Studievalg og videregående studie
Skal jeg droppe ud?
30. september 2024 af
Anna076
Hej, jeg er startet i grundforløb på en stx, og vi får vores endelige klasser om 2 uger. Jeg har gode veninder i skolen som jeg er rigtig glad for men det føles som om at jeg ikke mentalt er klar eller har det overskud der skal til for at gå i gymnasiet. Allerede efter første uge kunne jeg mærke at det føltes forkert og jeg snakkede med mine forældre om det. Vi aftalte at jeg skulle blive i det indtil vi får vores klasser og derefter kan jeg så vurdere om jeg skal droppe ud og evt starte på en hf næste år. Samtidig er jeg ked af nogle ting som også fylder og tager meget plads mentalt. Jeg er ikke glad for at gå i skole og jeg føler mig enormt drænet. På den anden side er jeg kommet godt ind i det sociale og mine venner er også min motivation for at gå der. Jeg frygter at jeg vil fortryde det hvis jeg dropper ud nu, da alle mine venner jo skal fortsætte sammen. På min skole er der ikke mange fra stx der snakker med hf og omvendt så jeg frygter at jeg bliver udelukket fra fællesskabet. Og jeg er bange for at jeg ikke får nogen venner i den hf jeg så ville starte på. Jeg har allerede en del fravær fordi jeg føler mig så overvældet og overstimuleret i skolen, at det somme tider bliver for meget og jeg får brug for at tage hjem. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, og jeg værdsætter alle former for svar. På forhånd tak.
Svar #1
30. september 2024 af IdaEja
Hej Anna!
Jeg læste dit opslag, og kunne bare virkelig relatere. Efter mit efterskoleår, som havde været mere hårdt end fedt, startede jeg også på gymnasiet, og følte mig ret overvældet. Ligesom dig dik jeg dog også bare nogle mega gode venner, og det sociale fungerede heldigvis helt vildt godt. Den dag i dag føler jeg mig også ofte virkelig udmattet (dette er dog nok også fordi jeg har hævet nogle ekstra fag, der gør, jeg har flere moduler end de andre år), men det er det værd for mig alligevel. Jeg har også mange veninder, der har meget svært ved at overskue hverdagen, afleveringer og lektier, men vi struggler ligesom alle med det, og det kan faktisk være en trøst, at man er sammen om det efter min mening. Så ja, jeg vil sige, at nogle gange skal man bare prøve at fortsætte alligevel, men det lyder dog som om, du synes, det er meget hårdt, og jeg tror også, at det er vigtigt at du anerkender den følelse og ikke negligerer den. En del af mine veninder har haft gavn af at snakke med deres studievejleder eller lignende, som har hjulpet med at få noget mere struktur på deres valg af hvilke afleveringer og lektier man skal prioritere, og hvordan man kan genfinde motivationen. Nogle af mine veninder har også særaftaler, der gør, at de har lov til højere fravær osv.
Hvis gymnasie er noget, du vil, er der mange måder, du kan gøre det på. Og nej det kan nok ikke undgå at være hårdt, men man skal heller ikke konstant være ved at drukne.
Og nu ved jeg heller ikke om du har været på efterskole eller har gået i 10. klasse, men min bedste venindes lillebror, der gik direkte fra 9. til 1.g stoppede også halvvejs gennem 1.g, og er startet igen i år, så hvis du virkelig ikke føler dig klar, er det heller ikke unormalt at gå ud og komme tilbage året efter. Der var også en fra min klasse, der var syg i en længere periode sidste år, og som derfor i år går 2.g om.
Så bottom line er vel egentlig, at du skal passe godt på dit mentale helbred (for det er virkelig vigtigt ikke at negligere sine probleme eller følelser)), en at der er mange måder, man kan forsøge at forene det og at fortsætte på gymnasiet.
Jeg læste dit opslag, og kunne bare virkelig relatere. Efter mit efterskoleår, som havde været mere hårdt end fedt, startede jeg også på gymnasiet, og følte mig ret overvældet. Ligesom dig dik jeg dog også bare nogle mega gode venner, og det sociale fungerede heldigvis helt vildt godt. Den dag i dag føler jeg mig også ofte virkelig udmattet (dette er dog nok også fordi jeg har hævet nogle ekstra fag, der gør, jeg har flere moduler end de andre år), men det er det værd for mig alligevel. Jeg har også mange veninder, der har meget svært ved at overskue hverdagen, afleveringer og lektier, men vi struggler ligesom alle med det, og det kan faktisk være en trøst, at man er sammen om det efter min mening. Så ja, jeg vil sige, at nogle gange skal man bare prøve at fortsætte alligevel, men det lyder dog som om, du synes, det er meget hårdt, og jeg tror også, at det er vigtigt at du anerkender den følelse og ikke negligerer den. En del af mine veninder har haft gavn af at snakke med deres studievejleder eller lignende, som har hjulpet med at få noget mere struktur på deres valg af hvilke afleveringer og lektier man skal prioritere, og hvordan man kan genfinde motivationen. Nogle af mine veninder har også særaftaler, der gør, at de har lov til højere fravær osv.
Hvis gymnasie er noget, du vil, er der mange måder, du kan gøre det på. Og nej det kan nok ikke undgå at være hårdt, men man skal heller ikke konstant være ved at drukne.
Og nu ved jeg heller ikke om du har været på efterskole eller har gået i 10. klasse, men min bedste venindes lillebror, der gik direkte fra 9. til 1.g stoppede også halvvejs gennem 1.g, og er startet igen i år, så hvis du virkelig ikke føler dig klar, er det heller ikke unormalt at gå ud og komme tilbage året efter. Der var også en fra min klasse, der var syg i en længere periode sidste år, og som derfor i år går 2.g om.
Så bottom line er vel egentlig, at du skal passe godt på dit mentale helbred (for det er virkelig vigtigt ikke at negligere sine probleme eller følelser)), en at der er mange måder, man kan forsøge at forene det og at fortsætte på gymnasiet.
Svar #2
01. oktober 2024 af dannysannem
#1 Hej Anna!
Jeg læste dit opslag, og kunne bare virkelig relatere. Efter mit efterskoleår, som havde været mere hårdt end fedt, startede jeg også på gymnasiet, og følte mig ret overvældet. Ligesom dig dik jeg dog også bare nogle mega gode venner, og det sociale fungerede heldigvis helt vildt godt. Den dag i dag føler jeg mig også ofte virkelig udmattet (dette er dog nok også fordi jeg har hævet nogle ekstra fag, der gør, jeg har flere moduler end de andre år), men det er det værd for mig alligevel. Jeg har også mange veninder, der har meget svært ved at overskue hverdagen, afleveringer og lektier, men vi struggler ligesom alle med det, og det kan faktisk være en trøst, at man er sammen om det efter min mening. Så ja, jeg vil sige, at nogle gange skal man bare prøve at fortsætte alligevel, men det lyder dog som om, du synes, det er meget hårdt, og jeg tror også, at det er vigtigt at du anerkender den følelse og ikke negligerer den. En del af mine veninder har haft gavn af at snakke med deres studievejleder eller lignende, som har hjulpet med at få noget mere struktur på deres valg af hvilke afleveringer og lektier man skal prioritere, og hvordan man kan genfinde motivationen. Nogle af mine veninder har også særaftaler, der gør, at de har lov til højere fravær osv.
Hvis gymnasie er noget, du vil, er der mange måder, du kan gøre det på. Og nej det kan nok ikke undgå at være hårdt, men man skal heller ikke konstant være ved at drukne.
Og nu ved jeg heller ikke om du har været på efterskole eller har gået i 10. klasse, men min bedste venindes lillebror, der gik direkte fra 9. til 1.g stoppede også halvvejs gennem 1.g, og er startet igen i år, så hvis du virkelig ikke føler dig klar, er det heller ikke unormalt at gå ud og komme tilbage året efter. Der var også en fra min klasse, der var syg i en længere periode sidste år, og som derfor i år går 2.g om.
Så bottom line er vel egentlig, at du skal passe godt på dit mentale helbred (for det er virkelig vigtigt ikke at negligere sine probleme eller følelser)), en at der er mange måder, man kan forsøge at forene det og at fortsætte på gymnasiet.
Hovr er det et godt svar :-)
Skriv et svar til: Skal jeg droppe ud?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.