Matematik
Værktøj til monotonilinjer
Hej studieportalen
I nogle matematikopgaver kan det være hensigtsmæssigt at inddrage en monotonilinje. Det var i hvert fald noget, min matematiklærer gik meget op i. Problemet er bare, at de er praktisk talt umulige at lave på computer, så jeg lavede et lille værktøj til det.
Jeg har selv brugt det en del, men nu er jeg færdig med gymnasiet og kommer sandsynligvis ikke til at tegne flere monotonilinjer, men jeg tænkte, at andre måske kunne bruge webappen.
Den kan findes her: http://alex6480.github.io/monotonimaker/
Med lidt teknisk snilde, kan den også downloades, så den kan køre offline. Skriv en besked, hvis i vil have hjælp til det.
Webappen er 100% open-souce, og jeg tjener intet på den. Jeg deler den kun, fordi jeg håber det kan være en hjælp.
---
Sådan bruger du programmet
1. Indtast alle x-værdier, som enten er nulpunkter for f', udefinerede punkter eller start og slutpunkter for definitionsmængden. Du indtaster punktet ved at skrive det (brug punktum som komma) og trykke mellemrum. Slet punkter med backspace eller ved at trykke på dem.
2. Tryk på intervallerne mellem tallene for at skifte mellem voksende, aftagende og et ikke defineret interval.
3. Tryk på tallene for at skifte mellem et nulpunkt og et udefineret punkt
4. Tryk på lok. min/maks for at skifte til glob. min/maks
5. Tag et screenshot af monotonilinjen, for åben PNG-knappen er ret dårlig.

Skriv et svar til: Værktøj til monotonilinjer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
