Generelt

hvordan ser jeres studiebudget ud ?

29. juni 2010 af klotte (Slettet)

Hvordan overlevet I på SU ?

Hvad spiser I for at klare det ?

Nogle fif ?

Hvordan ser jeres månedlige budget ud ?


Brugbart svar (2)

Svar #1
29. juni 2010 af VenAfPolynomier (Slettet)

 Jeg tror kun der er én i min klasse, der overlever kun vha. SU. Personligt har jeg både et job og får et lille tilskud af mine forældre på en månedlig bases, her det første år indtil jeg har fundet ud af hvordan jeg kan klare mig selv. Det bliver enten med mere arbejde eller ved SU-lån..

Selvom jeg for det meste kun lever af rugbrød (for doven til at lave mad hver dag...) og havregryn til morgenmad kan jeg på ingenmåde overleve for SU'en alene.


Brugbart svar (2)

Svar #2
29. juni 2010 af Economist (Slettet)

Det afhænger jo meget af, hvor man bor, om det er muligt at leve for sin SU. Personligt bor jeg ret billigt, for jeg er der sjældent og foretrækker derfor i stedet at have lidt ekstra til det daglige forbrug. 

Om morgenen lever jeg for det meste af ristet rugbrød med forskelligt pålæg, af og til nogle rug boller eller en tallerken med yoghurt. Desuden et par glas mælk eller juice til.

Frokosten er oftest blot rigtig mange stykker rugbrød med frokost, men det hænder da, at vi er ude i en sandwich eller to.

Jeg laver aftensmad af og til (jeg spiser RET tit ude), men det bliver aldrig til de helt store gourmetmiddage, rugbrød, spaghetti, ris, kartofter og pommes frites er derimod ofte kulhydrater, jeg kunne finde på at lave lidt med. Dertil skal så selvfølgelig grøntsager og da også helst lidt kød til.

Alt i alt har jeg dog nok en 3000 kr. tilbage af SU'en, når alle de faste udgifter er betalt. Dette skal så dække mad, tøj og fornøjelser (byture, transport, bøger, cafe og restaurantbesøg etc). Umiddelbart er det lidt stramt, men det kan skam godt lade sig gøre, selv om det er klart, at nogle måneder er dyrere end andre (du løber altid tør for alting i de samme måneder!).

Ud af de sidste 4 måneder, har jeg haft marginale overskud i tre af dem med udelukkende har SU som indtægt, kan jeg se. Men det er vist også nødvendigt, hvis der skal være råd til nye studiebøger efter sommerferien... ellers er det godt, at aktierne er på vej i den rigtige retning!

Mine tip: 

Overvej din boligsituation - hvis du er meget ude, er der ingen grund til at bosætte sig dyrt. Det er trods alt kun i en relativt kort periode af dit liv, du studerer, så det må være muligt at tilpasse sig til mindre luxuriøse forhold for en periode! Men hvis du er meget hjemme og holder af det, er det måske ikke stedet at spare.

Vær opmærksom omkring madbudgettet - for det er ofte det, der løber løbsk for folk. Der er så meget, der frister, når man går i butikkerne, og det er dejlig nemt at hive alt ned for hylderne, stikke kortet i maskinen og lægge varerne i posen. Det er ganske fint at unde sig selv lidt dyrere råvare, det gør vi alle, men det kan være, at der dagen efter en stor middag (eller at have været ude at spise) blot skal spises et par rundtenommer med rugbrød - så dårligt smager de altså heller ikke! Slet ikke, hvis de er ristet forinden.

Pas på i byen - hvor de fleste vist af og til er kommet til at give en omgang for meget. Vi takker meget! - men det er ofte ikke det bedste for din økonomi.


Brugbart svar (1)

Svar #3
29. juni 2010 af BrainySarah (Slettet)

Hvis man fx får 2500 kr. i SU i gymnasiet, er det så det samme beløb på uni? Eller får man mere pga. bøger?


Brugbart svar (1)

Svar #4
29. juni 2010 af Economist (Slettet)

Nej, du får det samme. Hvis du er udeboende, forhøjes din SU til omkring 4500-4800 kr. (efter skat). Hvis du er hjemmeboende på universitetet modtager du 2500 kr.


Brugbart svar (1)

Svar #5
10. juli 2010 af yakwak (Slettet)

hvad hvis man er udeboende og går på en videregående udd? er det stadig 45-4900 ?


Brugbart svar (1)

Svar #6
10. juli 2010 af VenAfPolynomier (Slettet)

 Jep


Svar #7
11. juli 2010 af klotte (Slettet)

# 2 gode indput, tak for dem'

.....men hvordan lever man sundt  OG billigt. Rugbrød og Stryns er billigt men vel ikke sundt nok i længden ; ) kunne du løfte sløret for en madplan der holder ?

Jeg er imponeret hvis man klarer at leve for sin SU med alt- tandlæge ? medicin ? briller ? transport ? kontingenter ?


Brugbart svar (1)

Svar #8
14. juli 2010 af Economist (Slettet)

Det handler vel om at anskaffe sig et par gode kogebøger - helst med et par råd til, hvordan du får råvarerne udnyttet på bedste vis, så mindst muligt går til spilde. Lidt kreativ tankegang hjælper skam! Men ellers er det jo en fordel, når du [eller din søn er :-)] først er en del af et studiemiljø, for vi er jo rigtig mange (næsten alle), der slås med at få de små ressourcer til at slå til. Snak, tal og del gode råd og oplevelser med kammerater og studievenner, det hele hjælper.

Med hensyn til faste omkostninger til tandlæge, medicin etc ahænger det jo meget af, hvem man er, og hvad man laver. Et godt tandsæt har vel en årlig udgift på omkring 400 for et kvarters tjek, transporten burde hovedsageligt kunne klares på cykel og gå-ben, sålænge du bor i din studieby. Kontingenter afhænger meget af fritidsbeskæftigelsen, mens medicin, briller, høreapparater og sådan selvfølgelig bare er noget, der skal være råd til.


Skriv et svar til: hvordan ser jeres studiebudget ud ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.