Side 3 - Læge (Løn) - Studievejledning

Brugbart svar (0)

Svar #41
20. maj 2006 af Peden (Slettet)

#40:
Det kan de nu godt, men ikke nødvendigvis med direkte lægelig behandling.

I Nørresundby ligger den såkalte "Colon-klinik", det er en sygeplejerske der står for driften. Jeg lader det være op til jer at gætte hvad de laver der....

Brugbart svar (0)

Svar #42
20. maj 2006 af 150972 (Slettet)

#41 Arm min tarm. Der er flere sygeplejersker der sammen med jordmodere er gået sammen om at hjælpe par (kvinder) der ikke kan få børn. De hjælper også homoseksuelle par.

Brugbart svar (0)

Svar #43
20. maj 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Hmm, ja det kan jeg godt se..

Jeg kom til at tænke på, at alle kan åbne en "alternativ behandler" klinik.. det er der vist ikke så mange regler for. Kan specielt huske en udsendelse på fjernsynet hvor de afslørede nogle fuppere...

Brugbart svar (0)

Svar #44
20. maj 2006 af 150972 (Slettet)

#42 Grunden til at det netop er jordmodere og sygeplejersker og ikke læger er fordi lægerne ikke på nuværende tidspunkt må hjælpe lesbiske kvinder med at blive gravide.

Der gælder ikke de samme regler på dette område for jordmodere og sygeplejersker som der gør for læger.

Svar #45
21. maj 2006 af kim19 (Slettet)

Ang til det med af det kræver et højt gennemsnit fra jura studiet af komme ind som advokat fuldmægtig det tror jeg altså ik passer, hvis du bare har klaret jura studiet ok så kan man godt komme ind. Eller ved du noget jeg ik ved ?

Og Hvad er lønnen for sådan en advokat efter 5 år i jobbet ? bare cirka

Brugbart svar (0)

Svar #46
21. maj 2006 af 150972 (Slettet)

#45 Normalt kræver det et højt gennemsnit fra jurastudiet. Selvfølgelig er der dem der kender nogen som kender nogen som... eller hvis far er advokat der kan skaffe.... men ellers er det op på hesten og der udad. Det er de høje karater der tæller hvis man ikke er til nepotisme.

Og lønnen den er okey taget i betragtning af en uddannelse der sammenlagt har taget 8-10 år (50-70 timer om ugen - nok lidt overdrevet men ellers er der jo ikke noget ved det vel?)

Svar #47
21. maj 2006 af kim19 (Slettet)

Hvad vil du så sige lønnen er efter nogle år, hvis du skulle sætte nogle tal på det ?

Brugbart svar (0)

Svar #48
21. maj 2006 af 150972 (Slettet)

Jeg tror at hvis advokaten er rigtig dygtig og ansat et godt sted kan han/hun tjene 80.000-100.000 kr om md. Der skal sikkert være nogen der tjener endnu mere og mange der tjene lidt mindre.

Brugbart svar (0)

Svar #49
22. maj 2006 af Roman Garcia

Det er korrekt, som 150972 skriver, at lønnen for advokater er god, hvis man er ansat det rigtige sted og arbejder med de rigtige ting. Eksempelvis advokater som arbejder med generationsskifte i virksomheder, virksomhedsoverdragelse og lignende får en meget god løn. Dog er det også korrekt, at der arbejdes meget. Så selvom månedslønnen måske er høj, så behøver timelønnen ikke at være høj. 37 timer i staten kan godt resultere i en ligeså god timeløn, hvis man er på et godt løntrin.

Med hensyn til mulighederne for at blive advokat, så er det korrekt, at karaktererne spiller en forholdsvis stor rolle. Hvis man vil ansættes ved et af de større advokatfirmaer (ex Kroman Reumert, kammeradvokaten osv.) som advokatfuldmægtig, så kræver de altid gode teoretiske egenskaber og den eneste måde at bevise gode teoretiske egenskaber er ved gode karakterer. Der uddannes en del jurister og mange vil gerne være advokatfuldmægtige, så ofte laver firmaerne en frasortering på baggrund af ansøgernes karaktergennemsnit. Det vil sige, at hvis man skal have mulighed for at komme til samtale, er et godt snit ofte påkrævet.
Selvom man ikke har et super snit, så er der naturligvis stadig mulighed for at opnå ansættelse som advokatfuldmægtig. Nogle arbejder et par år som jurist, eks. i staten, før de søger stillinger som advokatfuldmægtig. Naturligvis er der også mange som har kontakter, og derved får en advokatfuldmægtigstilling. Derudover er det også muligt, at tage advokatfuldmægtig-kurser ved siden af jobbet som jurist. Eksempelvis hvis man er ansat som jurist i en virksomhed, så kan man tage kurserne, der er nødvendige for at blive advokat, ved siden af jobbet. Det kan man dog kun de første to år af det treårige uddannelsesforløb. Det sidste år skal være på et advokatkontor.

Brugbart svar (0)

Svar #50
22. maj 2006 af Roman Garcia

Hvis man går efter lønnen, så burde man ikke tage en uni-uddannelse. Det giver flere penge, hvis man eksempelvis er tømmer. Man skal op og have en meget høj løn, hvis ens livsløn skal overgå en gennemsnitlig tømmers livsløn.
Derfor kan jeg ikke forstå de personer, som under tråd har givet udtryk for, at de vælger efter lønnen.

Brugbart svar (0)

Svar #51
22. maj 2006 af Peden (Slettet)

#50:
Det er nu ikke korrekt. Det er korrekt at tømrer slår de korte videregående uddannelser i livsløn, men ikke ingeniør, cand.merc eller lægeuddannelserne. Jeg har en undersøgelse ligge et sted, og jeg skal nok poste den hvis jeg finder den.

Brugbart svar (0)

Svar #52
22. maj 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

#50: Det afhænger vel af hvad du skal lave. Med en Uni-uddannelse, kan du nå næsten uanede højder inden for systemet. En tømmer kan arbejde måske 12 timer om dagen, altså der er fysiske begrænsninger.

En direktør for ex. TDC som tjener 12-14 mio om året indhenter hurtigt en tømmer. Og en tømmer skal tage sig sammen hvis han vil være direktør for et stort firma...

Brugbart svar (0)

Svar #53
22. maj 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

#50: Det du kalder for "livslønnen" hedder human capital.. ;-)

Brugbart svar (0)

Svar #54
22. maj 2006 af Peden (Slettet)

Vi antager at tømreren har ca. 7års forspring og at han kan arbejde i lige så mange år som eksempelvis en ingeniør. (Vi kigger ikke på efterløn eller andre underlige ting her)

Tømrer, antal måneder i arbejde:
(60-18)*12 = 504 måneder

Ingeniør, antal måneder i arbejde:
(60-25)*12 = 420 måneder

Altså har en tømrer 504/420 = 1,2 = 20% flere måneder at arbejde i.

Altså skal man som ingeniør have 20% mere i løn, for at det går lige op. Hvis vi antager en gennemsnitsløn for tømreren på 25.000 så skal man for at kunne konkurrere tjene 30.000. Hvilket svarer til den gennemsnitlige startløn for ingeniører lige for tiden.

Der er så mere i det end det, for selvom lønnen for ingeniører stiger til meget mere end 30.000, så har jo den fantastiske skat i dette land. Der så laver rav i det, og det orker jeg ikke lige at tage med i beregningerne. (Jeg ser også bort fra sort arbejde, vi antager at det er en lavlydig tømrer)

Svar #55
22. maj 2006 af kim19 (Slettet)

Hvad er et højt gennemsnit på jura studiet ?

Brugbart svar (0)

Svar #56
22. maj 2006 af 150972 (Slettet)

#55

10!

Svar #57
22. maj 2006 af kim19 (Slettet)

jeg læste os på kammeradvokaten hjemmeside af de forventer et gennemsnit på min 9.

er det "let" af scorer de høje karaktere på jura studiet.
Da de fag man har jo er første gang man har dem.

Brugbart svar (0)

Svar #58
22. maj 2006 af 150972 (Slettet)

Jeg tror at det spørgsmål heller må besvares af Roman Gacia. Hun læser jura.

Brugbart svar (0)

Svar #59
22. maj 2006 af Roman Garcia

#54
Peden du antager, at en tømmer har 7 års forspring. Det synes jeg er lidt lav sat, eftersom en nyuddannet kandidats gennemsnitsalder er lidt over de 28 år. Hovedparten af håndværkerne er gået i lære efter 9. eller 10. klasse. De får altså løn, før vi andre får SU.

Derudover glemmer du en meget væsentlig ting. Sort arbejde. Jeg er fuldstændig enig med dig i, at en universitetsuddannet livsløn bliver højere end en tømmers, hvis man udelukkende kigger på deres skattepligtige indtægt. Dog er deres reelle løn væsentlig højere. Håndværkere kan tjene mange sorte penge, og det gør de. Det er ikke et problem for en tømmer at få udbetalt det dobbelte af, hvad de egentlig skulle have udbetalt. Det vil sige, at den indtægt skattevæsnet tror de har, er reelt dobbelt så høj. Specielt i disse tider er det nemt med sort arbejde, da der er lange ventelister ved mange håndværkerfirmaer. Det vil sige, at håndværkerne endda er begyndt at skrue priserne op på sort arbejde. Før fik man lavet sort arbejde, fordi det var billigt. Nu er det også tid, man køber.
Selvfølgelig er der en naturlig begrænsning, når de bliver ældre, da det er hårdt arbejde. Men mange håndværkere investerer penge i fast ejendom, som de så selv sætter i stand. Håndværkere har altså nogle flere penge mellem hænderne, end tabeller over livsløn indikerer.

#52
Dr. Molbio skrev
”En direktør for ex. TDC som tjener 12-14 mio om året indhenter hurtigt en tømmer. Og en tømmer skal tage sig sammen hvis han vil være direktør for et stort firma...”

Det er korrekt, at en universitetsuddannet har nemmere adgang til de lukrative direktørstillinger. Men der er sikkert flere direktører blandt håndværkerne end blandt de universitetsuddannede. Håndværkere er ofte selvstændige, og de leder ofte nogle mellemstore virksomheder med en del ansatte. Dog er der selvfølgelig langt fra en virksomhed med 40 ansatte, til at være koncernchef for ISS eller noget lignende.

Svar #60
22. maj 2006 af kim19 (Slettet)

Til Roman Garcia er det "let" af scorer de høje karaktere på jura studiet, da de fag man har jo er første gang man har dem.

Så alle starter fra 0