Meiose (kønscelledeling)

Meiosen danner kønsceller med det halve kromosomtal

Meiose er dannelse af kønsceller. Kønsceller er udgangspunktet for kønnet formering.

Kønsceller har kun ét kromosom fra hvert kromosompar, hvor alle andre celler i en organisme har et fuldt sæt kromosomer. Kønsceller hos mennesker har altså 23 kromosomer i stedet for almindelige kropscellers 46 kromosomer. 

Celler med kun ét kromosom fra hvert kromosompar kaldes haploide celler. Celler med et fuldt sæt kromosomer kaldes diploide celler. Man bruger indimellem betegnelsen 2n til at angive, at en celle har et fuldt sæt kromsomer, mens n angiver, at en celle kun har ét kromosom fra hvert kromosompar.

Kønsceller dannes ved meiosen ud fra kønsstamceller i kønsanlæggene. Hos mennesker er kønsanlæggene mandens testikler og kvindens æggestokke. Kønsstamceller har kromosomtallet 2n. Meiosen indebærer, at en kønsstamcelle deler sig til fire kønsceller med kromosomtallet n.

Sådan forløber meiosen

Figuren herunder opridser, hvordan meiosen forløber. De to udgaver af samme kromosom (de homologe kromosomer) er angivet med hhv. rød og blå farve. For overblikkets skyld viser vi kun ét af cellens kromosompar på figuren. Du kan læse om hvert trin i meiosen under figuren.

DNA-replikation

DNA-replikation sker inden selve meiosen. DNA-replikationen kopierer hvert kromosom i kønsstamcellen:

DNA-replikationen inden meiosen foregår på helt samme måde som DNA-replikationen inden mitosen.

Overkrydninger

Hvert kromosom består nu af to identiske kromatider, der hænger sammen og er kondenseret. Nu sker kromosomernes overkrydsninger. Overkrydsningerne indebærer, at dele af de homologe kromosomer bytter plads:

Overkrydsningerne medfører, at kromatiderne får en anden allelsammensætning, end de havde før. 

Figuren herunder viser et eksempel på en overkrydsning mellem to homologe kromosomer. Det ene kromosom indeholder allelerne A, B og C for tre forskellige gener. Det andet kromosom indeholder derimod allelerne a, b og c for de samme gener. C- og c-allelerne bytter plads på to af kromosomernes kromatider under overkrydsningen. De fire kromatider har nu hver sin unikke allelsammensætning.

Kilde: OpenStax CNX / CC BY 4.0.

1. meiotiske deling

1. meiotiske deling er adskillelse af de homologe kromosomer i to forskellige datterceller:

Cellen fordeler kromosomerne i datterceller vha. proteintråde kaldet tentråde. Bemærk, at hvert kromosom stadig består af to sammenhængende kromatider, efter 1. meiotiske deling er overstået.

2. meiotiske deling

2. meiotiske deling er fordeling af kromosomernes søsterkromatider til hver sin dattercelle:

Den oprindelige kønsstamcelle har nu delt sig til fire kønsceller. Hver kønscelle indeholder kun én kopi af hvert kromosom, hvor den oprindelige kønsstamcelle havde to kopier af hvert kromosom.

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind