Matematik

Reducer

05. september 2009 af StudiePortale (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg har brug for hjælp med to spørgsmål ang. reducering i min matematik aflevering til mandag.

Reducer:
1.       ( a^2-9) / (3a-9)
2.       [(x-4) / (4x^2-4x+1)] * (2x-1)

Jeg skal have alle mellemregninger med, og jeg kan simpelthen ikke få det samme resultat som lommeregneren (TI-89)siger.

Kan én hjælpe mig?


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. september 2009 af Exupery (Slettet)

Prøv at skrive dine egne beregninger, så skal jeg kigge det efter.


Svar #2
05. september 2009 af StudiePortale (Slettet)

1.  (a^2-9)/(3a-9)
      (a-9)/(3-9)
      a/3
Lommeregneren resultat:  (a+3) / (3)


2.  Aner ikke hvad jeg skal gøre?
Lommeregneren resultat: (x-4) / (2x-1)


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. september 2009 af Exupery (Slettet)

Når du reducerer, må du kun forkorte fælles faktorer væk. Du forkorter blot, du kan se, at der står et a i tælleren og et i nævneren. Det må man ikke! Det skal være en fælles faktor.

1.

(a^2-9)/(3a-9)

I tælleren benytter vi os af en kvadratsætning: (a+b)(a-b)=a^2-b^2, da bliver:

((a+3)(a-3))/(3a-9)

I nævneren sætter vi 3 uden for en parentes:

((a+3)(a-3))/(3(a-3))

Nu har vi pludselig (a-3) som en fælles faktor, derfor kan vi forkorte:

(a+3)/3

2.

[(x-4) / (4x^2-4x+1)] * (2x-1)

I denne benytter vi os af en kvadratsætning i nævneren: (a-b)^2=a^2+b^2-2ab, hvorfor vi ser, at:

[(x-4) / (2x-1)^2]* (2x-1)

Vi kan omskrive nævneren, så den giver mere mening i vores beregninger:

[(x-4)/((2x-1)(2x-1))]*(2x-1)

Vi ser nu igen, at vi har en fælles faktor. Denne gang er det (2x-1), vi kan forkorte. Tilbage bliver så tælleren og 1*(2x-1):

(x-4)/(2x-1)


Svar #4
05. september 2009 af StudiePortale (Slettet)

Hold da op, tak for hjælpen Thomas Andersen (:
Det giver meget mere mening nu.


Brugbart svar (0)

Svar #5
05. september 2009 af Exupery (Slettet)

Det er jeg glad for at høre. Det er jo grunden til, at jeg og mange andre er her for at hjælpe. :)


Skriv et svar til: Reducer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.