Gallup kompas og Mosaic

Gallup kompas er en anden model til livsstilsanalyse. Gallup kompas, Mosaic og andre livsstilsanalysemodeller er således alternativer til den gængse Minerva-model.

Man kommer i Minerva-modellen meget nemt til at generalisere, da der kun forekommer fire-fem forskellige segmenter i modellen. Gallup kompas og Mosaic forsøger netop at undgå denne type af problem. Disse to modeller, som man kan tage udgangspunkt i, gennemgås herunder:

Gallups kompas

Gallups kompas er, af de to alternative modeller, den der minder mest om Minerva modellen – den er blot delt op i 9 forskellige segmenter. Hovedelementerne i modellen deler befolkningen op efter moderne forbrugere vs. Traditionelle forbrugere og fællesskabsorienteret vs. Individorienteret. Hvorefter man igen inddeler segmenterne, så de indeholder flere forskellige typer, end hvad man tog brug af i Minerva modellen.

Gallups kompas giver virksomheden mulighed for at inddele forbrugerne helt ned til meget specifikke detaljer, som f.eks. mærkevarepræferencer. Man kan eksempelvis se hvilke forbrugere, der foretrækker at købe Ota solgryn frem for andre typer af havregryn. Gallups kompas kan altså hjælpe virksomheden med at finde ud af, hvilken retning de skal rette deres markedsføring. Forskellen på Minerva modellen og Gallups kompas ligger i, at Gallups kompas er meget mere specifikt indrettet. Minerva modellen er god til at inddele og sortere i grov-data, mens Gallups kompas er bedre til at give nogle specifikke konklusioner om de enkelte typer af forbrugere.

Mosaic ”familietræet”

Mosaic modellen inddeler og befolkningen i forskellige forbrugertyper. I forbindelse med Mosaic modellen indsamles der dog både informationer om hver enkelt husstand i form af alder, indkomst og beskæftigelsen, samt hvilke forbrugertendenser man kan finde i hver husstand. På denne måde inddeler man befolkningen i 8 forskellige hovedgrupper og 32 forskellige typer.

Det ses her, hvordan Mosaic modellen er endnu mere specifik omkring inddelingen af den danske befolkning. Man har nu delt den danske befolkning op i 32 forskellige dele, i forhold til de tidligere henholdsvis 5 og 9 segmenter. Dette er grundet, at man både tager hensyn til demografiske forhold, men også forbrugeradfærden i den enkelte husstand.

Man benytter igennem denne model stadigvæk samme udgangspunkt, som man gjorde ved de to foregående modeller, idet man tager udgangspunkt i diagrammet eller kompas-inddelingen.