Dansk

Analyse af H. Pontoppidan - En stor dag

22. juni 2012 af ilubabs (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej. Jeg har skrevet denne stil, og jeg er ikke helt tilfreds med min karakter. Vil nogen evt. give en vurdering og karakter, så jeg kan se om jeg har grund til min utilfredshed. Jeg vælger ikke at oplyse min karakter endnu, så det ikke påvirker jeres vurdering :-) på forhånd tak!

 

Formålet med denne analyse er at belyse mit emne omkring ”Det moderne gennembrud”, hvor jeg særligt vil fokusere på kritikken af underklassens forhold ved hjælp af to billeder og to tekster. De følgende billeder er: ”Kampen om tilværelsen”(1888-89) malet af Christian Krohg, og billedet ”Ved Thebordet”(1890) malet af Elin Danielson-Gambogi. Endvidere vil jeg bruge ”En stor Dag” (1891) skrevet af Henrik Pontoppidan, som bliver den centrale tekst i min analyse og fortolkning. Derudover vil jeg drage ligheder med teksten ”Fattigliv” (1880) skrevet af Herman Bang i forhold til ”Kampen om tilværelsen”


Det moderne gennembrud (1870-1890)
Perioden fra 1870-1890 handler om en bred udvikling inden for samfunds- og kulturlivet, hvor man især oplevede en stor urbanisering i form af, at folk rejste fra land til by. Georg Brandes betegnes i perioden normalt som igangsætteren af det moderne gennembrud, da han ofte kritiserede og stillede samfundsrelevante emner til stor offentlig debat. Når man læser tekster fra det moderne gennembrud, så rummer de ofte et af disse tre temaer: Sociale forhold, kønsroller eller religion. Som fokus for Brandes og de andre forfattere/samfundskritikere var det, at man skulle skildre virkeligheden. Det vil sige at man fokuserede på fornuften, altså det ydre som man kunne se og forholde sig til. Endvidere skete der som sagt en udvikling i samfunds- og kulturlivet, hvilket resulterede i en øget afstand mellem under- og overklassen, hvilket gav væsentlige samfundsproblemer.
Hvad fortæller de to billeder?


”Kampen om tilværelsen”: På dette billede ser man en menneskeflok kredse om et stykke brød, der bliver holdt ud af et vindue. Billedet her illustrerer meget godt, hvilke forhold de fattige/underklassen har levet under. Forholdene for dem har været usle, og præget af fattigdom og sult. Man måtte tigge sig igennem tilværelsen, for at kunne klare sig. Dette billede passer også nogenlunde i forhold til teksten af Herman Bang ”Fattigdom”, hvor han beskriver hvilken fattigdom man faktisk levede i dengang. ”(…) trak det ene barn frem. Det var skrækkelig magert, denne rystende magerhed hos børn, der sulter (…). Blikket var ængstet, ældre end dets år. Sult giver børn en egen gammelklogskab i udtrykket.” Tekststykket her siger tydeligt, hvordan man havde det, hvis man tilhørte underklassen – rædsel og sult!


”Ved Thebordet”: Dette billede er en klar modsætning til underklassen, da man her ser den ”herskende” overklasse. På billedet ses en kvinde, der sandsynligvis lige har spist frokost. Hun tilhører uden tvivl overklassen, da hun ser mæt ud, og endda har råd til at levne et stykke brød på bordet. Det ville hun ikke have gjort, hvis hun havde tilhørt underklassen. Endvidere er der også dækket fint op med en hvid dug, og hvide blomster. Kvinden på billedet ser dog lidt misfornøjet og ligeglad ud, hvilket kunne indikere, at hun ligesom underklassen føler sig undertrykt, hvilket også var et samfundsproblem dengang, da kvinden var underlagt manden og dermed ikke havde egne rettigheder. Det belyser det tydelige samfundsemne omkring kønsrollerne.


Analyse og fortolkning af ”En stor Dag” (1891) af Henrik Pontoppidan
Teksten tager sted i et lille lejet værelse i udkanten af en by, og ved et ubeboet Rønne, der ligger ved landevejen et stykke fra byen. Endvidere hører man også om en kro, hvilket indikerer at der nok er tale om et lokalsamfund, hvor alle kender alle, og derfor går snakken nok i krogene. Selve handlingen udspiller sig i et realistisk miljø, da det var sådan forfatterne skrev deres fortællinger. Endvidere foregår den også i en genkendelig virkelighed, da selve handlingen sagtens kunne være foregået i denne periode, hvor teksten er fra.
Fortælleren er en eksplicit observerende 3. personsfortæller, da den ikke fortæller om andet end det der sker i fortællingen. Endvidere er denne fortællertype særlig anvendt under det moderne gennembrud. Desuden bruges der en ydre synsvinkel, da fortælleren ikke giver læseren adgang til personernes følelser og tanker.


Religion – blot en illusion?
De involverede personer i novellen er et midaldrende ægtepar. Konen bliver beskrevet som rød i ansigtet og oppustet, hvorimod manden er bleg og mager, hvilket er typiske træk hos underklassen. Endvidere har de begge en fælles last, hvilket er deres indtag af brændevin. Livets glæder og fornøjelser har de ikke mange af, derfor er de meget tilknyttede til deres brændevin, som de ligger og drikker sammen. Endvidere får de også en fællesfølelse igennem deres brændevin, da de begge er ude for at tigge om penge til køb af deres brændevin. Hvis man antager, at ægteparret bliver berusede af den, så glemmer de nok også livets rædsler. Dette kan man kæde sammen med religionskritikeren Marx, der mener at religion er opium for folket, hvor de fattige i samfundet tilknytter sig denne religion. På samme måde tilknytter ægteparret sig til brændevinen. Brændevinen giver øjeblikkelig lindring for den smerte ægteparret føler, men uden at fjerne grunden til den. Så man kan sige at ægteparret bliver ”dopet” af brændevinen på samme måde, som religionen dopede de fattige, og fik dem til at leve i en illusion om paradis efter rædslerne på jorden. Marx’ løsning på dette samfundsproblem var, at man skulle skabe et klasseløst samfund, hvori man simpelthen skulle give det et nærmest kommunistisk præg, da alle skulle være mere ligestillede fremfor de forskellige klasser der opererede i samfundet.


Udover det midaldrende ægtepar er der også en række børn, deriblandt ægteparrets dreng. Man hører ikke nærmere omkring drengens følelser i forhold til faderens død. Han begiver sig i nærheden af sin far ofte, men det er ikke for at mindes ham, men derimod for at vise ham frem til resten af landsbyens befolkning. Pontoppidan beskriver stedet, hvor faderen blev fundet død som et valfartssted, hvilket antyder at stedet blev besøgt af mange mennesker. Drengen beskrives som en lille, bleg og forvokset dreng på syv-otte år. ”(…) Saae op paa den fremmede Mand med et Par skelende Øjne, der skinnede som i en Rus”. Det kunne give et fingerpeg om, at drengen ikke endnu har opfattet situationens alvor om, at han har mistet sin far, da drengen selv måske er tilknyttet til noget alkohol.

Den sidste nævneværdige person i fortællingen er en fremmed tilrejsende, der havde hørt om begivenheden mellem ægteparret og mandens død. Manden oplever at snakke med drengen og se faderen. Endvidere må han være fra overklassen, da han på kroen får serveret et større måltid. Til måltidet får manden serveret brændevin. ”(…) og hvor den uundgaaelige Brændevinskaraffel tronede midt i Anretningens mange Smaatallerkner (…) ”Aa hør, go’e Kone – gør mig den Tjeneste at tage det Djævelskab der væk!””. Manden ved åbenbart godt at brændevinen er ”opium for folket”, og skal derfor ikke nyde noget af den djævelskab og dens følger ved at indtage det.


Underklassen latterliggøres
  I novellen oplever man tydeligt, hvilken latterliggørelse der finder sted af underklassen. Dette ses tydeligt i dette tekststykke: ”Han, der om Formiddagen havde moret sig over Kromandens Fortællinger om det fordrukne Ægtepars vilde Kampe i Sengen om Flasken”. Hos overklassen finder man det særdeles morsomt, hvordan underklassens interne kampe om at søge ”tilflugt” fra hverdagen forløber sig. Man ved at underklassen lever under usle vilkår, men alligevel evner man ikke at forbedre deres vilkår betydeligt – udover man giver en skilling engang imellem. Endvidere kan man se på overskriften Pontoppidan har givet novellen ”En stor dag”. På den ene side oser den af sarkasme overfor samfundets evner. Her tænkes især på situationen, hvor man hører om hvor lang til det tager for ”Øvrigheden” at fjerne faderens lig. På den anden side kunne det – lidt ironisk – være en stor dag for konen, da hun ligesom overtager magten i hjemmet, hvilket ikke var normalt i den periode, da hun var underlagt manden.


Selve temaerne i novellen kan egentlig rumme de tre grundlæggende temaer, som var sociale forhold, kønsroller og religion. Sociale forhold passer i forhold til den sarkasme og ironi, der rumsterer hos overklassen i forhold til deres latterliggørelse af underklassen. Der er en reel konflikt i forhold til samfundet, hvor der dengang burde ske nogle radikale ændringer i forhold til magtforholdet mellem rig og fattig. Hvis man tager fat i kønsroller, så udformer de sig i form af forholdet mellem mand og kone, hvor der tydeligvis er uenigheder omkring hjemmet og flasken. Religionen får sig også en betydelig rolle, da den symboliseres ved hjælp af brændevinen. Her ses det mest tydeligt, hvordan religionen er det her opium for folket, som får dem til at leve i en illusion.

Kritikken af religionen

Hele novellen bygges op omkring et tragikomisk sammenstød mellem ægteparret, der derefter ender ud i mandens selvmord. Selvmordet sker måske på grund af religionens påvirkning af individet. Derfor begår manden netop selvmord, da han ikke kan klare flere rædsler på jorden, og derfor ønsker han at søge mod bedre vilkår, som han får i paradis. For at komme i paradis kræver det at man er en god kristen, som man for eksempel er ved hjælp af næstekærlighedsbegrebet, men det nævner novellen ikke noget om, så derfor kunne manden sagtens være en god kristen, selvom han har et betydeligt misbrug. Manden fra overklassen kalder brændevinen for djævelskab, hvilket indikerer at han tilslutter sig religionskritikken, men han gør ikke noget ved det, da han selv nyder godt af at de fattige er underlagt de rige, da han tilhører sidstnævnte klasse. Religionskritikken stemmer også overens i forhold til Pontoppidans mening, da han ikke var begejstret for religionen, da hans far selv styrede hjemmet med sin strenge opfattelse af kristendommen. Derfor tilslutter Pontoppidans sig nok også Marx’ og andres religionskritik, hvor han på grund af sin fars opdragelse mener, at religionen er et fejltrin, og derfor bør fjernes, så individet kan leve mere frit.


Skriv et svar til: Analyse af H. Pontoppidan - En stor dag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.