundsby1
Tak for svar, jeg tænker bare på en lille gravemaskine som får enorme kræfter gennem hydraulikken.
Den lille motor som trækker hydraulikken bruger meget lidt brændstof.
Svar #3
28. juni 2022 af Eksperimentalfysikeren
Der findes hydraulikmotorer. De kan bruges til at drive hjulene på en traktor eller lignende. Nogle rangertraktorer benytter dieselhydraulisk fremdrift.
Svar #4
28. juni 2022 af Lundsby1
Ja og i den forbindelse tænker jeg at istedet for at trække hjulene så kunne man trække en generator som producerer strøm, og ved at bruge et gearingssystem kunne få mere end 1-1 ud
Svar #5
28. juni 2022 af Eksperimentalfysikeren
Der er ret stort tab i hydrauliske motorer. Selv hvis tabet var lille, kunne man ikke få mere energi ud end man sender ind i systemet.
Svar #6
29. juni 2022 af Lundsby1
Jeg er helt med i at der ikke kan trækkes mere ud end der kommer ind, og dog hvis jeg skal løfte et lod på 100kg kan jeg ikke løfte den , men igennem et gearingssystem kan jeg, tror jeg løfte meget mere, det samme må vel være gældende med en motor. Det lyder måske skørt men jeg tror på det ind til det modsatte er bevist.
Svar #7
29. juni 2022 af SuneChr
Kraft gange vej vil, ideelt, være den samme energi, det samme arbejde.
Med systemer af trisser vil man kunne løfte næsten hvad som helst uden brug af væsentlige kræfter, men til gengæld vil man skulle trække et langt tov for at få byrden i mål. Der gives således ikke noget gratis set fra
naturens side.
Svar #8
29. juni 2022 af Lundsby1
Jeg takker mange gange for svarene, dejligt at man kan lægge sjove tanken i bagagen, det er meget værre hvis ikke det er afprøvet.
Jeg har en anden tanke også, når en motor roterer eller når en bil kører dannes der en magnetfelt, kan eller bliver noget sådan brugt i dag.
Svar #9
29. juni 2022 af Eksperimentalfysikeren
Det er ikke sikkert, der dannes et magnetfelt. Det kommer an på, om det er en elektromotor. Magnetfeltet bruges i motoren.
Man kan godt have forskellige hydraglikmotorer, der giver forskelligt moment for det samme væsketryk. Det er nok bedst kendt fra de hydraglikcylindere, der bruges på autoværksteder til at løfte bilerne. Her bruger man en lille pumpe til at få en stor cylinder til at løfte en stor bil.
Svar #10
29. juni 2022 af SuneChr
FYSISK FORMELSAMLING (C.A.REITZELS FORLAG, 1966) er et lille hæfte i en serie af fire,
som passende fandt en plads i forskerens kittellomme. Her er vist, som et lille bidrag til tråden,
hvad der står om "Den hydrauliske presse". Om hæftet så også blev smuglet ind til skriftlig
eksamen på Polyteknisk Læreanstalt, skal jeg lade være usagt.
Svar #11
29. juni 2022 af Lundsby1
Det er utroligt spændende læsning med jeres svar, jo flere svar jo mere spændende område er det for mig som er en ældre herre på 67, jeg har lært at et nej ikke er et nej altid, nu vil jeg udtænke mit næste træk mod fagligheden.
Svar #12
30. juni 2022 af Lundsby1
når en tanke dør kommer en anden, en bil har en motor og 4 hjul, denne energi kunne måske udvikles, det lyder måske lidt skørt men jeg tror stadig der en noget som ikke er set endnu.
Et tog har mange hjul.
En solcelle producerer 100w, flere solceller i serie giver Gigawatt
jeg husker i 1984 da jeg fik min første komputer da påstod jeg at man med teknologien kunne lave hurtigere processorer som ikke behøvede den samme nedkøling, da var der mange som grinede, og dette grin er stivnet meget siden, da talte vi om mega hz, i dag er det giga Hz
Skriv et svar til: Hydraulisk kraft
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.