Debat

Er det snyd?

16. marts 2005 af Duc_de_monde (Slettet)
Jeg spekulerede over følgende:

Hvis man fandt terminsprøve sættene fra de sidste 2 år, både vinter og sommer.
Fx i fysik eller dansk.

At man så lavede opgaverne fra samtlige sæt, og i dansk gennemanalyserede, og skrev halvstile (i notatform), og tog det med til terminsprøverne.
Vil det så være snyd eller blot god studieforberedelse (idet de kan betragtes som notater)?

mvh Le Duc

Brugbart svar (0)

Svar #1
16. marts 2005 af Cas_sen (Slettet)

nej

Svar #2
16. marts 2005 af Duc_de_monde (Slettet)

Pyha tak :)

Nogle fra mit gym, sagde at det var snyderi. Og jeg blev jo helt foruroliget.

Hvor kan man egentlig finde reglerne (på UVM)? Link, anyone?

Brugbart svar (0)

Svar #3
16. marts 2005 af DennisNN (Slettet)

selvfølgelig er det ikke snyd, du har jo lavet opgaverne. Se det på højde med at du beder din lærer om nogle ekstra opgaver i engelsk eller matematik

Brugbart svar (0)

Svar #4
16. marts 2005 af Samuel (Slettet)

#0: Så fristes man til at spørge, om dine lærere virkelig kan være SÅ inkompetente, at de reproducerer tidligere eksamenssæt..?

Brugbart svar (0)

Svar #5
16. marts 2005 af mullerouge (Slettet)

Er det virkeligt nødvendigt med det ekstra arbejde? Du bør jo kunne skrive en dansk stil lige meget hvad. Og matematikopgaverne? Dét vil jeg vove at kalde snyd, selvom det nok bliver svært at bevise. Og ville det ikke ødelægge pointen med prøverne?

Svar #6
16. marts 2005 af Duc_de_monde (Slettet)

Nej, fordi terminsprøverne tæller ca. 50% i mit tilfælde i A fagenes skr. karakter.

Dansk har altid været mit svageste fag, så en uges forberedelse har høstet noget større analyse, og lidt bedre sproglig sammenhæng end 4 timers arbejde med det samme.

#4 Ja, så inkompetente er 99% af samtlige gymnasielærere i Danmark. :)

Svar #7
16. marts 2005 af Duc_de_monde (Slettet)

(Varierer mellem 5-10 i dansk skr. alt efter humøret) Snit: 8 (som er sammen med 7 i dansk mundtl., 7 musik (1g) er mine absolut dårligste karakter).

Så (forhåbentligt) et 10 til dansk termin ville ikke skade.

Brugbart svar (0)

Svar #8
23. marts 2005 af mackie (Slettet)

Ej, nu må i lige... det er ganske normalt at lærer giver stile (i dansk) eller opgaver (i matematik) fra tidligere eksamenssæt så eleverne kan lære og se hvad de risikerer at blive udsat for! Og hvis man gerne må have tidlerer stile og matematikopgaver med, ja så er det på ingen måde snyd.

Og jeg kan slet ikke se hvorfor i synes det er ukompetent af lærerne at gøre det, det er jo den bedste måde at forberede eleverne på eksamen.

- men jeg er 100% på at det ikke er snyd, men du bør selvfølgelig lige tjekke med dine lærer først. :)

Held og lykke

Brugbart svar (0)

Svar #9
23. marts 2005 af zIOn (Slettet)

Jeg havde flere SA-rapporter med til SA-terminsprøven. Tilfældigvis havde jeg én med, som havde scoret 13, med præcis det samme emne. Jeg brugte den en del, men sørgede alligevel for, at det ikke blev opdaget, fordi jeg var(og er) i tvivl om det er lovligt.
Enhver kan sige, at der blot er tale om notater, men det er jo stadig snyd et eller andet sted, når man har PRÆCIS den samme opgave med, som den der bliver stillet, og det er en anden der har lavet den.

Brugbart svar (0)

Svar #10
23. marts 2005 af mackie (Slettet)

#9 Ehm... altså jeg kan godt se at det er lidt snyd hvis man har præcis det samme sæt med til en terminsprøve.

Men til eksamen bliver der lavet nye opgaver hvert år, så der ville man ikke risikerer at komme til at snyde!

Brugbart svar (0)

Svar #11
23. marts 2005 af Epsilon (Slettet)

Duc_de_monde:

Uagtet, at du formentlig har været til terminsprøve, så er det ikke snyd at forberede sig på terminsprøverne ved at besvare tidligere års eksamensopgaver. Det er tværtimod en ganske udmærket forberedelse. Omvendt, så undgå at overdrive det. Trods alt kan du ikke til studentereksamen håbe på, at du i forvejen har lavet et sæt, som bliver stillet til selve prøven.

#4: Hensigten med terminsprøverne er at forberede eleverne på den endelige eksamen. Det er helt bevidst fra lærernes side at vælge de seneste års eksamenssæt til terminsprøverne, eftersom de er den mest tidssvarende forberedelse til studentereksamen. I øvrigt siger det sig selv, at det også ville være uhensigtsmæssigt at benytte eksamenssæt fra tidligere eksamensordninger, som ikke længere er gældende. Jeg kan derfor ikke se, at lærerne skulle være inkompetente i deres valg af terminsopgaver. I mine øjne er den betegnelse en tilsvining af lærernes ærlige arbejde med at forberede eleverne på en eksamenssituation. Så vælg dine ord med lidt større omhu.

#9: Det er naturligvis snyd, såfremt man reproducerer andres skriftlige arbejde, det være sig i uddrag og/eller i let omskrevet form. Man må derimod gerne referere andres synspunkter, med behørig kildehenvisning naturligvis.

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #12
23. marts 2005 af Feel (Slettet)

hmn... hvad scorede du så i karakter zion?

Brugbart svar (0)

Svar #13
23. marts 2005 af Samuel (Slettet)

#11: Jeg finder nu mit indlæg ganske udadleligt.

Tager man en fysik- eller samfundsfagslærer med 10-20 år på bagen, så må dennes faglige sikkerhed velsagtens ligge på et niveau, der tillader, at et eksamenslignende oplæg kan konstrueres med en foreliggende terminsprøve for øje. Tidssvarende? Ja, læreren kan vel lade sig inspirere af de forgangne års eksamenssæt.

På det gymnasium, jeg går på, udfærdiges terminsprøverne i matematik eksempelvis af faglærerne selv. Derfor bør mine udsagn i #4 ikke tolkes som en generel - ej heller individuel - tilsvining af lærerne; men evne til omtalte er vel et mindstekrav! Hvis tidligere eksamenssæt reproduceres, kan lærererne umuligt forvente, at besvarelserne repræsenterer elevernes reelle evner - det er for let at læse tidligere eksamenssæt forinden.

Brugbart svar (0)

Svar #14
23. marts 2005 af Epsilon (Slettet)

#13:
Ja, hvis lærerne har mistanke om, at eleverne har kendskab til tidligere års eksamensopgaver i eksempelvis matematik, så bør de måske overveje, om der skal laves om på opgaverne, eller andre opgaver skal sættes i stedet.
Hvorvidt det er aktuelt på det pågældende gymnasium, ved hverken du eller jeg vel strengt taget noget om. Under alle omstændigheder er elevens lærere ikke inkompentente, blot fordi de kopierer tidligere års eksamenssæt til brug ved terminsprøverne. Hvis dit udsagn i #4 ikke er en generel eller individuel tilsvining af lærerne, hvad er det så?

I sidste ende snyder eleverne sådan set kun sig selv, hvis de på en eller anden måde lykkes med at læse og/eller regne terminssættet forinden terminsprøven. De elever, som ikke kan stoffet, skal såmænd nok få deres besvær til eksamen alligevel.

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #15
16. maj 2005 af zIOn (Slettet)

#12 Jeg fik 9, så det må siges ikke at være særlig smart.
Det nytter ikke rigtig noget, at forsøge at tage andres pointer ud af en kontekst som jeg gjorde, men omvendt ved jeg heller ikke, om personen rent faktisk havde fået 13. Det var en rapport herindefra.

Brugbart svar (0)

Svar #16
16. maj 2005 af kyllerylle (Slettet)

nu da debatten er om snyd vil jeg lige have lov til at spørge om det er snyd at tage nogen opgaver herinde fra med til eksamen?

Brugbart svar (0)

Svar #17
16. maj 2005 af allan_sim

#16. Nej, det er det ikke, hvis alle hjælpemidler er tilladt til pågældende eksamen - og det er de sandsynligvis.

Her er listen over begrænsninger i hjælpemidler:

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/vejledninger/hjaelpemidlovers.htm?menuid=150560

Brugbart svar (0)

Svar #18
16. maj 2005 af kyllerylle (Slettet)

ok tak!

Brugbart svar (0)

Svar #19
16. maj 2005 af Angorakat (Slettet)

Det er der mange lærerer der gør(reproducerer), især i matematik. Det viste sig faktisk meget nyttigt at lave eksamensopgaverne fra 2004 lige inden min egen terminsprøve. Man kan jo sige det er snyd, men jeg vil nu påstå at det bare er forudsenenhed.

Skriv et svar til: Er det snyd?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.