OSO

Noti

03. januar 2018 af assunta

1a. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og graden af oplevet sikkerhed?

Figur 1 viser sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og graden af oplevet sikkerhed med udgangspunkt i UNDP: Human Development Report 2014. Undersøgelsen inkluderer 45 lande fra 3 indkomstkategorier: 15 højindkomstlande, 15 mellemindkomstlande og 15 lavindkomstlande. Landene placeres på x-aksen afhængig af BNP i PPP-dollars, dvs. købekraftsparitet, i 2011. Placering på y-aksen afhænger af den procentmæssige andel af befolkningen, som har svaret ja til spørgsmålet om, hvorvidt man føler sig sikker, når man færdes alene ude om natten. Tendenslinjen, som viser undersøgelsens gennemsnitlige sammenhæng mellem x og y, viser en positiv sammenhæng mellem landenes BNP og befolkningens sikkerhedsfølelse. Formlen for tendenslinjen er y=0,57x+51,98, hvilket vil sige, at en stigning i x-værdien på 1 medfører en stigning i y-værdien på 0,57. I praksis vil dette sige, at hvis BNP pr. indbygger stiger med 10.000 PPP-dollars, så vil antallet af individer, som føler sig sikre i nattelivet, stige med 5,7 procentpoint. Formlen viser derfor som tidligere nævnt en positiv sammenhæng mellem BNP og andelen af befolkningen, som føler sig sikre i nattelivet. Undersøgelsens R2 er 0,58, hvilket vil sige, at 58 procent af variationen på y, andelen af befolkningen som føler sig sikre i nattelivet, kan forklares med landenes BNP i PPP-dollars. Dog kan det ikke ud fra undersøgelsen konkluderes, at en stigning i de fattigere landes BNP vil føre til større sikkerhedsfølelse i befolkningen. Eksempelvis er der i undersøgelsen ikke taget højde for kriminalitet, som vurderes at have en betydning for landes BNP såvel som individers sikkerhedsfølelse. Eksempelvis placerer Numbeo Brasilien i kategorien ”Højt kriminalitetsniveau” med en score på 71,23 på kriminalitetsskalaen 1-100 (http://www.numbeo.com/crime/rankings_by_country.jsp?title=2016®ion=005). Det er derfor ikke overraskende, at under halvdelen af brasilianerne føler sig usikre i nattelivet. Deruodver giver Transperancy International Brasilien 38 point på korruptionsskalaen 0-100, hvor 100 indikerer ingen grad af korruption. Der kan derfor være mange ydelser og produkter, som ikke medregnes i BNP, da betydelige pengesummer strømmer ”under bordet”. Da kriminalitet kan siges at påvirke både x og y i et land som Brasilien, kan landenes placering i figuren være misvisende, fordi begge variable i virkeligheden påvirkes af landets kriminalitetsniveau. Dette kan tænkes at gøre sig gældende for andre lande i figuren, som eksempelvis Mozambique, der også er præget af stor kriminalitetshyppighed og korruption (https://www.osac.gov/pages/ContentReportDetails.aspx?cid=170579). Vi kan derfor ikke ud fra figuren konkludere kausalitet mellem de to variable, da andre forhold, som eksempelvis kriminalitet, kan påvirke landenes placering på begge akser. 

1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre om oplevet indflydelse i EU, der fremgår af figur 2 og 3. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

Borgernes oplevede indflydelse i EU stiger frem mod Europa-Parlamentsvalg, fordi valgdeltagelse udgør en gennemskuelig indflydelseskanal i EU-systemet. Frem mod Europa-Parlamentsvalgene i juni 2009 og maj 2014 var der en relativt stor stigning i borgernes oplevede indflydelse i EU. Det kan forklares med, at borgere ved EuropaParlamentsvalg får indflydelse i EU på en gennemskuelig måde: Borgerne er direkte med til at vælge nationale repræsentanter til det folkevalgte Europa-Parlamentet, som skal varetage deres interesser i EU. Denne form for deltagelse kendes fra national politik og kan øge følelsen af medbestemmelse. Det står i modsætning til andre indflydelseskanaler i EU-systemet, som kan være vanskeligere at gennemskue og ofte mere ressourcekrævende at udnytte: fx indflydelse gennem interesseorganisationer, nationale regeringer og borgerinitiativet. En overvægt af EU-borgere oplever, at de ikke har indflydelse i EU, fordi EU lider af et demokratisk underskud. 52 % af borgerne i EU’s medlemslande mener ikke, at deres stemme tæller i EU. Årsagen kan være, at EU lider af et demokratisk underskud og således mangle demokratisk legitimitet. Udtrykket “demokratisk underskud” refererer bl.a. til, at EU er et komplekst system placeret fjernt fra borgerne; borgerne mangler derfor viden om EU-systemet og mulighederne for indflydelse i EU. Det hænger også sammen med, at der gives store kompetencer til institutioner, som ikke er folkevalgte - fx har Kommissionen initiativretten. EU’s demokratiske underskud kan give en opfattelse af, at EU kun er for eliten, og at den almindelige borger ikke har noget at sige. En stor procentdel af græske borgere oplever ikke at have indflydelse i EU på grund af kravene knyttet til de græske hjælpepakker. Hele 74 % af græske borgere mener ikke, at de har indflydelse i EU, hvilket kan skyldes de strenge krav, der har fulgt med de græske hjælpepakker. For at afhjælpe den græske gældskrise og undgå statsbankerot har EU og IMF bevilget hjælpepakker til Grækenland. Disse hjælpepakker kombinerer lån med politiske krav til reformer og store besparelser i offentlige udgifter, hvilket har ført til nedskæringer i både løn, pension og sociale ydelser i Grækenland. De græske borgere har generelt været utilfredse med de store besparelser, som har bl.a. har resulteret i stor arbejdsløshed og massedemonstrationer. Dette kan skabe en oplevelse af, at EU stiller krav uden at lytte til borgerne. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. januar 2018 af Anders521

?


Skriv et svar til: Noti

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.