Fysik

Hvorfor laver magnet strøm?

01. juni 2006 af Kazzopi (Slettet)
Hej. Hvad er det der gør at en magnet kan lave strøm via en spole?

Brugbart svar (0)

Svar #1
01. juni 2006 af mathon

...magnetfelter og strøm er "tæt forbundet"...

Hvis du et øjeblik betænker, at strøm i en leder er bevægelse af frie elektroner fra et sted med højere elektrisk-potentiel energi til et sted med lavere elektrisk potentiel energi - altså en bevægelse i en såkaldt præferenceretning, som overlejrer
den tilfældige bevægelse forårsaget af den termisk-kinetiske energi.

Forskellen mellem to punkters elektrisk-potentielle energi pr. elektron - eller rettere pr. ladningsenhed - kaldes spændingsforskellen - et udtryk du kender bedre.

Der skal altså en spændingsforskel til for at der opstår en strøm i en leder. Men den er ikke naturligt til stede, men kan "pålægges" på grund af menneskelig snilde.

Faraday har vist, at et sig med tiden varierende magnetfelt fremprovokerer eller - som du skal kalde det - inducerer en spændingsforskel i lederen - i dette tilfælde en spole - som er forudsætningen for, at der - som ovenfor beskrevet - overhovedet kan "løbe" en strøm i spolen.

Denne Faradays opdagelse anvendt i dagligdags praksis kombineret med de elektroniske forskningsresultater er grundlaget for, at vi - og samfundet - dagen igennem kan få udført utallige "strømdrevne" hjælpefunktioner og serviceydelser uden at vi kropsligt skal slide og svede for at få sådanne gennemført og i stedet kan gå velklædte og uanstrengte rundt i bekvemmeligt velbehag.

Brugbart svar (0)

Svar #2
01. juni 2006 af TF (Slettet)

En magnet, hvadenten der er tale om en permamagnet eller en elektromagnet, frembringer et magnetfelt.
Faraday beskrev denne naturlov udfra mange experimenter.
Det der er allervigtigst at huske på er at der KUN induceres strøm når magnetfeltet B ÆNDRES med tiden.

faraday skrev: E = d(flux)/ dt altså en lille forskel i feltet (gennem en flade (spolen) i løbet af en lille tidsperiode.
Faradays induktionslov er en af de 4 maxwell ligninger.

Skriv et svar til: Hvorfor laver magnet strøm?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.